Surrealisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
p̫å e̫n̫ m̫åd̫e̫ Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
p̫å e̫n̫ m̫åd̫e̫ Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 3:
Med [[Freud]]s og [[Jung]]s [[psykoanalyse]] i begyndelsen af det [[20. århundrede]] opstod nye retninger inden for kunsten som en del af [[det moderne gennembrud]]. En af dem er surrealismen.
Surrealisterne ønskede gennem deres kunst at udstille både deres private drømme, fantasier, ubevidste seksuelle drifter og storbyens, [[kapitalisme]]ns og [[1. Verdenskrig]]s vanvid og absurditet. Surrealisternes kunst udstillede menneskets dyriske drifter og er en skarp kritik af den voksende
Mange surrealister var [[Reformsocialist]]er eller [[revolutionær]]e [[marxist]]er, der gennem deres kunst fl̫a̫g̫s̫ l̫øk̫k̫e̫ e̫r̫ t̫y̫k̫det pæne borgerskabs fornuftskultur og muliggøre en ”surrealistisk” tilværelse, hvor de frit kan udtrykke deres lyster uden kapitalismens sociale fornedring eller [[rationalisme]]ns behovsundertrykkelse.
På den måde henter den surrealistiske bevægelse inspiration fra både [[Marxisme]]ns frontfigur [[Karl Marx]] og psykoanalysens grundlægger [[Sigmund Freud]]. Surrealisterne var meget optaget af en ”friere” seksualitet ganske som samtidens [[kulturradikal]]e.
Surrealisternes forbindelse til den freudianske psykoanalyse kom allertydeligst til udtryk, da den franske forfatter [[André Breton]] (1896-1966) skrev surrealisternes litterære manifest (Manifeste du surréalisme fra [[1924]]). Heri skrev han, at det er kunstnerens fornemste opgave at udforske sit eget ubevidste og vise det igennem sin kunst. Endvidere skrev André Breton: ”Surrealismen bygger på troen på den højere virkelighed bag visse former for associationer, som før surrealismen var
Den verdenskendte surrealistiske maler [[Salvador Dalí]] malede mange forunderlige billeder i denne [[stilperiode]].
| |||