Forskel mellem versioner af "Færøernes historie"

789 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m
en paragraf 14 er ændret til 15, kilde tilføjet og en vedtagelse er opdateret. Derudover kommaer og slåfejl
(→‎Færøerne deltager i internationale sportsstævner: nyt afsnit om homoseksuelles rettigheder (ægteskab), hvis det fylder for meget, kan vi evt. oprette en ny artikel om emnet. Jeg finder kilder senere.)
m (en paragraf 14 er ændret til 15, kilde tilføjet og en vedtagelse er opdateret. Derudover kommaer og slåfejl)
[[Fil:Faroe stamps 515-517 everyday life in the viking age.jpg|thumb|Hverdagsliv i [[landnam]]stiden]]
 
Den første skriflige kilde, som menes at indeholde en beskrivelse af Færøerne, blev skrevet af en irsk munk som hed Dicuil. Han havde mødt en “troværdig” mand, som fortalte fra sin læremester, abbed Sweeney, hvordan han en sommer i en båd havde nået Færøerne efter “to dages og én nats” sejllads:<br />
[[Dicuil]] skriver i sin bog ''Liber de Mensura Orbis Terraæ'' i 825<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0263.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind IX, s. 248; opslag: Færøerne]</ref>:
 
[[Fil:Faroe stamp 061 sheep letter.jpg|thumb|Fårebrevet fra 1298]]
 
Om øernes ældste bebyggelse og historie i vikingetiden findes spredte bemærkninger i de [[islandske sagaer]], navnlig i "[[Færingesaga]]" (''Færeyinga Saga''), der ikke er et selvstændigt sagaværk, men indeholdes stykkevis i ''Olafssaga''<ref name="Trap 845">J.P. Trap: Danmark, 3. udgave, bind 5, s. 845</ref><ref>''Olafssaga'' er samlet og udgivet i færøsk, dansk og tysk oversættelse af [[Carl Christian Rafn]]</ref>. Heri fortælles, at [[Grímur Kamban]] var den første mand, som bosatte sig på Færøerne, og at kort efter [[Slaget i Hafrsfjord]] flygtede mange i Norge for [[Harald Hårfager]]s tyranni og nedsatte sig på øerne på vejen til Island. Sagaen fortæller især om de vigtigste mænd på øerne: [[Tróndur í Gøtu]], den betydeligste mand af "Gøteskeggerne", og [[Sigmundur Brestisson]]. Den sidstnævnte havde vundet stort ry for sine vikingetog, men under sit ophold i Norge blev han kristnet og fik løfte af [[Olav Tryggvason]] om at få Færøerne i forlening, hvorefter han med magt indførte den nye lære her ved år [[1000]] og søgte at sætte sig i besiddelse af øerne. Også Tróndur havde han tvunget til at lade sig kristne, men da denne også tragtede efter herredømmet, stræbte han Sigmundur efter livet og overfaldt ham på hans gård på [[Skuø]], og Sigmundur blev dræbt under flugten. Trond og [[Leivur Øssursson]] delte nu herredømmet over øerne. Efter Tróndurs død i 1035 tog Leivur dem til [[len]] af [[Magnus den Gode]], og øerne hørte fra den tid under Norge, om end de norske kongers magt over øerne ikke var stor. Ifølge kong [[Magnus Lagabøte]]s forordning af 1272 synes der kun at have været én [[Sysselmænd på Færøerne|sysselmand]] (med to lensmænd) på øerne.<ref name="Trap 845"/>
 
==== Norsk kirkeprovins ====
 
==== Altinget ====
For at opretholde lov og orden oprettede befolkningen på Færøerne år 900 [[Altinget]] efter forbillede fra [[Frostatinget]] i Norge. Altinget, der samledes på halvøen [[Tinganes]] ved Tórshavn, blev ledet af en folkevalgt lagmand, og her blev truffet beslutninger om landets anliggender, vedtaget love, mæglet i indbyrdes stridigheder, idet alle frie mænd var lige for loven. Altinget var dermed det ældste direkte demokrati i Europa (ældre end Altinget på Island). I 1274 trådte imidlertid den [[Yngre Gulatingslov]] i kraft (se [[Magnus Lagabøtes Landslov]]), hvorved lagmanden blev en norsk kongelig udnævnt embedsmand, og Altinget blev omdannet til et Lagting, der kun havde ret til at dømme, men ikke til at vedtage love.
 
Ved siden af det centrale ting fandtes lokale ting i hver af de seks områder [[Suðuroy]], [[Sandoy]], [[Vágar]], [[Streymoy]], [[Eysturoy]] og [[Norðoyar]].
 
==== Handelsmonopol indføres ====
I begyndelsen var færingernes foretrukne handelssted [[Bergen]]. Færingerne kunne i tidligste [[middelalder]] selv sejle udenlands for at handle. Færøske handelsfolk kunne tilbyde varer som [[uld]], [[tørfisk]] og fugle og kunne købe varer som [[salt]], [[tømmer]] og [[korn]]. I [[1271]] blev et kongeligt handelsmonopol oprettet i [[Tórshavn]] af kong [[Magnus Lagabøte]], og det blev tillige bestemt, at der skulle gå mindst to skibe om året mellem Bergen og Færøerne. Formålet med dette handelsmonopol synes at have været at holde [[Hansaforbundet]] væk fra Færøerne, men virkningen var snarere en svækket, færøsk sejlads og dermed øernes større afhængighed af udefra kommende skibe.
 
==== En stækket provins ====
I [[1380]] blev Norge forenet med Danmark under en fælles konge, og her kom Færøerne med som norsk [[lydland]].<ref name="Trap 845"/> I [[1397]] oprettedes [[Kalmarunionen]]. Reelt fik disse forandringer i begyndelsen ingen betydning: Færøerne blev fortsat forvaltet fra Norge.
 
I ældre tid havde øerne haft egne skibe, med hvilke de handlede med Norge, især [[Bergen]], men senere gik handelen mere og mere over til [[Hanseforbundet|hanseatiske]] købmænd i Bergen.<ref name="Trap 847"/>
 
Under kong [[Håkon 4. Håkonsson|Hakon den Gamle]] havde Færøerne og [[Shetland]] udgjort ét lagdømme, retsområde, men da Shetland ved [[Christian 1.]]’s [[Shetlandsøernes historie#Pantsættelse af øerne til Skotland|pantsættelse]] [[1469]] var kommet ind under Skotland, blev Færøerne vist nokvistnok et eget lagdømme, idet dog de første lagmænd vedblev at bo på Shetland.<ref name="Trap 846"/>
 
=== Reformation ===
Da bispestolen blev nedlagt under [[Christian 3.]], oprettede denne en [[latinskole]] i Thorshavn (første gang omtalt 1547), ved hvilken sognepræsten i Thorshavn var enelærer.<ref name="Trap 846"/> I 1620 kom den færøske kirke under [[Sjælland]]s biskop. Skolen fik af [[Christian 4.]] tillagt yderligere indtægter til fattige studerendes underhold ved et gavebrev af 1647, hvorved der blev uddannet så mange indfødte færinger, at alle færøske præstekald kunne besættes med dem, foruden at nogle fik ansættelse i kongeriget.<ref name="Trap 846"/>
 
I [[1722]] blev der ansat en særlig rektor for skolen i Thorshavn, men da de [[stipendie]]r, der var bestemt til fattige disciples underhold, gik med til rektorens aflønning, hæmmedes tilgangen til skolen meget. Den vedblev dog at bestå indtil 1804<ref name="Trap 846"/>, da den sidste rektor, Gr. Müller, som havde styret skolen i 42 år, døde. [[Almue]]n fik i gamle dage kun undervisning i hjemmet. Der blev vel af og til gjort forsøg på at indføre et ordnet skolevæsen, men uden held; kun almueskolen i Thorshavn (den første danske skole i Thorshavn skyldes præsten Hans Rasmussen, død 1651) blev beståendebestod med adgang også for børn fra landet.<ref name="Trap 847"/>
 
