Invasiv art: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
En '''invasiv art''' er indenfor [[biologi]]en en [[art]], der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den skader de oprindelige arter. Spredningen er ofte sket ved menneskets hjælp over store geografiske afstande. Nogle af de mange indførte plantearter indenfor [[havebrug]] eller [[landbrug]] kan senere, når de spredes til [[natur]]en, vise sig at udkonkurrere de hjemlige arter, fordi de ikke er tilpasset [[økosystem]]erne med fx naturlige fjender.
Et eksempel er planten [[Kæmpe-Bjørneklo]], der stammer fra [[Kaukasus]] og er indført som haveplante i Danmark, hvor den imidlertid også har spredt sig til naturen og derfor bekæmpes, fordi den ødelægger levestederne for den oprindelige flora og fauna. Et andet eksempel er den [[iberisk skovsnegl|iberiske skovsnegl]], der også kaldes en invasiv art.
== Invasive arter og biodiversiteten ==
En invasiv art hører ikke naturligt hjemme i sit nye geografiske område og er ikke tilpasset det lokale økosystem. Derfor har den ingen naturlige fjender. Det betyder, at en invasiv art kan udkonkurrere andre arter og dermed skade [[biodiversitet]]en i det nye område.
== Spredning ==
I de sidste århundreder har problemer med de invasive arter været kraftigt stigende. Det skyldes primært den stigende transglobale handel, og udviklingen i menneskets rejsemønster.
Invasive arter spredes ikke ad naturlige veje, men spredes på kunstig vis ved menneskets hjælp, selvom om der kan være tilfælde hvor det er svært at skelne mellem de to.
== Tilfældig og planlagt spredning
Den menneskeskabte spredning kan opdeles i en bevidst og ubevidst spredning.
Linje 23:
Den bevidste spredning er de situationer, hvor mennesket spiller en bevidst rolle. Eksempelvis har mennesket bevidst indført arter til f.eks. indenfor landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri. Visse af disse arter kan senere sprede sig til naturen og blive invasive arter. Som eksempler kan nævnes [[Rynket Rose]] (''Rosa rugosa''), [[Kæmpe-Bjørneklo]] (''(Heracleum mantegazzianum'') og [[mink]] (''Neovison vison'').
== Bekæmpelse ==
[[Australien]] er et af de lande, som laver en målrettet og aktiv indsats. Australien har et meget omfattende forbud mod indførsel af dyr og planter, som vurderes til at udgøre en risiko for den oprindelige australske natur. Australske toldere har ret til at konfiskere alle former for dyr, planter eller frø, og efterfølgende uddele store bøder til personer, som bryder forbuddet.<ref name=invasive/><ref name=australien/>
Linje 29:
Der er også fokus på bekæmpelse af invasive arter i Danmark. Det har flere gange været muligt at få tilskud til frivillig bekæmpelse af [[Kæmpe-Bjørneklo]] på private områder, bl.a. på områder som er underlagt [[Natura 2000]] krav. Mange kommuner har en strategi for aktiv bekæmpelse af planten. Nogle kommuner er gået skridtet videre, og har pålagt private lodsejere at bekæmpe planten på deres ejendom. Det gør bl.a. [[Næstved Kommune|Næstved]] og [[Fredensborg Kommune]]r. Det sker med henvisning til ''Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo''.<ref name=retsinformation/><ref name=tilskud/> Der har også været projekter, hvor frivillige borgere har hjulpet aktivt med at bekæmpe planten.
Indenfor har de senere år der ligeledes været stigende fokus på bekæmpelse af [[Rynket Rose]] (hybenrose) som invasiv art. En del kommuner ved specielt østkysten bekæmper planten aktivt ved løbende at klippe planten ned på de kommunale arealer. På den måde spreder planten sig ikke så hastigt. Også ved bekæmpelse af hybenrosen, eksperimenteres der med brug af frivillig arbejdskraft. Som eksempel kan nævnes, at Sammenslutningen af Unge i Danmark i sommeren 2013 opstartede et projekt, hvor frivillige naturinteresserede i fællesskab registrerer og bekæmper hybenrosen ved de østvendte kyster. Projektet er bl.a støttet af [[Friluftsrådet]] og en række fonde.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
Der er også fokus på problemet i [[EU]]. Den 9. september 2013 offentliggjorde [[EU Kommissionen]] en handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter. Planen fastslår bl.a. at invasive arter påfører EU landende et årligt anslået tab på 12 mia. [[Euro]]. Tabene kommer bl.a. fra skader på infrastruktur og bygninger, tabte afgrøder samt tabte indtægter fra turisme.<ref name=EU/>
=== Forhindre at nye invasive arter kommer til ===
Det er ikke umiddelbart helt så enkelt, som det måske lyder. Det er meget svært at sige på forhånd, hvilke planter der kan blive invasive over længere tid. Derfor er det også meget svært at opsætte begrænsninger for, hvilke planter vi ikke ønsker til Danmark.
Det ser vi jo netop med de nuværende invasive planter. Da de blev indført eller opdaget, var der ikke umiddelbart nogen som forventede, at de ville blive til invasive planter.
