Versionen fra 5. maj 2016, 02:52 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.954 edits m konveringer fra Skabelon:coor title d/dm/dms til Skabelon:Coord ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. maj 2016, 10:20 redigér fjern redigering 77.215.143.98 (diskussion) småret Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Brønshøj torv 09-04-06 01.jpg\|thumb\|right\|Brønshøj torv med Rytterskolen til højre i billedet.]] [[Fil:Brønshøj Bibliotek 09-04-06.jpg\|thumb\|right\|Brønshøj bibliotek, tidligere Bella Bio.]] '''Brønshøj''' er en del af bydelen [[Brønshøj-Husum]] i [[København]] (postnummer 2700). ~~Brønshøj~~I [[1901]] blev Brønshøj indlemmet i [[Københavns Kommune]] ~~i år [[1901]].~~ Brønshøj består i dag fortrinsvis af villakvarterer ~~der er placeret~~ rundt om [[Brønshøj Torv]], [[Brønshøj Kirke]] og [[Rytterskole]]n, som er fra [[1723]], og Tingbjerg. Bydelen flankeres af [[Utterslev Mose]], [[Husumvej]], [[Hulgårdsvej]] og [[Vestvolden]] ved [[Husum (København)\|Husum]] og gennemskæres af [[Frederikssundsvej]]. Der bor godt 40.000 personer (2007) i bydelen. I Brønshøj udkommer [[lokalavis]]erne [[Brønshøj-Husum Avis]] og [[Brønshøj Posten]] hver uge. Desuden sender ~~den~~det lokale ~~TV-station~~ [[TV-Bella]] via [[Kanal København]]. Brønshøj er den bydel med flest "ægte københavnere" [http://www.magasinetkbh.dk/indhold/lille-aarhus] Linje 12: Den ældst kendte benævnelse af Brønshøj ("Brunshoga") stammer fra et [[pavebrev]], dateret til 21. oktober 1186. Det indeholder bl.a. en bekræftelse fra [[pave]] [[Urban II]], at [[ærkebiskop]] [[Absalon]] havde en ejendom i landsbyen og kaldsret til kirken. [[Brønshøj Kirke\|Kirken]] stammer fra omtrent samme tidspunkt.<ref>[http://www.sundhedogomsorg-vbh.kk.dk/Lokalomraadet/lokalhistorie.aspx Københavns kommune: Lokalhistorie]</ref> ~~I 1658-1660, i forbindelse~~Under [[Københavns belejring (1658-1660)\|Københavns belejring]], blev landsbyen ~~sammen med det~~og ~~omgivende~~dens ~~land~~jord omdannet til en kæmpestor befæstet militærlejr, kaldet [[Carlstad]], da den svenske konge [[Karl 10. Gustav af Sverige\|Karl X Gustav]] iværksatte en belejring af København. Levn efter befæstningen, der på sit højeste husede lige så mange mennesker som København, kan stadig findes i området. [[Brønshøj Museum]] huser en udstilling om Carlstad. I slutningen af [[1800-tallet]] og begyndelsen af [[1900-tallet]] udviklede den landlige bebyggelse sig til at blive en [[forstad]] til den hastigt voksende storby, København. I 1901 blev Brønshøj sammen med en række nabolandsbyer inkorporeret i [[Københavns kommune]]. Brønshøj rummer i dag flere markante eksempler på vigtige danske bygningstyper. Et eksempel er andelsforeningen ''Enigheden'', der blev grundlagt i 1899 som boliger for arbejderne på [[mejeri]]et [[Enigheden]]. I 1950’erne blev de første egentlige [[højhus]]e i Danmark opført på [[Bellahøj]].<ref>[http://www.dac.dk/visKanonVaerk.asp?artikelID=2657 Dansk Arkitekturcenter: Kanon]</ref> == Brønshøj og kulturhistorien == Brønshøj var hjemsted for forfatteren [[Martin A. Hansen]], der boede på Skolevangen ~~i tiden~~ omkring 2. verdenskrig. En del af [[Bjarne Reuter]]s romaner foregår i Brønshøj, bl.a. ''[[Busters verden (roman)\|Busters verden]]'', ''Når snerlen blomstrer'' og ''Månen over Bella Bio''. ([[Bella Bio]] er i dag supermarked.)

Brønshøj: Forskelle mellem versioner