=== Frihandel og monopolhandel ===
Efter Reformationen gjorde kongemagten ihærdige forsøg på dels at frigøre handelen fra [[Hanseforbundet|hanseaterne]], dels sikre Færøerne de fornødne forsyninger. Således kundgjordes ved kongeligt brev af [[21. februar]] [[1553]], at undersåtterne i Danmark og Norge frit måtte sejle og handle på øerne.<ref name="Trap 847"/> Nok fik to københavnske købmænd i 1569 privilegium for fire år på handel på øerne, men da beboerne klagede over, at varerne var for dyre, og at de selv kun fik halv pris for deres egne varer, fik de [[7. marts]] [[1571]] brev om, at de selv måtte afhænde deres varer hjemme og ude mod at svare den samme afgift som [[foged]]erne og købmændene, og dette gentoges den 18. december 1571.<ref name="Trap 847"/> I 1573 fik dog igen en hamborgsk købmand bevilling på at besejle øerne, da det viste sig vanskeligt for private at forsyne dem regelmæssigt, og det desuden var forbundet med stor risiko på grund af [[sørøver]]e, der var en stadig plage for øerne.<ref name="Trap 847"/>
 
I 1578 overtog kongen selv handelen, og [[1579]]-[[1583]] fik den færøske [[kaper]] [[Magnus Heinason]], der havde tjent under [[Vilhelm den Tavse]] og dennes søn [[Maurits af Nassau]] i ti år og kæmpet mod Spanien i [[Firsårskrigen]], eneret på den for sig og medredere i Bergen, lige som han fik ret til at udruste skib på orlogsvis for at rense farvandet for sørøvere, noget der også til dels lykkedes ham.<ref name="Trap 847"/> Han opførte fæstningen Skansin i [[Tórshavn]] mod [[sørøver]]e. Men han brandskattede rigtignok også øerne ved at sælge dårlige varer til ublu priser, og han mistede derfor eneretten, der gik over til andre rederier af københavnske, hamburgske eller bergensiske købmænd.<ref name="Trap 847"/> I 1589 blev Heinason, efter ordre fra [[statholder]]en [[Christoffer Valkendorf]] fanget og sendt til København, hvor han blev dømt for [[sørøveri]] til fordel for [[Holland]] og to dage senere, den 18. januar samme år, henrettet. Den hastige retssag medførte, at Valkendorf mistede sin ministerpost.
 
I første halvdel af det 17. århundrede (til 1620) havde et bergensisk handelsselskab enehandelen, ligesom det havde forpagtningen af øernes indkomster. Derefter gik den over til det i 1619 oprettede [[Islandske Handelskompagni]], som ophævedes 1662. I denne tid forekom der ofte gensidige klager — fra befolkningens side over uregelmæssig tilførsel, dårlige varer og for høje priser, og fra handelskompagniets side over, at beboerne brød forbuddet mod at handle med andre.<ref name="Trap 847"/>
 
==== Gabeltiden ====
 
==== Kongelig forvaltning ====
[[Fil:Small shop Tvøroyri.JPG|200px|thumbnail|Denne bygning i Tvøroyri var det Kongelige Monopols første filial, som blev bygget udenfor Thorshavn i Tvøroyri, og er byens ældste bygning. I dag er der kafécafé, bar og museum.]]
Efter Frederik Gabels død i [[1708]] overtog den danske stat handelsmonopolet, som varede til [[1856]].<ref name="Trap 847"/> Handelen bestyredes af en færøsk og grønlandsk handelskommission i København, som havde en handelsforvalter i Thorshavn, hvor det eneste udsalgssted var indtil 1836, da der kom to til i [[Tvøroyri]] ([[Suðuroy]]) og [[Klaksvig]] ([[Norðoyar]]) og et par år senere yderligere et i [[Vestmanna|Vestmanhavn]]. Ganske vist bestemtes i 1790, at monopolet, som blev drevet med tab, skulle ophøre fra 1796, men efter en ansøgning fra øboerne, som frygtede for frihandelen, blev bestemmelsen atter ophævet. Der var dog nogle, som kæmpede for frihandel, deriblandt den bekendte skibsfører og digter [[Poul Poulsen Nolsøe]] (Nólsoyar Páll, død 1809).
 
 
=== Færøerne repræsenteret i Folketinget og Landstinget ===
Ved kongelig resolution af [[6. juli]] [[1816]] blev Færø Amt oprettet som et selvstændigt amt omfattende Færøerne ledet af en amtmand. Det gamle lagting ophævedes ved plakat af [[18. maj]] [[1816]], og landet fik sin overret dels i [[Hof- og Stadsretten]], dels i [[Højesteret]]. Ved grundloven af 1849 knyttedes Færøerne nøjere til Danmark, og [[Danmarks Riges Grundlov#Grundloven af 1849|Danmarks Grundlov]] trådte i [[1851]] i kraft på Færøerne. Som ligestillet detdel af riget sendte Færøerne repræsentanter til den danske rigsdag, henholdsvis 1 medlem til Folketinget og 1 til Landstinget. Folketingsmanden blev valgt umiddelbart af øernes vælgere (ifølge lov af 2. marts 1903 var øerne inddelt i 12 valgdistrikter, hvert med sit eget valgsted), landstingsmanden blev valgt af Lagtinget.<ref name="Trap 841"/> I [[1851]] fandt de første [[Rigsdagen|rigsdagsvalg]] på Færøerne sted.
 
=== Lagtinget genoprettes ===
I overensstemmelse med grundloven blev ved lov af [[26. marts]] [[1852]] øernes politiske forfatning nærmere ordnet, idet Lagtinget, nærmere bestemt ved lov af [[15. april]] [[1854]], blev genoprettet, lige somligesom den kommunale lovgivning senere ordnedes omtrent i overensstemmelse med de i kongeriget herskende grundsætninger.<ref name="Trap 846">J.P. Trap: Danmark, 3. udgave, bind 5, s. 846</ref> Lagtinget var i øvrigt en særlig politisk repræsentation, som ifølge lov af 15. april 1854 bestod af amtmanden som formand, provsten og 18 af beboerne for 4 år valgte medlemmer, der oppebar 2 kroner i dagligt vederlag. Af disse sidste valgte hvert af de 7 [[præstegæld]] 2 undtagen Sydstrømø og Østerø præstegæld, som hvert skulle vælge 4. Lagtinget afgav betænkning over de øerne vedkommende lovudkast, der af regeringen forelagdes det, samt fremsatte forslag til nye love og andre offentlige foranstaltninger. Endvidere kunne det indgive klager over lovenes forvaltning af embedsmændene og angående offentlige indretningers og midlers bestyrelse. Dernæst udnævnte det medlemmer af valgnævnene ifølge lov om folketingsvalg. Det samledes årligt i Thorshavn på [[St. Olafsdag]] 29. juli ([[St. Olaf]] var Færøernes værnehelgen). Kongen kunne opløse lagtinget. Det måtte ikke være samlet over 4 uger, med mindremedmindre halvdelen af medlemmerne anså det for nødvendigt, og ikke over 6 uger uden amtmandens samtykke.<ref name="Trap 841"/>
 
