Bedřich Smetana: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
oversat |
Weblars (diskussion | bidrag) retter reference |
||
Linje 157:
Smetana var utilfreds med sit første store orkesterværk, D-dur-ouverturen fra 1848;<ref>Large, s. 46.</ref> han undersøgte passager fra [[Ludwig van Beethoven|Beethoven]], [[Felix Mendelssohn|Mendelssohn]], Weber og Berlioz før han komponerede sin ''Triumfsymfoni'' i 1853.<ref Name= Ottlov7>{{cite encyclopedia|last= Ottlová|first= Marta|title= Smetana, Bedrich|encyclopedia= Grove Music Online, ed. Laura Macy|url= http://www.oxfordmusiconline.com/public/|accessdate= 12. maj 2009|dateformat= dmy}} (Afsnit 7).</ref> Selv om det er blevet afvist af Rosa Newmarch som "an epithalamium for a Habsburg Prince" (''et bryllupsdigt til en habsburgsk prins''),<ref>Newmarch, s. 59.</ref> ser Smetana-biografisten Brian Large meget i det stykke, der skulle præge komponistens mere modne værker.<ref>Large, s. 62.</ref> På trods af hoffets afvisning af symfonien og den lunkne modtagelse ved premieren, var Smetana ikke til sinds at opgive arbejdet. Det blev godt modtaget i Göteborg i 1860,<ref>Large, s. 108.</ref> og en revideret version blev opført i Prag i 1882 – uden "triumf" i titlen – under ledelse af Adolf Čech.<ref Name= Ottlov7/> Stykket kaldes nu også ''Festsymfoni''.
Smetanas besøg hos Liszt i [[Weimar]] i sommeren 1857, hvor han hørte dennes ''Faustsymfoni'' og ''Die Ideale'', betød en væsentlig omlægning af Smetanas orkestermusik. Disse værker gav Smetana svar på mange kompositoriske problemer i relation til orkestermusikalsk struktur<ref name="Large, s. 79" /> og bød sig til som et middel til at udtrykke litterære ideer som en syntese mellem musik og tekst frem for ved en simpel musikalsk illustration.<ref name=
{{Lyt
|header = Liveoptagelser af Smetanas værker:
| |||