Versionen fra 14. feb. 2015, 23:32 redigér Savfisk (diskussion \| bidrag) Administratorer 11.392 edits m Gendannelse til seneste version ved Søren1997, fjerner ændringer fra 86.52.4.41 (diskussion \| bidrag) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. maj 2016, 17:42 redigér fjern redigering SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits m Exit genitiv-apostroffer Gå til næste forskel →
Linje 26: == Palladius' udgivelser == [[Fil:Bible of Christian III 1550.jpg\|thumb\|Christian 3.'s danske bibel, 1550]] Mens Palladius næppe havde bestemt sin visitatsbog til udgivelse i sin helhed, selvom han benyttede enkelte stykker af den i nogle af sine senere skrifter, ligesom et kort udtog af den meddeltes til flere samtidige biskopper, så har han derimod ladet trykke en mængde andre skrifter, især sigtende til sund evangelisk-luthersk oplysnings fremme og til en ret ordning af Linje 32: == Skolevæsen == Da Christian 3.'s danske bibel endelig udkom [[1550]], priste værket sin mester. Men nu måtte Palladius for alvor tage fat på at bringe det lærde skolevæsen på fode. Allerede på sine første visitatser havde han lagt stor vægt på almueungdommens kristendomsundervisning og formanet forældrene til at sende velbegavede drenge til latinskolerne, så de med tiden kunne blive [[præst]]er og [[degn]]e. Men da skolerne endnu var temmelig mangelfulde, foranledigede han formodentlig selv, at der [[1551]] udgik kongelig befaling til ham om at besøge alle købstæder og andre steder (klostre) i stiftet, hvor skoler holdtes, "og der grandgivelig forfare al lejligheden, hvorledes ordinansen om religionen ved magt holdes", og, hvor han fandt mangler, enten råde bod på det med lensmandens og sognepræstens hjælp eller gøre indberetning derom til kongen. Med iver tog Palladius nu dette hverv op, og for at fremme sagen udgav han selv i [[1553]] de nødvendigste elementære skolebøger. Efter bibelarbejdet var sluttet, tog Palladius også med ny kraft fat på sin akademiske gerning, holdt flittigt teologiske forelæsninger og tog sig ivrigt af studenterne. Navnlig var han for de norske og islandske studenter som en far, tog sig af dem, når de var i nød, og stod dem til enhver tid bi med råd og dåd. [[1553]]-[[1554]] beklædte Palladius rektoratet og udfoldede megen iver for universitet vel ved de forhandlinger, der [[1554]]-[[1555]] førtes med kongen og kansleren om forskellige forbedringer i universitetets økonomiske forhold og de fattige studenters vilkår. Som den øverste blandt de forenede rigers biskopper måtte Palladius gå kongen til hånde med råd i kirkelige sager og jævnlig udarbejde betænkninger, der sædvanligvis blev af afgørende betydning. Hans indflydelse strakte sig ikke blot til den danske, men også til den [[Norge\|norske]] og [[Island\|islandske]] kirke, ja endog til hertugdømmerne. Ved de bispemøder, som jævnlig holdtes i Christian 3.'s tid, førte Palladius forsædet og har sikkert haft den vigtigste stemme med hensyn til ordningen af de forskellige kirkelige forhold, som behandledes. Men da han under bispemødet i København i maj [[1555]] ramtes af et [[slagtilfælde]], netop som han stod på prædikestolen, var han fra den tid fysisk hæmmet så han senere næppe mere har kunnet rejse på visitatser og vel heller ikke holde teologiske forelæsninger. Dog blev hans mentale evner ikke hæmmet mere, end at han selv under sin sygdom dels kunne udgive mange skrifter, som han tidligere, mens han færdedes omkring i stiftet, ikke havde fået tid til at lægge sidste hånd på, dels kunne forfatte nye. Særlig kan fremhæves, at han [[1556]] udgav den [[alterbog]], der i flere hundrede år i det væsentlige har været den brugte i den dansk-norske kirke, og ''Herrens Lidelseshistorie'' i den form, som den langt senere kunne findes i danske alter- og salmebøger. I sine svaghedsår havde Palladius af og til hjælp af sin bror, Niels. 31. maj [[1558]] pålagde kongen Københavns universitet at udnævne mester [[Hans Albertsen]] til den teologiske lærestol, som Palladius på grund af sin sygdom ikke længere kunne beklæde. Senere blev han tillige den syge mands medhjælper i bispeembedet og til sidst hans efterfølger.

Peder Palladius: Forskelle mellem versioner