=== Administrative forhold ===
Med hensyn til de administrative forhold var [[Amtmænd på Færøerne|amtmanden]] overøvrighed. Hans stilling var i alt væsentligt den samme som de kongerigske amtmænds.<ref name="Trap 841">J.P. Trap: Danmark, 3. udgave, bind 5, s. 841</ref> [[Amtmænd på Færøerne#Befalingsmænd og landfogeder|Landfogeden]] i Thorshavn var foged, underøvrighed og politimester.<ref name="Trap 841"/> I overensstemmelse med den i Norge tidligere for fogederne gældende regel var han tillige ''ex officio'' aktor i justitssager, hvor imod aktionsordren ligesom i det øvrige kongerige udfærdigedes af amtmanden.<ref name="Trap 841"/> Landfogeden var endvidere kongelig oppebørselsbetjent (svarende til kongerigets amtsforvaltere) og bestyrede som sådan "Jordebogskassen", det vil sige statens hovedkasse på øerne. Han var også kasserer for amtsrepartitionsfonden og dennes regnskabsfører, hvorimod amtsfattigkassen havde en særlig af Lagtinget valgt kasserer og regnskabsfører. På samme måde som amtsforvalteren var han godsforvalter for kongsgodset, oppebar dettes afgifter og direkte skatter og førte i det hele tilsynet med det.<ref name="Trap 841"/> Som judiciel embedsmand (hvis handlinger stod under appel til Landsoverretten samt Hof- og Stadsretten i København) udførte han civile fogedforretninger, lige som udpantningsforretninger, der foretoges af sysselmændene, indankedes for ham. Endelig var han formand for Thorshavns kommunalbestyrelse i henhold til lov af [[16. februar]] [[1866]].<ref name="Trap 841f">J.P. Trap: Danmark, 3. udgave, bind 5, s. 841f</ref>
 
[[Sysselmænd på Færøerne|Sysselmændene]] i de seks [[Syssel#Færøerne|sysler]] (Strømø, Østerø, Norderø, Vaagø, Sandø og Syderø), som ansattes og afskedigedes af [[justitsminister]]en efter amtets indstilling, var stedlige politiøvrigheder og havde dels at yde landfogeden og sorenskriveren hjælp, dels at varetage forskellige forretninger, der var overdraget til dem ved lovgivningen. De udøvede således det nærmere stedlige polititilsyn, indberettede lovovertrædelser til landfogeden og så videre. Der kunne gives dem konstitution til på landfogedens og sorenskriverens vegne i mindre betydelige tilfælde at udføre fogedforretninger, [[auktion]]er, afholde forhør med mere. På egne vegne afholdt de auktioner over småvrag og hittefæ, foretog [[udpantning]]er, opkrævede skatter, førte tilsyn med karantænevæsen, foretog på- og afmønstringer og ledte [[Grindedrab|grindefangst]], ligesom de var formænd for syslernes landvæsenskommissioner.<ref name="Trap 842">J.P. Trap: Danmark, 3. udgave, bind 5, s. 842</ref>
 
I ældre tid havde grandestævner fungeret som politiske organer for lokale fællesskaber. Først med kommuneloven i [[1872]] blev et moderne kommunalt selvstyre indført. Efter loven skulle kommunerne også være et forvaltningsorgan, som skulle løse opgaver lokalt for de centrale myndigheder inden for ”Skole-, Fattig- og Vejvæsen”. Oprindelig oprettedes syv kommuner samt Tórshavn, som blev styret efter en egen lov fra 1866 til 1908.<ref>http://www.spa.gu.se/digitalAssets/986/986973_Paper_-_jakupsstovu_-_grupp_1.pdf Beinta í Jákupsstovu og Eli Kjersem: "Kommunesammenslåing og ny tenkning om kommunenes oppgaver på Færøyene" (''Paper til den XVI Nordiske Kommuneforskerkonferansen i Gøteborg 23.-25. nov. 2007'')</ref>
[[Fil:V.U. Hammershaimb.jpg|thumb|[[V.U. Hammershaimb|Venceslaus Ulricus Hammershaimb]] regnes som grundlæggeren af det nuværende færøske skriftsprog.]]
 
Sideløbende med, at man fra dansk side bestræbte sig på at gøre Færøerne til en i alle henseender ligestillet del af det danske rige, udvikledes der sig på Færøerne en særlig national (færøsk) bevidsthed, i første omgang synliggjort ved at gøre færøsk til et særskilt sprog i skrift. [[V.U. Hammershaimb]] skabte i 1846 en [[ortografi]] for det færøske skriftsprog, og dette blevet taget i brug, da der begyndte at udkomme færøske aviser.<ref>[http://runeberg.org/nfbi/0172.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 9 (1908), sp. 307; opslag: Färöarna]</ref>
 
[[Julemødet 1888|Julemødet den 26. december 1888]] markerer begyndelsen på den nationale vækkelse. Den berømteste mand i denne tid var [[Jóannes Patursson]]. ''Føringafelag'' blev stiftet. Det havde som mål at kæmpe for det færøske sprog. Man adskiller tiden i to perioder: Den ''kulturelle'', og siden 1906 den ''politiske'' for Færøernes selvstændighed.
 
To politiske partier blev stiftet samme år: [[Sambandsflokkurin]] og [[Sjálvstýrisflokkurin]]. Sambandsflokkurin gik ind for at bevare de bestående forhold, mens Sjálvstýrisflokkurins mål var, at færingerne selv, fik mere indflydelse på egne anliggender. Partiet, som også kæmpede for uafhængighed af Danmark, fik i 1918 for første gang flertallet i Lagtinget.
 
I 1925 stiftedes [[Javnaðarflokkurin]] (Socialdemokratiet) på dansk initiativ. Efter lagtingsvalget 1928 har socialdemokraterne været repræsenteret i Lagtinget.
 
==== Sprogstriden ====
Realskolen i Tórshavn oprettedes i 1861, og i 1870 fulgte Færøernes seminarium. Siden [[1872]] havde Færøerne også haft almueskoler, men undervisningssproget var stadig dansk. I 1899 grundlagde [[Símun av Skarði]] sammen med Rasmus Rasmussen [[Føroya Fólkaháskúli]], med færøsk som undervisningssprog.
 
Det var realskolelæreren [[Jakup Dahl (provst)|Jacob Dahl,]] der modsatte sig at fortsætte undervisningen på dansk i 1908. Sagen nåede til undervisningsministeriet i København, men det sendte spørgsmålet tilbage igen til lagtinget. Dér opstod en strid mellem Sambandspartiet og Selvstyrepartiet.
* ''Samband'' mente, at det dog var vigtigvigtigt at lære dansk, og at det skulle være mere end blot et fremmedsprog ligesom engelsk og tysk. Deres bedste argument var, at man kun kan uddanne sig i Danmark, når man behersker dansk lige så godt som modersmålet.
* ''Sjálvstýris'' bedste argument var, at det jo i andre lande er selvfølgeligt, at der undervises i modersmålet, f.eks.fx på Island.
 
Diskussionen førte til det ''kompromis'', at færøsk blev undervisningssprog til de mindre børn, og hjælpemiddel for de ældre. Den [[16. januar]] [[1912]] kom den tilsvarende lov fra København, hvor §7 gjorde kompromiset til lov.
 
Loven varede indtil den [[13. december]] [[1938]], da §7 ophævedes. Det skyldtes mere den færøske litteraturs virkelighed, end den mere og mere abstrakte politiske strid i Lagtinget. I øvrigt brugte man, trods loven, hele tiden færøsk "som hjælpmiddel" i den praktiske undervisning. Men da Socialdemokratiet sammen med Selvstyrepartiet havde flertallet i Lagtinget, var sprogstriden forbi.
Af husdyrholdet var det navnlig [[får]]eavlen, der var en vigtig næringsvej. Hvor stor rolle den spillede, kan ses af det færøske ordsprog: "''Seyða ull er Førja gull''" (fåreuld er Færøs guld; Seyður = får), ligesom der fra 1298 findes et kongeligt søjdebrev ([[Fårebrevet|fårebrev]], bekræftet af [[Christian 4.]] i [[1637]]), der indeholder bestemmelser om fårebruget. Der slagtedes årligt i gennemsnit omkring 30.000 lam, får og beder. [[Husdyr]] i egentlig forstand kan man dog ikke kalde fårene, da de i omtrent halvvild tilstand levede ude hele året rundt på den fælles udmark (tilsete af søjdemændene), hvor de selv måtte søge deres føde. To gange om året blev de drevet i "ret" (''rætt''), en fold, der var omgivet af et højt stengærde. Den ene gang var ved [[Sankthans]]dag, for at ulden kunne tages af dem (den blev plukket af, ikke klippet af), den anden om efteråret, når de skulle slagtes.<ref name="Trap 835">J.P. Trap: Danmark, 3. udgave, bind 5, s. 835</ref>
 