En af de anvendte metoder er at se på, hvilke planter der på nuværende tidspunkt regnes for at være invasive i vores nabolande. Hvis lande med det samme klima som vores har invasive planter vi endnu ikke har i Danmark, er der muligvis stor sandsynlighed for, at de på et tidspunkt kommer til Danmark. Og kommer til at udgøre et problem i Danmark.
Der er lavet et samarbejde mellem en række lande i Nord- og Centraleuropa med det formål at vurdere, hvilke planter, der er potentielt invasive. En vigtig del af det samarbejde er den fælles hjemmeside nobanis@org. Her deler landene deres erfaring med invasive og potentielt invasive planter.
Den manglende lovgivning på området er desuden et problem i forhold til at forhindre nye invasive planter i at komme til Danmark. På nuværende tidspunkt har hverken Danmark eller andre EU lande en målrettet grænsekontrol der forhindre indførsel af planter mellem de forskellige lande.
På nuværende tidspunkt er Naturbeskyttelsesloven det eneste lovgrundlag, som tilnærmelsesvis omhandler invasive planter. Efter reglerne i Naturbeskyttelsesloven er det ikke tilladt at plante eller så planter i naturen, som ikke høre naturligt til i naturen.
Den bestemmelse er ikke et særligt effektivt værn mod nye invasive planter. Mange af de invasive plantearter naturen rummer i dag, er netop ikke bevidst plantet ud i naturen, men er typisk først plantet i haver. Herfra har de spredt sig til naturen. Og privates import, indkøb og udplantning på egen jord er ikke reguleret af nogen lovgivning.{{kilde mangler|dato=april 2016}}
== Hvad kendetegner en invasiv plante? ==
En invasiv plante er, overordnet set, kendetegnet ved 6 faktorer:
=== 1. Planten er ikke naturligt hjemmehørende i den danske natur ===
Med ikke naturligt hjemmehørende menes, at planten bevidst eller ubevidst er blevet bragt til Danmark, primært via mennesker. Den danske natur består af ca. 3.000 forskellige plantearter, og af dem er ca. 1.000 plantearter naturligt hjemmehørende i Danmark. Det betyder, at de selv har spredt sig til Danmark fra eksempelvis vores nabolande. Andre er opstået som naturlige krydsninger mellem de hjemmehørende plantearter.
De resterende ca. 2.000 plantearter er bevidst eller ubevidst bragt ind i Danmark af mennesker. Det gælder eksempelvis mange af vores nytteplanter, så som kartofler og visse kornsorter. De indførte planter har udviklet sig over tid, og er gradvist blevet optaget blandt de naturligt hjemmehørende plantearter. En del af de indførte plantearter har været her i så mange år, at vi slet ikke længere opfatter dem som i indførte, men som ”naturlige” danske plantearter. Det gælder eksempelvis gulerødder og mange bær og frugtsorter.
De indførte plantearters tilpasning til naturligt hjemmehørende plantearter har betydet, at der gradvis er sket en afbalancering mellem plantearterne. Denne afbalancering sikre, at der ikke er en planteart, som bliver for dominerende.
Plantearterne holder hinanden på plads i det økologiske rum, og andre faktorer så som dyr, er ligeledes med til at sikre denne balance. Både fordi de spiser planterne, og fordi de i mange tilfælde hjælper planterne med at sprede sig, via eksempelvis frø. For langt de fleste indførte planters vedkommende, er der ikke de helt store problemer med at indgå som en naturlig tilpasset del af de hjemmehørende plantearter.
=== 2. Klimatilpasning ===
Den invasive plante skal komme fra et område der har samme klima som Danmark eller også skal den kunne tilpasse sig meget hurtigt. Mange planter, som i andre dele af verden opfattes som invasive, vil aldrig kunne blive invasive i Danmark, fordi de ikke kan trives i vores klima.
=== 3. Hurtig udbredelse eller multipel udbredelse ===
En invasiv plante skal være i stand til at brede sig meget hurtigt og/eller brede sig over lange afstande. Den hurtige udbredelse sikre, at planten meget hurtigt får fodfæste på voksepladsen, og dermed er den også hurtig til at fortrænge andre planter og dyr fra området.
Den hurtige udbredelse handler også om at planten kan sprede sig over lange afstande. Hvis planten ikke kan sprede sig over lange afstande, vil den ofte ”kun” blive en lokal plage. Manglende evne til at sprede sig over lange afstande gør desuden planten sårbar overfor menneskets målrettede forsøg på at udrydde den.
Udtrykket multipel udbredelse dækker over de planter, som kan sprede sig på mere end én måde. Det kunne eksempelvis være både ved frø og rodskud.
=== 4. Ingen eller få naturlige fjender ===
I det geografiske område hvor den invasive plante kommer fra, vil den normalt have naturlige fjender i det økologiske rum. Det kan eksempelvis være snegle eller bladlus der spiser bladene, større dyr der spiser blade, kviste og grene, eller forskellige former for plantesygdomme, som er med til at mindske plantens spredning. Det holder planten på plads i det økologiske rum, og sikre dermed en balance mellem den invasive plante og de omgivende planter og dyr.
