Lavon-affæren: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
embed {{Autoritetsdata}} with Wikidata information |
m bot: fix 'tom' reference med navn |
||
Linje 1:
[[File:Pinhas Lavon.jpg|thumb|Pinhas Lavon, der lagde navn til Lavon-affæren]]
'''Lavon-affæren''' (også kendt som ''Operation Susannah'') var benævnelsen på en række bombeattentater, som den [[Aman (IDF)|israelske militære efterretningstjeneste]] iværksatte mod amerikanske og britiske mål i [[Egypten]] i sommeren [[1954]]. [[Israeler]]nes plan var at få mistanke rettet mod forskellige grupper i Egypten (blandt andet [[Det muslimske broderskab]]) for at stå bag disse attentater for derved på ny at skabe et fjendtligt forhold mellem Egypten og [[USA]]. Baggrunden var, at Egypten og USA havde startet en tilnærmelsespolitik i begyndelsen af 1950'erne.<ref name=Ynetnews>[http://www.ynetnews.com/Ext/Comp/ArticleLayout/CdaArticlePrintPreview/1,2506,L-3065838,00.html#n Ynetnews - Israel honors 9 Egyptian spies (30.03.2005)]</ref><ref name=Teveth>S. Teveth, ''Ben-Gurion's spy: the story of the political scandal that shaped modern Israel''. Columbia University Press, 1996, ISBN 0231104642, p.81.</ref> En anden grund var ønsket om at få forpurret en aftale om tilbagetrækning af britiske styrker fra [[Suezkanalen|Suezkanalzonen]].<ref name=Aftenposten1
Ansvaret for den fejlslagne aktion blev lagt på den israelske forsvarsminister [[Pinhas Lavon]] (deraf navnet). Selve bombeattentaterne blev udført af egyptiske jøder på opdrag af israelsk efterretningstjeneste.<ref name=Ynetnews
== Følger ==
Den egentlige sammenhæng kom imidlertid frem og gav bagslag for Israel og de indblandede personer.
Både forsvarsminister Lavon og Gibli blev tvunget til fratræde deres stillinger på grund af skandalen.<ref name=Haaretz
Hændelsen afdækkede en bitter kompetencestrid i det israelske forsvarsministerium mellem på den ene side den nyudnævnte forsvarsminister Lavon og ministeriets militære og civile eksperter. Blandt de sidstnævnte var daværende departementchef [[Shimon Peres]]. Lavon blev gjort til syndebuk og måtte gå af. Men striden fortsatte og førte til en regeringskrise og til, at Lavon fik en slags oprejsning, samt til, at arbejderpartiet blev splittet ved, at dets leder David Ben Gurion brød ud og dannede sit eget parti.<ref name=Aftenposten1>[https://web.retriever-info.com/services/archive.html?method=displayDocument&documentId=055004198512090121&serviceId=2 Aftenposten - "Hvem gav ordren?" (9.12.1985, s.8)]</ref>
Linje 13:
Hændelsen bidrog også til at skade Israels forhold til USA og Storbritannien i en periode. Den førte også til, at jøder i Egypten blev yderligere mistænkeliggjorte i en allerede spændt situation.
Lavon-affæren anses som en af de største efterretningsskandaler i Israels historie.<ref name=Ynetnews
==Noter==
| |||