Ulden forarbejdedes ved [[husflid]] mest til beklædningsgenstande, navnlig til trøjer (kendt som "islandske trøjer"), strømper og vanter, op imod århundredeskiftet også til tæpper. Kødet blev for det meste vindtørret og spist under navn af "skærpekød". Fårene var tidligere i almindelig fælles ejendom således, at både udbyttet af uld og slagtefår deltes mellem ejerne efter disses andel, men kom i løbet af anden halvdel af 1800-tallet i stigende omfang i særeje ("kenning“).<ref name="Trap 835"/>
 
De øvrige husdyr var af mindre betydning. [[Ko|Køerne]], der var noget mindre end de danske, holdtes om vinteren på stald. På [[Bø (indmark)|bø]]en fandtes små græsgange ("''heimabeiti''") for køerne, men ellers græssede de om sommeren i "hushaven" (den nærmeste del af udmarken), til hvilken der gennem bøen førte en indhegnet vej ("''geil''") for kvæg og heste. Køerne var alle i særeje. På større gårde fandtes i almindelighed kun indtil en snes køer.<ref name="Trap 835"/>
 
De meget små [[Færøsk hest|færøske heste]], som tidligere var langt talrigere, gik for en stor del ligesom fårene halvvilde ude hele året i udmarken. De anvendtes for det meste kun til transport af [[tørv]], som udgjorde øernes vigtigste brændselsmateriale, og gødning (til en kløvsaddel fastgjordes på hver side af hesten en tremmekasse, "''løb''") — den meste transport foregik dog på menneskeryg —, sjældensjældent til [[ridning]] og kun undtagelsesvis til at køre med, da der næsten ikke fandtes køreveje. Derimod udgjorde hestene en handelsvare til udførsel. Af [[ged]]er og [[Gris|svin]] var der så godt som ingen, derimod fandtes næsten overalt [[Gås|gæs]], [[And|ænder]] og [[Høne|høns]]. Til belysning af husdyrenes indbyrdes betydning kan nævnes, at efter kreaturtællingen den 15. juli 1898 var der i alt 106.465 får, 4.516 stykker hornkvæg, 706 heste, 33 geder og 3 svin.<ref name="Trap 836"/>
 
==== Fiskeriet ====
Af andre fisk, der forekom ved kysterne, må nævnes [[kuller]] og [[sej]]. Den sidste var især vigtig, da den fandtes i stor mængde og for en stor del af befolkningen var et vigtigt næringsmiddel. Stortorsken kom derimod i handelen og tilberedtes til [[klipfisk]], idet den blev saltet og tørret på strandklipperne og udførtes til udlandet, navnlig til Spanien. Det var dog først i anden halvdel af 1800-tallet, at tilvirkningen af klipfisk blev almindelig og den for Færøerne vigtigste udførselsartikel. Den fisk, der ikke udførtes, blev tørret usaltet dels på stænger uden på husene, dels i åbne tremmehuse.<ref name="Trap 833"/>
 
De engelske [[trawler]]e tilføjede navnlig langlinefiskeriet betydelig skade. Fangsten af [[helleflynder]] var tidligere større end på denne tid, da engelske [[Dampskib|dampere]] med deres langliner drev dette fiskeri i øernes nærhed i de senere år. Derimod tog [[sild]]efiskeriet til, efter at man i på flere steder havde anlagt fiskehuse til opbevaring af sildene, som afgav en fortrinlig [[agn]] til torskefiskeriet. Silden blev fanget med garn inde i fjordene, hvortil den kom dels om sommeren (navnlig i juli og begyndelsen af august), dels om vinteren.<ref name="Trap 833"/>
 
Øerne havde flere fortrinlige naturlige [[havn]]e, hvor fiskerskibene om vinteren kunne ligge fortøjede. Derimod blev fiskerbådene alle halet på land, når de ikke benyttedes, hvad enten [[bygd]]erne lå ved en [[fjord]], hvor bunden gik jævnt over i landet, eller de lå oven for klippeskrænter, hvor da bådene måtte hejses op med stort besvær.<ref name="Trap 834">J.P. Trap: Danmark, 3. udgave, bind 5, s. 834</ref>
 
I takt med at motoriseringen af fiskerflåden skred frem, kunne man sejle på fjernfiskeri ved Island og Grønland, og udnytte de store fiskeforekomster i disse egne. De store mængder fisk, der således blev landet af fiskerne, forbedrede mange færingers livsvilkår. I 1927 oprettedes den såkaldte [[Færingehavn]] på Grønland med den danske regerings tilsagn som modtræk mod den konkurrence, færingerne var udsat for i hjemlige farvande fra britiske og tyske [[trawl]]fiskere som et led i støtten til det færøske fiskeri. Fra oprindelig at være en nødhavn udviklede Færingehavn sig med tiden til en egentlig fiskerihavn af største betydning for færøske fiskere.
 
Endnu frem til [[2. verdenskrig på Færøerne|2. verdenskrig]] var [[slup]]perne? Færøernes hovedfiskerifartøjer. I dag minder nogle restaurerede slupper om denne hårde tid.
[[Fil:British gun, skansin (Faroe Islands).jpg|thumb|Britisk kanon på [[Skansin (Tórshavn)|Skansin]] i Tórshavn]]
 
Efter den tyske ''[[Operation Weserübung]],'' da Danmark og Norge blev besat den [[9. april]] [[1940]], opstod der en strategisk, yderst betydningsfuld situation for England. I modsætning til [[Første Verdenskrig]], hvor de havde en søblokade mod Tyskland i Nordatlanten fra [[Skotland]] over [[Shetlandsøerne]] til [[Bergen]] i det neutrale Norge, var det nu nødvendigt at skabe søblokaden fra Skotland over Færøerne til Island – en meget mere vanskelig opgave.
 
Den 4. maj 1945 om aftenen var krigen for Danmarks vedkommende slut, og regelmæssig forbindelse til Færøerne kunne genoptages. Den 12. maj 1945 skrev daværende statsminister [[Vilhelm Buhl]] et brev til amtmanden på Færøerne, hvor han takkede for godt udført arbejde under adskillelsen. Regeringen godkendte samtidig, at amtmanden under krigen sammen med Lagtinget havde administreret Færøerne, og at administrationen foreløbig videreførtes på samme måde. Lovgivningen og forvaltningen fortsatte som hidtil.
== Tiden efter 2. verdenskrig: Færøerne under hjemmestyre ==
 
Efter [[2. verdenskrig]] ønskede Færøerne ikke at vende tilbage til sin gamle status som et dansk [[amt]]. I efteråret 1945 rejste et lagtingsudvalg til Danmark for at forhandle med rigsmyndighederne om en ny forfatningsordning for Færøerne. Det, der kendetegnede udvalget, var, at det ikke forinden afrejsen fra Færøerne havde en fælles indstilling, som det forelagde for danskerne. Forhandlingerne sluttede med, at den danske regering fremlagde et forslag til styrelsesordning for udvalget med bemærkning om, at dette var det videste, man mente at kunne strække sig inden for grundlovens rammer. Her efterHerefter blev det bestemt at afholde folkeafstemning på Færøerne. Afstemningsformen var usædvanlig. Der blev ikke afholdafholdt en folkeafstemning, hvor der skulle stemmes ja eller nej til det danske regeringsforslag til styrelsesordning. Der var kun to muligheder for vælgerne: enten at stemme for det danske regeringsforslag eller at stemme for løsrivelse mellem Færøerne og Danmark. Folkeafstemningen blev afholdt [[14. september]] [[1946]]. Resultatet blev 5.499 for regeringsforslaget, 5.660 for løsrivelse og 478 stemmer var ugyldige eller blanke. Valgret havde 17.540 svarende til, at 32,3% af den stemmeberettigede befolkning havde stemt for løsrivelse 31,4% havde støtte regeringsforslaget; 6.381 eller 36,4% havde ikke deltaget i afstemningen.
 
