|
[[Fil:Gold_Coast_Map_1896.jpg|thumb|Ashantiriget på et britisk kort fra 1896]]
'''Ashantiriget''' var en historisk stat i [[Vestafrika]], i området, som omfatter det nuværende [[Ghana]]. Før den [[Europa|europæiske]] [[kolonialisme|kolonialisering]] var Ashanti en betydelig [[stat]]sdannelse, særlig i perioden [[1570]]-[[1900]]. En af kongerigets vigtigste indtægtkilder og magtbaser var [[slavehandel]]. [[Ashanti]]folket fangede og solgte mennesker fra nabostammerne til europæiske slavehandlere frem til ca. 1830-40. Ashanti forbød slavehandel fra 1850'erne. Ashanti var en af de få afrikanske stater, som kunne yde modstand mod de europæiske kolonimagter/okkupanter. Storbritannien udkæmpede fire krige mod Ashanti mellem [[1826]] og [[1896]]. I [[1900]] blev det sidste oprør slået ned.
== Historie ==
=== Oprindelse ===
Aschantiernes sagn peger hen på en indvandring fra nordøst fra, det vil sige fra Sudan, og sandsynligvis skyldes denne bevægelse muhammedanske folks fremtrængen nord fra i det 16.-17. århundrede, for hvilken de hedenske negre flygtede. I de store skove voksede disse flygtninge efterhånden op til at blive en stærk nation.
=== Kampe med englænderne ===
Europæernes første bekendtskab med dette folk daterer sig fra begyndelsen af det 18. århundrede, da kong Osay-Tutu trængte frem til kysten og gjorde rigerne Denkera, Akim og andre skatskyldige. I begyndelsen af det 19. århundrede angreb ashantierne fantierne, en stamme omkring Cape Coast og englændernes trofaste allierede; i flere krigstog blev fantierne undertvungne, og englænderne, der ikke kunne lade deres allierede i stikken, indlod sig noget overilet i en kamp med kong Tutu Kwamina, men led 1824 et fuldstændigt nederlag, og flere år hengik, inden de fik drevet ashantierne tilbage.
I lang tid havde riget nu ro under den fredelskende Kwaku Dua’s regering, der kun afbrødes af en kortvarig, temmelig blodløs krig 1863, men efter, at Kofi Karakari 1867 var kommet på tronen, kom det snart atter til rivninger med englænderne, og 1873 udbrød der en heftig krig. Ashantierne faldt med en hær på omkring 30.000 mand ind i Fantilandet og truede kolonierne på kysten, og de havde i begyndelsen så meget held med sig, at englænderne så sig nødsaget til at hidkalde europæiske tropper under general Wolseley, hvem det endelig lykkedes at drive ashantierne tilbage over Prah og erobre Kumassi. Ved fredsslutningen 1874 måtte Karakari blandt andet forpligte sig til at afskaffe menneskeofringerne. Efter 1874 led landet meget under borgerkrig, indtil Prempeh blev konge 1888 med englændernes sanktion. Da han 1893 lukkede vejene for engelske handlende, forlangte englænderne, at landet skuldeskulle stilles under engelsk protektorat, og da kongen vægrede sig, blev der krig 1895. En engelsk ekspedition under oberst Scott rykkede ind i Ashanti og besatte den 18. januar 1896 Kumassi næsten uden sværdslag. Prempeh blev fanget og ført til Cape Coast Castle, og landet kom under britisk styrelse.
=== Britisk protektorat ===
|
