Knud den Hellige: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Mange ting |
Vrenak (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved EPO, fjerner ændringer fra 212.130.207.12 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 29:
|religion = [[Kristendom|Kristen]]
}}
'''Knud den Hellige''', '''Knud 4.''', '''Knud Svendsen''' (cirka [[1043]] – [[10. juli]] [[1086]]) var en dansk konge der blev valgt efter sin bror i 1080 hvorefter han blev gift med [[Adele af Flandern]]. Han blev dræbt i Sankt Albani Kirke i [[Odense]] efter et oprør. Historien om ham er skrevet af munken [[Ælnoth]].
== Ungdom ==
Han var næstældste søn af [[Svend 2. Estridsen]] og en ukendt [[frille]]. Kong Svend var gift to gange, men fik ingen sønner med nogen af sine dronninger. Derimod fik han omkring tyve børn med andre kvinder, deraf tretten sønner. Han blev efterfulgt på tronen af fem af sine sønner i tur og orden - alle med hver sin mor - hvoraf Knud var nummer to efter sin halvbror [[Harald Hen]] (1076-80). Svend sørgede for, at Knud blev undervist af dygtige lærere både i [[kristendom]] og [[videnskab]]er.<ref name=autogeneret1>[http://www.katolsk.no/biografier/historisk/knut Den katolske kirke — Den hellige Knut av Danmark (~1043-1086)]</ref>
Knud ledede i sin fars navn [[korstog]] mod de hedenske [[vendere]] og i [[Baltikum]]. Efter [[Vilhelm Erobreren]]s (1066-87) invasion af England forsøgte Knud flere gange at svække Vilhelms greb om landet, så England og Danmark igen kunne forenes. I 1069 eller 1070 kom han engelske oprørere til undsætning med en [[viking]]eflåde. Ifølge ''[[Den angelsaksiske krønike]]'' sejlede han tilbage til England i 1075 med 200 skibe, som en af lederne for at fremme sin fars krav om den engelske trone, efter at tre [[Jarl (titel)|jarl]]e havde bedt om støtte til sit oprør mod Vilhelm. Med i følget var kong Svends landeværnsmand [[Hakon Iversen]], omtalt i ''[[Morkinskinna]]'', som havde hærget [[Viken (Norge)|Viken]] under ufreden med [[Norge]].<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Jarl/Hakon_Iversen Hakon Iversen | Gyldendal - Den Store Danske]</ref> [[Felttog]]et til England blev dog kun til et angreb på [[York]], før Knud måtte se sig besejret. På hjemvej fra England gjorde den danske angrebsflåde ophold i [[grevskab]]et [[Flandern]], der også stillede sig fjendtligt til Vilhelm Erobreren, og hvor Knuds eneste søn, [[Karl af Flandern]], senere blev greve.
Senere fik Knud mere held mod sembere og [[ester]]e mod øst. Han blev hyldet af den [[island]]ske [[skjald]] Kalv Månesen for at have sejret over ti konger.
Line 40 ⟶ 45:
Han var konge af Danmark [[1080]] – [[1086]] efter sin halvbror [[Harald 3. Hen]]s død. Knud var den anden af Svend Estridsens fem sønner, som blev konge af Danmark. Selv skrev han sig på [[latin]] som ''ego Cnuto quartus'' - "jeg Knud 4."
Han blev 1082 gift med [[Adele af Flandern|Edel (Adèle, Eltha, Alice) af Flandern]] (ca 1065-[[1115]]), der var søster til grev [[Robert af Flandern]], en anden af Vilhelm Erobrerens modstandere. Parret fik tre børn, de to døtre Cecilie Knudsdatter (Cæcilia) (1087-1131), som blev gift med Erik jarl fra [[Västergötland]], og Ingrid Knudsdatter (Ingegerd) (1086-?), samt en søn, [[Karl af Flanderen]], som aldrig blev regent, idet Knuds bror [[Oluf 1. Hunger]] blev konge. Karl var den gang et ualmindeligt navn i Danmark. Som enke giftede dronning Edel sig igen i 1092 med hertug Roger af [[Apulien]].<ref name=
Ifølge [[Knýtlingesaga]] forsvarede Knud sit land "''med megen djærvhed, og forjog alle [[hedning]]erne.''" Angiveligt turde ingen mere at plyndre de danske kyster, og han lod tyve, manddrabere og røvere dræbe. "''Den, som lemlæstede nogen på hånd eller fod...måtte bøde derfor med den samme [[straf]] på sit legeme.''" Angiveligt lod han "''den rige og den fattige undergå lige [[dom (retsvæsen)|dom]], men dette blev ham meget ilde optaget af sådanne, som ifølge kongens dom mistede ansete frænde, skønt de var domfældt på gyldig grund.''" <ref>http://www.jomsborg.eu/Knytlingesaga.pdf</ref>
| |||