Fire dage senere, den [[18. september]], udråbte lagmand [[Thorstein Petersen]] Færøerne som en selvstændig nation. Oppositionen hævdede, at beslutningen var grundlovsstridig og fik støtte fra den danske regering. Som følge heraf besluttede den danske konge, [[Christian 10.]], at opløse det færøske lagtingetlagting [[23. september]] med støtte fra samtlige partier i [[Folketinget]] og at præcisere, at Danmark kun kunne godtage færøsk selvstændighed efter gensidig forhandling. Ved det efterfølgende valg var flertallet af partierne for samhørighed. Den nye lagtingsformand [[Jákup Frederik Øregaard]] udbragte en hyldest: ''Leve kongen, for Færøerne, for Danmark'', hvilket ikke før var sket i lagtinget.
 
=== Færøerne får hjemmestyre ===
:<small>kilde: ''Statistisk Årbog'' 1960, 1965, 1970, 1975, 1980</small>
 
Fiskeri var den vigtigste næringsvej med mere end en tredjedel af sysselsætningen mellem 1945 og 1960. I 1960-'erne gik industri kraftigt frem (absolut, ikke relativt), heraf udgjorde næringsmiddelindustrien i 1977 en tredjedel med 2.567 ansatte mod 5.100 i resten af industrien, men industrien stagnerede i 1970-'erne. Byggeri, handel, transport, administration og service var vedvarende i fremgang, mens landbrug og gartneri vedvarende var i aftagende.
 
=== 1950'erne ===
[[Grundloven]] af 5. juni [[1953]] gav Færøerne to folkevalgte medlemmer af [[Folketinget]]. Tilsammen udgør Grundloven og hjemmestyreloven Færøernes forfatning.
 
[[Klaksvíkstriden]] i [[1955]] viste endnu engang, hvor paradoks den færøske politik kan være. Den vikarierende læge på Klaksvik sygehus, Olaf Halvorsen, blev i 1953 af Den Almindelige Danske Lægeforening anklaget for under 2.verdenskrig at have meldt sig til tjeneste som læge for SS. [[Klaksvík]]ingerne, som er kendt som løsrivelsesfolk, kæmpede for endenne danskdanske læge, fordi han skulle erstattes af en færøsk kollega. I stedet for at glæde sig over at få en landsmand, kritiserede de, at det var ikke deres eget valg, men et diktat fra Tórshavn. Men inden den store militære konfrontation (200 politifolk var på vej, Klaksvíkingerne var allerede under våben og miner var udlagt i havnen), fandt man et politisk forlig. Men sagen stak dog langt dybere. Det handlede om Færøernes suverænitet.
 
Den 6. februar 1957 påbegyndte Færøernes radio [[Útvarp Føroya]] sine første regelmæssige udsendelser.
1960erne var en vigtig periode for det færøske samfunds udvikling. Fiskeflåden gennemgik en omfattende fornyelse. Gamle træskibe blev udskiftet med moderne [[trawler]]e. Dette skete samtidig med, at antallet af fiskere faldt med en fjerdedel fra 11.044 i 1960 til 8.242 i 1970.<ref>Statistisk Årbog 1965 og 1975</ref>
 
Fangstmetodernes modernisering gjorde, at den samlede fiskeriproduktion blev fordoblet fra 1960 til 1970. Det var særlig [[sild]]efiskeriet, der forårsagede denne vækst.
 
Der blev i årtiet bygget en lang række [[filet]]fabrikker på øerne, som gjorde, at færingerne selv kunne bearbejde råvarerne med deraf følgende fortjeneste. Antallet af ansatte i industrien voksede med 15,3% fra 6.645 i 1960 til 7.660 i 1970 svarende til ca. en femtedel af den samlede befolkning. Gennem [[1960'erne]] var Færøerne dermed et moderne industrisamfund.
 
Offentlige investeringer blev fordoblet i årtiet, og mange nye værdier blev skabt. Det skabte tillige nye arbejdspladser i bygge- og anlægssektoren.
 
=== 1970'erne ===
I [[1970]] åbnede [[Færøernes Kunstmuseum]]. Siden 1970 har Færøerne haft deres egen repræsentant i [[Nordisk Råd]], og i 1972 besluttede et enigt [[Lagting]], at Færøerne ikke skulle følge Danmark ind i [[Europæiske Fællesskab|EF]], da man selv vilville have lov til at bestemme over fiskeriet, der ervar landets hovedindkomst.
 
Den 1. april 1975 udkom de første færøske frimærker ved [[Postverk Føroya]].
 
I [[1983]] åbnede [[Nordens Hus på Færøerne]] (Norðurlandahúsið) – landets arkitektoniske perle og største kulturcenter.
I 1984 fik Færøerne offentligt fjernsyn, da [[Kringvarp Føroya|Sjónvarp Føroya]] (senere lagt sammen med Útvarp Føroya til Kringvarp Føroya) blev etableret. Nyhedsudsendelsen, "Dagur og vika", blev vist tre gange om ugen. Der blev samarbejdet med [[Danmarks Radio]] om at vise udsendelser, som før var blevet vist i DR.
 
[[Sea Shepherd Conservation Society|Sea Shepherd]] ankom i Færøsk farvand i august 1986 for at forhindre færinger i at dræbe grindehvaler. DetDa kom det til voldsomme konfrontationer med færøsk (dansk) politi og det [[Søværnet|danske søværn]], som affyrede tåregas mod aktivisternes skib, der til gengæld var omviklet med pigtråd for at forhindre politiet i at komme ombord. Aktivisterne hældte benzin ud på havet og affyrede nødraketter for at antænde den.<ref>[http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3290439/kamp-om-grinderne/?page=1 jyllands-posten.dk - Kamp om grinderne. Skrevet af JESPER STEIN LARSEN den 6. juli 2000.] Hentet 10. januar 2015.</ref>
 
[[Kildeskat]] indførtes 1984, og i 1987 blev det danske tilskud til Færøernes økonomi omlagt til [[bloktilskud]].
 
=== 1990'erne ===
[[1992]]: Den restriktive alkohollovgivning fra [[1928]] modereredes af den første kvindelige lagmand [[Marita Petersen]], som på daværende tidspunkt var minister. Alkoholloven er fra den 10. marts 1992.<ref>[http://arbeidseftirlit.fo/data/attachments/81E580C7-DEFE-4835-85CB-3D11F4C6830B/D5C30DC6-F363-41C4-88BB-ABCE346BAB0C.pdf arbeidseftirlit.fo]</ref> Nu kunne man købe øl, vin og spiritus uden rationering. Før fik færinger rationeringskort, hvormed de kunne bestille alkohol fra Danmark, f.eks. fra F. W. Kattrup<ref>[http://pensionistpaabornholm.blogspot.com/2013/07/en-frsk-historie-ved-juletid.html pensionistpaabornholm.blogspot.com - En færøsk historie ved juletid (privat blog)]</ref> eller Teilmann Vin. [[Rúsdrekkasøla Landsins]], også kaldet Rúsan, åbnede i Tórshavn og andre steder rundt omkring på Færøerne, hvor alkoholiske drikke sælgessolgtes. Samtidig kunne restauranter og barer søge om tilladelse til udskænkning af alkohol,<ref>[http://timarit.is/view_page_init.jsp?pageId=944341&lang=2 timarit.is - KUNNGERÐ um skeinkingarloyvi.]</ref> før var det kun tilladt i ølklubberne, hvor der krævedes medlemskab.
 
