Njáls saga: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
oprettet, en begyndelse (fra norsk wiki)
 
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
Linje 9:
Njáls saga blev skrevet i slutningen af [[1200-tallet]] af en ukent forfatter, som trolig boede et sted på det sydøstlige [[Island]] <ref name="EL1">Emily Lethbridge [http://sagasteads.blogspot.no/2011/07/njals-saga.html «The South: Country of Burnt Njáll»] fra bloggen «The Saga-Steads of Iceland: A 21st-Century Pilgrimage»</ref>. Bredden i emnet og dens referencer indenfor teksten tyder på en forfatter, som var belæst og som havde "en usædvanlig rig fantasi og et panoramisk verdenssyn"<ref name="FR">[http://hib.is/kynningar/fornrit2011_english.pdf Fornrit 2011], forlagspræsentation af samleudgave af sagaerne (pdf)</ref>.
 
Njáls saga beskriver udviklingen af en serie blodfejder. Bogens handling, til dels historiske, foregår mellem år [[930]] og [[1020]], og den dækker perioden, da Island accepterede kristendommen i år [[1000]] på [[AlltingetAltinget]]. Gunnar og Njál repræsenterer hver sin tro: Gunnar er gammeltroende – og med det mere tilbøjelig til en hævn - mens Njál er kristen – og derfor fremstilles som mer fredssøgende.
 
Sagaen skildrer også [[slaget ved Clontarf]] uden for [[Dublin]] i [[1014]], skønt ikke specielt historisk efterrettelig, hvor irlændingeneirerne slår en vikingehær, men hvor Irlands overkonge [[Brian Boru]] dør. Skildringerne fra Clontarf er antagelig hentet fra den tabte ''Brjáns saga'', som også [[Þorsteins saga Síðu-Hallssonar]] har brugt som kilde<ref name="JK">[[Jónas Kristjánsson]]. ''Eddas and sagas, Iceland's Medieval Literature.'' Translated by Peter Foote. Hið íslenska bókmenntafélag, 2007. ISBN 978-9979-66-120-5</ref>.
 
Selv om bogen i stor grad er i overensstemmelse med etableret historisk viden, og refererer til steder som fortsat kan genfindes syd på Island, diskuterer forskere fortsat hvor skellet går mellem de faktiske hændelser og de rent litterære. Uafhængig af fiktionskvaliteterne har sagaen også værdi for sit historiske, kulturhistoriske og særlig juridiske materiale. Bogens vigtigste hændelse, afbrændingen af Njáls gård, er blevet støttet af arkæologiske spor efter en brændt bygning på et sted, som passer til beskrivelserne af gårdens beliggenhed i sagaen. Den anonyme forfatter har efter alt at dømme baseret sin fortælling på godt kendskab til ældre islandsk litteratur, både kvad, ættetavler, lovbøger og sagaer<ref name="JK" />. Intentionen har efter alt at dømme ikke været at lave en dokumentarisk sand fortælling men at skabe en fortælling inden for et kendt univers<ref name="FR" />. Mange har ment, at sagaen er sat sammen af flere ulige, oprindeligt selvstændige sagaer, som "den ældre Njáls saga" og den noget yngre "Gunnars saga".<ref name="FJ">[[Finnur Jónsson]]. [http://www.heimskringla.no/wiki/FJ-Litteraturhist.Bd.2_-_Nj%C3%A1lssaga ''Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie; bind 2'']. København, 1898/1923</ref><ref name="FP" /> Begge er siden gået tabt. Nutidens Njáls saga er derfor komponeret med bidrag, som ikke altid går lige godt sammen i moderne litterær tankegang, således afsnittene om Gunnars færder i viking og ugerningsmanden Hrapp.<ref name="FJ" /> Samtidig peger flere litteraturhistorikere, som [[A.U. Bååth]] og [[Jónas Kristjánsson]]. på, at forfatteren ikke bare har kendt til ældre tekster, men også har gennemført og skabt et betydelig, gennemarbejdet og helhedskomponeret værk.<ref name="JK" /> En sammenligning mellem Njáls saga og [[Laksdøla saga]], som antagelig var en af de vigtigste inspirationskilder for Njálas forfatter, kan både vise hvad, som er lånt, og hvordan, Njálas anonyme forfatter har bearbejdet sine lån<ref name="JK" />.