Linje 81:
Invasive planter i den danske natur har normalt få eller inge fjender, og derfor kan de brede sig hurtigt og hæmningsløst.
=== 5. Hurtig vækst ===
Den invasive plante vokser meget hurtigt. Det betyder, at der er kort tid mellem planten er et frø eller et rodskud, til den bliver en voksen plante. Den er så at sige i stand til at ”overhale” mange af de hjemmehørende arter i kampen om at blive fuldt udvokset, og dermed i stand til at sprede sig via frø eller rodskud.
Nogle af de trætyper vi har i de danske skove er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men importeret. Selv om eksempelvis et grantræ sætter mange hundredetusinde frø via koglerne, bliver træet ikke regnet for invasivt, netop fordi det ikke vokser særligt hurtigt. Det har en meget langsom vækst og dermed langsom spredningshastighed.
=== 6. Få eller ingen krav til vokseplads ===
Den invasive plante stiller få eller ingen krav til voksepladsen. Dermed har den meget større mulighed for at finde voksesteder, og sprede sig.
== Et eksempel på en invasiv plante''' ==
En af de mest skadelige invasive planter i Danmark er hybenrosen, også kendt under navnet Rosa Rugosa eller [[Rynket Rose]]. Årsagen til dens store udbredelse er, at den lever op til alle 6 punkter. Planten er ikke fra Danmark, men kom til Danmark i midten af 1800tallet.
Oprindeligt kom den fra det Nordøstlige Asien, hvor den vokser under nogenlunde samme klimaforhold som i Danmark. Planten spreder sig multipelt via både frø og rodskud. Frøene er så hårdføre, at de uden problemer kan passeres gennem eksempelvis en fugls fordøjelsessystem. Fuglen spiser hybenfrugten, og kernerne kommer efterfølgende ud sammen med fuglens ekskrementer. Herefter kan de uden problemer spire.
En enkelt hybenstængel kan i løbet af 2-3 sæsoner sætte 10-15 nye rodskud. Rodskuddene kan sættes op til 30-40 cm. fra den oprindelige stængel. På den måde kan planten ”omringe” andre planter, og efterfølgende presse dem væk fra deres voksested.
Plantens vækst er meget hurtig. Et stykke frisk rod på nogle cm. længde, kan i løbet af få sæsoner udvikle sig til en meterhøj, kraftig plante.
Planten stiller ingen krav til voksestedet. Der er set eksempler på, at planten eksempelvis uden problemer kan vokse på forurenede lossepladser, ved rindende vand, og i asfalt eller beton. Rodskuddene er så kraftige, at de under de rigtige betingelser kan gennembryde beton og asfalt. Samtidig er det en af de få busk-arter i Danmark, som kan vokse i saltholdige jord og ved saltholdigt vand.
Det betyder, at planten har dobbelt fordel i de kystnære egne; Den har stort set ingen andre konkurrerende buske og træer, samtidig med, at den kan sprede sig meget hurtigt. Det er den primære årsag til, at store områder ved kysterne er fuldkommen domineret af planten.
Hybenrosen har ingen naturlige fjender i den danske natur.
== Skadevirkninger fra invasive planter ==
De skadelige effekter fra invasive planter kan deles op i 2 hovedområder; 1) Skader på økosystemet og 2) skadevirkning for mennesker.
=== 1.Skader på økosystemet ===
Invasive planter fortrænger andre plantearter fra deres vokseplads, for selv at blive ene-eksisterende i det pågældende område. En såkaldt mono-kultur. Det er i sig selv med til at give en primitiv og ensartet natur, der er domineret af en eller meget få plantearter.
Skadevirkningen begrænser sig imidlertid ikke kun til en plantemæssig ensartet primitiv biodiversitet. Det har også betydning for de dyr, svampe og mikroorganismer, som sam-eksistere med de fortrængte plantearter.
Når plantearterne tvinges væk fra deres voksesteder, kan levende organismer som er afhængig af de pågældende planter ikke eksistere, og så bliver de ligeledes tvunget væk fra området.
=== 2. Skadevirkning for mennesker ===
Flere opgørelser fra bla. EU Kommissionen viser, at invasive arter hvert år er årsag til skader, der løber op i tocifrede mia. beløb i Euro. Det kan være skader på bygninger og veje, samt dyrkningsområder der bliver formindsket. Turismen bliver også ramt, fordi invasive arter breder sig til strande og klitter. Dermed forhindres mennesker i at bruge områderne. Specielt hybenrosen er årsag til, at strande og klitter bliver ubrugelige for mennesker, med tilhørende tab af indtægter fra turister.{{kilde mangler|dato=april 2016}}
Linje 126:
* [[Sortlisten over invasive arter i Danmark]]
== Referencer ==
=== Noter ===
Linje 149:
* [http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/ Invasive arter – Naturstyrelsen]
* [http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Arter/Sortlisten/ Naturstyrelsens liste over de værste invasive arter]
* [http://www.livescience.com/34523-longest-invasive-python-captured-in-florida.html?cmpid=514627
{{Wikify|dato=april 2016}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Liv]]
[[Kategori:Invasive arter| ]]
| |||