I 1992 trådte en ny handelsaftale med [[EU]] i kraft. Sagsområdet ''råstoffer i undergrunden'' (olie) overførtes fra København til Færøerne af statsminister [[Poul Schlüter]].<ref>[http://jyllands-posten.dk/indland/ECE5018155/Fornyet+ballade+om+Færøernes+undergrund/ "Fornyet ballade om Færøernes undergrund"] af Hans Davidsen-Nielsen, Jyllands-posten.dk, 15.02.2001</ref> Færøerne har siden haft fuld kontrol med sine egne råstoffer. Det anses af samtiden som lagmand [[Atli P. Dam]]s største politiske succes.
[[Fil:Lønnsutvikling Færøyene 1985-2000.png|thumb|Lønudviklingen på Færøerne 1985-2000, tal i 1.000 DKK]]
 
Efter en økonomisk stagnation i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne, kom Færøerne ind i en højkonjunktur fra [[1983]]. Efter at de borgerlige partier havde vundet [[lagtingsvalget 1980]], gennemførte [[Regeringen Pauli Ellefsen|Ellefsens regering]] omfattende skattelettelser for privatpersoner og næringsliv, og der blev givet væsentlig flere licenser til fiskeopdræt på øerne: i [[1980]] var der kun givet to tilladelser til fiskeopdræt, mens der blev givet yderligere fire i [[1982]], og hele 14 i 1983.<ref>Justinussen 1997, s. 104</ref> Enkelte gange i 1980'erne udgjorde eksporten af opdrættet fisk helt op imod 20% af Færøernes samlede eksport.<ref>Justinussen 1997, s. 111</ref> I [[1986]] eksporterede Færøerne 2.500 [[ton]] opdrættet fisk. I [[1988]] var der 63 fiskeopdrætsanlæg i drift. Havfiskeriet var præget af gode fangster og gunstige priser, og der blev tillige investeret betragteligt i en yderligere udbygning af fangstkapaciteten. I [[1987]] nåede fiskeriet et højdepunkt med næsten 390.000 ton fisk.<ref>[http://snl.no/F%C3%A6r%C3%B8yene/n%C3%A6ringsliv "Økonomi og næringsliv på Færøyene"] fra ''Store norske leksikon'', en artikel med "Fri gjenbruk".</ref> I 1986 oprettedes Færøernes tredje bank, den privatejede [[Fossbankin]], der trak en del kunder til sig ved at love høje indskudsrenter.
 
Den økonomiske fremgang betød også en kraftig vækst i importen, hvilket resulterede i et stort underskud på Færøernes handels- og betalingsbalance.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=81295 "Færøerne - økonomi"] fra ''Den Store Danske Encyklopædi''</ref> I 1989 begyndte konjunkturerne at vende, hvilket hurtigt førte til faldende priser og som i forbindelse med begrænsede fiskerettigheder i andre landes farvande førte til [[konkurs]]er blandt redere, fiskeopdrættere, skibsværfter, servicenæringer og varehandelen i de følgende år.
 
I [[1993]] kom det frem, at den færøske økonomi og banksystemet var tæt på [[bankerot]]. Konkurserne i fiskeriet bidrog til, at [[Fossbankin]] gik konkurs. Lån på 2,7 milliarder kroner blev optaget i Danmark, og der blev indgået en aftale om tilbagebetaling af udlandsgælden. De to største banker, [[Føroya Banki]] og [[Sjóvinnubankin]], blev i 1994 fusionerede under navnet ''Føroya Banki'' for at redde sig ud af truende konkurs. [[Den Danske Bank]] trak sig der efter ud af sit færøske engagement. I marts accepterede færøske forhandlere en plan, der gjorde landsstyret til ejer af Føroya Banki. I perioden 1992–[[1993]] faldt lønningerne på Færøerne med 20 %, og 4.200-4.500 færinger (10 %) blev arbejdsløse. Omkring 10nbsp;10% af befolkningen udvandrede, omkringheraf halvdelen til Danmark, og en del uden at vende tilbage. I [[1995]] nedsatte regeringen [[Poul Nyrup Rasmussen]] en undersøgelseskommission for at efterforske den færøske banksag. I [[1998]] udkom denen 2.500 sider lange rapport om den færøske banksag. Færøerne krævede herefter 1,5 milliarder kroner i erstatning fra Danmark, men fik kun 900 millioner. Færøerne blev ramt af økonomisk krise.
 
=== Kulturlivet i 90'erne ===
=== Den færøske kirke som internt anliggende ===
{{Se også|Færøsk kirkehistorie}}
I [[1993]] fejrede Færøerne 1000 året for kristendommens indførelse. Indtil 2007 betalte den danske stat årligt 13 mio. kroner<ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/folkekirken-p%C3%A5-f%C3%A6r%C3%B8erne-%C3%B8nskes-overtaget-til-nyt%C3%A5r kristeligt-dagblad.dk - Folkekirken på Færøerne ønskes overtaget til nytår]</ref> til [[Færøernes folkekirke|folkekirken på Færøerne]]. Efter folkekirkens overdragelse til det færøske hjemmestyre den [[29. juli]] [[2007]], betales udgifterne af de færøske skatteborgere.
 
=== NORA ===
[[Fil:29-3 05 Fámjin Per Stig Møller og Lagmanden.jpg|thumb|Per Stig Møller og Jóannes Eidesgaard i [[Fámjin]]]]
 
Advokatundersøgelsen af den færøske banksag offentliggjort i [[1998]]<ref>[https://www.danskebank.com/da-dk/Presse/nyheder/Pages/smpm31031998.aspx danskebank.com - Den færøske banksag]</ref> skabte også øget spænding i forholdet mellem Færøerne og Danmark. Lagtingsvalget samme år skabte en flertal for [[Høgni Hoydal]]s republikanere og [[Anfinn Kallsberg]]s Folkeparti. Efter valget gik [[Fólkaflokkurin]] (Folkeflokken), [[Tjóðveldi]] (Republikanerne) og [[Sjálvstýrisflokkurin]] (Selvstyrepartiet) sammen i regering. Et af landstyrets vigtigste mål var, at Færøerne blev en selvstændig stat. Regeringen forhandlede med Danmark om løsrivelsen. De danske krav var en hurtig overgangsordning på fire år, hvor efterhvorefter [[bloktilskud]]det skulle bortfalde. Færingerne var chokerede over udmeldingen og foreslog selv en overgangsordning på 10-15 år. Det totale sammenbrud i forhandlingerne skete i [[2000]]. Samme år fik 12 olieselskaber 7 licenser til at søge efter olie ved Færøerne.
 
Den [[1. februar]] 2001 besluttede landsstyret efter længere tids diskussion at sætte en køreplan mod suverænitet til folkeafstemning. Afstemningen skulle have fundet sted den 26. maj 2001, men lagmand [[Anfinn Kallsberg]] aflyste afstemningen, fordi den danske statsminister, [[Poul Nyrup Rasmussen]], fortolkede den på en anden måde, end landsstyret havde lagt op til. Folkeafstemningen om Færøernes uafhængighed blev tillige opgivet, da det var klart, at regeringen ikke ville få flertal. Den danske SR-regering stod fast på en 4-årig frist til at afvikle bloktilskuddene, når Færøerne blev selvstændige. Men den nye [[Regeringen Anders Fogh Rasmussen I|VK-regering]] fra 2001 i København foreslog at støtte Færøerne i at finde nye veje i Rigsfælleskabet.
Efter valget i [[2004]] kom [[Javnaðarflokkurin]] igen i regering med partiets formand [[Jóannes Eidesgaard]] som [[Lagmand]] – i en koalition med [[Sambandsflokkurin]] og Fólkaflokkurin.
 
