'''Rungsted''' er en [[bydel]] i byen [[Hørsholm]] i [[Hørsholm Kommune]] ved [[Øresund]] nord for [[København]]. Postdistriktet og byens station hedder [[Rungsted Kyst Station|Rungsted Kyst]]. [[Hørsholm]] centrum ligger to kilometer vest for Rungsted. Ved Øresundskysten ligger [[Rungsted Havn]], som er en lystbådehavn.
Forfatteren [[Johannes Ewald]] boede fra marts [[1773]] til efteråret [[1775]] på den daværende Rungsted Kro, hvor han havde nogle af sine mest produktive år og skrev bl.a. skrev ''Rungsteds Lyksaligheder – En Ode''. Kroen flyttede i [[1803]], men bygningerne bestod og fik navnet [[Rungstedlund]]. EfterEwald sin død blev Ewaldligger begravet på Trinitatis Kirkegård i København. To høje i Rungsteds omegn er opkaldt efter Ewald, dels den gamle bronzealderhøj i Rungstedlunds park og, dels den høj, der ligger ved Rungstedvej nær havnen. Fra højen er der en glimrende udsigt over Øresund og Rungsted Havn. Det diskuteres stadig hvilken af de to høje, der er 'den rigtige' Ewalds Høj. Men på Ewalds tid var det Rungstedlund, der var kroen, og derfor mest sandsynligt, at det var højen på Rungstedlund i den daværende krohavekrohaven, som var digterens foretrukne.
Mange år senere, iI [[1931]] hvorda [[Karen Blixen]] vendte tilbage til Danmark fra Afrika, flyttede hun ind på Rungstedlund, som hendes far [[Wilhelm Dinesen]] havde erhvervet i [[1879]], og hun boede der til sin død i [[1962]].
Et stenkast fra Rungstedlund boede [[Simon Spies]] senere i tre villaer, der alle lå mellem Strandvejen og Dreyersvej. Den sidste villa købte han udelukkende for at kunne anlægge en tennisbane i dennes havehaven.<ref>"Spies - hans livs rejse", s. 76 f., John Lindskog</ref> Spies betalte årligt mellem 50 og 60 mio. kr. i kommuneskat til Hørsholm Kommune.<ref>"Spies - hans livs rejse", s. 80. John Lindskog</ref>
I henhold til [[jordebog]]en for Kronborg og Frederiksborg len 1582-83 havde Rungsted 14 fiskere, som kun ydede fisk i [[landgilde]].<ref>Bjarne Stoklund: ''Bondefiskere og strandsiddere. Studier over de store sæsonfiskerier 1350-1600''; Landbohistorisk Selskab 2000; ISBN 87-7526-161-8; s. 119</ref>