Den [[29. marts]] [[2005]] nåede krisen mellem Færøerne og Danmark et foreløbigt slutpunkt, idet [[Jóannes Eidesgaard]] og den danske udenrigsminister [[Per Stig Møller]] i [[Fámjin]] underskrev [[Fámjinserklæringen]], en fælles aftale om, at Færøerne fik ret til at deltage i alle internationale organisationer som associeret medlem og ret til at oprette egne repræsentationer på Danmarks [[ambassade]]r.<ref>[http://www.stm.dk/_p_5621.html Famjinerklæringen]</ref> Den 31. august indgik Færøerne en aftale med Island om en fælles handelaftale. Den 2. september ophævedes alle told- og handelsbegrænsninger mellem de to lande. Samme år vedtoges overtagelsesloven til fremtidig regulering af Færøernes selvstyre.
 
=== Overtagelsesloven og fuldmagtsloven: fra hjemmestyre til selvstyre ===
Med lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder ([[overtagelsesloven]]), som er et supplement til hjemmestyreloven, indførtes en ny selvstyreordning for Færøerne. Overtagelsesloven trådte i kraft den [[29. juli]] [[2005]]. I henhold til loven skulle en række nye ansvarsområder overdrages fra rigsregeringen til hjemmestyret: advokatvirksomhed, person-, familie- og arveretten, politiet og anklagemyndigheden samt de hertil knyttede dele af strafferetsplejen, retsplejen, herunder oprettelse af domstole, strafferetten, formueret, industriel ejendomsret, kriminalforsorgen, folkekirken, luftfart, pas, udlændingeområdet og grænsekontrollen.<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20991 retsinformation.dk: Lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (med bilag)]</ref>
 
Sammen med grundloven udgør hjemmestyreloven og overtagelsesloven her efterherefter grundlaget for Færøernes forfatningsmæssige stilling i riget. I overtagelseslovens præambel anføres, at loven hviler på en overenskomst mellem landsstyret og regeringen som to ligeværdige parter. Også efter lovens ikrafttræden vælges to af Folketingets medlemmer på Færøerne i henhold til grundlovens bestemmelser herom. Hovedformålet med indførelse af selvstyre har været at muliggøre en yderligere overførelse af forvaltnings og dermed ansvar til de færøske myndigheder i erkendelse af den særstilling, som Færøerne indtager i national, historisk og geografisk henseende inden for riget.
 
Myndighederne på Færøerne består fortsat af en folkevalgt forsamling, Lagtinget, samt en offentlig forvaltning, landsstyret, der er oprettet af Lagtinget. Hjemmestyreloven og overtagelsesloven indeholder ikke nærmere regler om disse organers sammensætning med mere, men har overladt det til de færøske myndigheder selv at fastsætte bestemmelserne herom.
 
I hjemmestyreloven anerkendes det færøske sprog som hovedsproget, men dansk skal læres "godt og omhyggeligt". Dansk og færøsk anvendes på lige fod i offentlige forhold.<ref name="stm.dk">[http://www.stm.dk/_a_2565.html Statsministeriet: Den færøske selvstyreordning]</ref>
 
Ligeledes gennemførtes lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler ([[fuldmagtsloven]]), der trådte i kraft den [[29. juli]] [[2005]].<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20992 retsinformmation.dk: Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler]</ref> Med loven fik landsstyret mulighed for på rigets vegne at forhandle og indgå folkeretlige aftaler med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer, herunder forvaltningsaftaler, som fuldt ud angår de sagsområder, der er overtaget af de færøske myndigheder. Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som vedrører forsvars- og sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem.<ref name="stm.dk"/>
 
Ifølge overtagelseslovens § 2, stk. 2, kunne disse sager og sagsområder, overgårovergå til de færøske myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med de danske myndigheder.:
 
# Advokatvirksomhed.
''De færøske myndigheder kan efter aftale med de danske myndigheder overtage Vágar Lufthavn og ansvaret for driften heraf.''
 
Sager, som færøske myndigheder '''ikke''' kan overtage efter Overtagelsesloven, omfatter:
 
# Statsforfatningen.
 
=== Færøerne bindes sammen ===
[[Fil:Vágatunnilin, Faroe Islands.JPG|right|thumb|300px|Vágartunnelen forbinder øerne [[Vágar]], hvor lufthavnen er, medog [[Streymoy]]]]
I december [[2002]] åbnede den 4,9 kilometer lange [[Vágartunnelen]] (Vágatunnilin), som er Færøernes første undersøiske tunnel.<ref>[http://www.tunnil.fo/default.aspx?pageid=13016&newsitemid=15405&sectionid=218 "10 ár síðan Vágatunnilin opnaði"] fra Tunnil.fo, 4. december 2012</ref> Den forbinder øen [[Vágar]], hvor Færøernes [[Vágar Lufthavn|eneste lufthavn]] er, med Færøernes største ø, [[Streymoy]], hvor hovedstaden [[Thorshavn]] ligger. Efter Vágartunnelens åbning tager det kun ca. 45 minutter i personbil at køre fra Thorshavn til lufthavnen. I april 2006 åbnede den 6,2 kilometer lange [[Nordøtunnelen]] ''Norðoyartunnilin'' mellem [[Leirvik]] og [[Klaksvik]]. Dermed blev ca. 86% af færingerne forbundet med et sammenhængende vejsystem. Øerne [[Suðuroy|Suderø]] (Suðuroy) og Sandø ([[Sandoy]]) er de største og mest befolkede øer, som ikke har vejforbindelse til Thorshavn. Der er planlagt to undersøiske tunneler, som ifølge planerne skal åbne i 2021. [[Sandoyartunnelen]] (Sandoyartunnilin) vil forbinde øen Sandø med øen [[Strømø]]. [[Østerøtunnelen]] (Eysturoyartunnilin) vil forbinde bygderne ved Skálafjorden (på Østerø) med hovedstaden [[Tórshavn]] (Strømø).<ref>[http://kvf.fo/netvarp/uv/2014/02/02/tunlarnir-standa-klrir-2021 "Tunlarnir verða lidnir í 2021"] fra Kvf.fo, 2. februar 2014</ref>
 
=== Vágar Lufthavn overtages og udbygges ===
Færøerne overtog ejerskabet og driften af Vágar Lufthavn i 2007 fra danske myndigheder. AftaleDer blev gjortindgået aftale mellem danske og færøske myndigheder om, at Investeringsfonden for Færøerne skulle finansiere de nødvendige udbygninger af Vágar Lufthavn, som færøske myndigheder ønskede, bl.a. forlængelse af landingsbanen og bygning af ny terminal.<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=91698 retsinformation.dk - Forslag til Lov om ændring af lov om en investeringsfond for Færøerne m.v. (Nedbringelse af fondens egenkapital)]</ref><ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=99876 retsinformation.dk]</ref> I december 2011 blev Vágar Lufthavn udbygget, banen som før var 1.250 meter lang blev forlænget til 1.799 meter. Den 27. september 2012 blev kontrakt underskrevet med Articon om bygning af ny terminal. Den 16. juni 2014 blev den nye terminal afhændet til Vága Floghavn (Vágar Lufthavn).<ref>[http://www.sandportal.fo/ein-nymotans-terminalur-nogv-folk-vitjadu/ sandportal.fo - EIN NÝMÓTANS TERMINALUR – nógv fólk vitjaðu]</ref>
 
=== Der uddeles og handles med fiskekvoter ===
Færøerne er en lille nation, men har store rigdomme i form af fisk i havet omkring Færøerne. Færøske fiskeskibe fisker et ton for hver 160 tons på verdensplan.<!-- Jeg har fundet 280.000 færøske ton i http://www.seaaroundus.org/doc/publications/wp/2015/Gibson-et-al-Faroe-Islands.pdf side 8, som skal holdes op mod http://videnskab.dk/kort-nyt/kontroversielt-studie-afslorer-globalt-overfiskeri, der globalt angiver henh. 84 og 130 millioner tons som 2 bud. Men det giver så enten 1 til 291 eller 1 til 484. -->
Der er uenighed mellem de forskellige politiske partier om fiskeripolitikenfiskeripolitikken. Der er også uenighed mellem de enkelte lagtingsmedlemmer indeindenfor ihvert af partierne. I 2010 fastsatte Færøerne sine egne makrelkvoter, da forhandlinger med EU og de andre strandlande ikke førte til nogen aftale. I 2011 forhøjede Færøerne egne makrelkvoter til 10%, hvilket førte til stor utilfredshed hos EU og Færøernes nabolande i Nordatlanten. Enkelte partier går ind for, at kvoterne sælges, således, at den færøske landskasse får indtægter ved salget. [[Fólkaflokkurin]] fastholder, at kvoterne ikke skal sælges, men uddeles af fiskeriministeren. Der er blevet rejst kritik af måden, hvorpå kvoterne uddeles,. detDet er fiskeriministeren, [[Jacob Vestergaard]] og en gruppe mandlige lagtingsmedlemmer fra koalitionen samt lagmand [[Kaj Leo Johannesen]], som mødes for at diskutere, hvordan kvoterne skal fordeles. [[Kringvarp Føroya]] sendte første del af tre episoder af en dokumentarserie, som handler om fiskeripolitikken. I udsendelsen blev der sagt, at flere af politikerne, som var i gruppen, somder diskuterede, hvordan kvoterne skulle fordeles, var i familie med eller havde tætte relationer med flere af redernede redere, som modtog kvoter. F.eks.Fx er [[Jákup Mikkelsen (politiker)|Jákup Mikkelsen]] svoger og tidligere kollega til Hanus Hansen, som er reder og næstformand for Færøernes Rederiforening, [[Bill Justinussen]] er bror til rederen Ludvík við Stein og. [[Alfred Olsen]] er far til rederen Johannes Martin Olsen og farbror til Anfinn Olsen, som er formand for rederiforeningen.
 
Kvoterne blev først delt ud til de tre rederier, som ejede notskibe i 2010: Varðin fra Gøta, Christian í Grótinum fra [[Klaksvík]], som har færøske og hollandske ejere og Framherji fra [[Fuglafjørður]], som har færøske og islandske ejere. Året efter, i 2011, forlod [[Fólkaflokkurin]] regeringen, og en mindretalsregering satte sig for at sælge en del af kvoterne på auktion. Det viste sig bare senere, at det ikke udelukkende var en succes, da en stor del af kvoterne viste sig at være blevet solgt til [[Kina]] via en færøsk stråmand, som kun ejede en mindre notbåd, som ikke ville kunne klare at fiske den store kvote. Det store kinesiske modtagerskib Lafayette sejlede til Færøerne ind til [[Skálafjørður]] i 2011, hvor nogle få unge færøske mænd fik arbejde ombord sammen med flere hundrede kinesere. Lønnen, de fik, viste sig at være mindre end hvad, færøske aftaler med fagforeninger ellers fastsatte. Lagtinget vedtog i 2012 en lov som krævede, at udenlandske modtagerskibe skulle betale 2 kroner per kilo af færøsk makrel, det gjorde, at interessen fra udenlandske modtagerskibe blev væsentlig mindre, end før loven trådte i kraft, og det endte med, at de udeblev helt.<ref>[http://kvf.fo/netvarp/sv/2015/02/02/landsstyrisutnevndir-milliardingar kvf.fo - Landsstýrisútnevndir milliardingar (Milliardærer udpegede af Færøernes Landsstyre). TV-dokumentar, produceret af Færøernes Radio ([[Kringvarp Føroya]], Jan Lamhauge og Jógvan Eli Dam, vist i KVF den 2. februar 2015.]</ref><ref>[http://kvf.fo/Archive_Articles/2012/08/09/hava-einki-avreiingargjald-fingi-enn kvf.fo Hava einki avreiðingargjald fingið enn, skrevet i august 2012.]</ref>
 
Ifølge Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) voksede landskassens underskud med 1,3 milliarder de første fire år efter, at Færøerne fastsatte deres egen makrelkvote i 2010. I samme periode voksede de tre notskib rederiers aktiver med 1,2 milliarder. Ti færøske familier ejer de tre rederier, hver af disse ti familier blev i gennemsnit 72 millioner rigere fra 2010 til 2013 ifølge de offentlige regnskaber. Mandskabets minimums løndel per person, årlig hyre (manningarpartur) med notskibene lå fra 950.000 til 2,3 millioner.
Færøernes ekport er vokset med to milliarder på fem år fra 4,1 milliarder i 2009 til 6,1 milliarder i 2013. I 2013 fiskede færøske skib 150.000 tons makrel, som svarede til ca. 23% af den samlede makrelkvote i Europa.<ref>[http://3c5a3d185192829d15c7-a2893d4441297ab89ffb95c6b9134bb3.r35.cf1.rackcdn.com/myfiles/1391583484_tindi040214.pdf Nyheder fra Færøerne på dansk, skrevet af journalister fra Sosialurin, udgivet i februar 2014.]</ref>
 
Færøske økonomer vurderer, at skibene som har fisket makrel har haft usædvanligt overskud, som efter deres vurdering burde være endt i den færøske landskasse i stedet for som profit for de få familier, som ejer skibene. En af økonomerne, Kári Petersen, kritiserede måden som, kvoterne blev uddelt. Han sagde, at de blev uddelt til de rederier, som tilfældigvis ejede notskibe, mens andre, som ejede andre typer af skibe, ikke fik nogen andel af kvoterne. Han sammenlignede det med, at hvis der nu blev fundet guld for nogle milliarder et sted på Færøerne, at politikerne så besluttede, at kun de 10 personer, somder ejede en gravko kunne få licens til at grave efter guldet. Han mente, at landskassen burde have fået ca. 600 millioner ved at sælge kvoterne ved auktion.
Andre skibe har senere fået andel af makrelkvoterne, som blev fordelt på nypåny, hvor notskibene fik 68% og industriskibe fik 11%. Flere af de rederier, som har fået tildelt makrelkvoter gratis fra Færøernes Landsstyre, vælger at sælge skibet med kvoten for meget mere, end skibet er værd. På den måde er kvoterne blevet en handelsvare, som nogle får forærende fra landet og derefter sælger videre med stor gevinst.
 
=== Pelagiske virksomheder bygges ===
[[Fil:Vardin Pelagic Tvoroyri 2013.JPG|thumb|Varðin Pelagic i [[Tvøroyri]] (de mørkegrå bygninger), med Thomsens hidtoriske bygninger til venstre. {{byline|Eileen Sandá}}]]
I 2011-12 blev en pelagisk fabrik, Varðin Pelagic, bygget i [[Tvøroyri]], det skaffede ca. 100 nye arbejdspladser, som skabte ny optimisme på [[Suðuroy]], somder har problemer med forholdsvis stor fraflytning, manglende arbejdspladser og forholsvis stor arbejdsløshed i forhold til de centrale område af Færøerne. Det var Varðin fra Gøta, somder sammen med lokale byggede fabrikken, som åbnede i august 2012. I 2014 blev en lignende fabrik bygget i [[Fuglafjørður]], som ligger i den nordlige del af [[Eysturoy]]. Fabrikken hedder Pelagos og ejes a/s Pelagos, som blev etableret af Havsbrún, Framherji og Palli hjá Mariannu nedmed en startkapital på 50 millionirmillioner kr.<ref>[http://www.fuglafjordur.fo/Index.asp?pID=AB99AA8C-231C-4319-B99D-BB9FF3578938&cID=%7B5FAFE1F0-D9C1-4F92-B267-4A1B1DDA2033%7D&rID=%7BABDCF8C2-16C9-4840-B82C-0C49253188AC%7D fuglafjordur.fo]</ref>
 
=== Havbrugene effektiviseres ===
=== EU og Norge boykot imod Færøerne ===
[[Fil:Tróndur í Gøtu 2012.jpg|200px|thumbnail|''Tróndur í Gøtu'', som tilhører Varðin, har fået tildelt makrel og sildekvoter.]]
Færøerne og EU var uenige om lakse- og sildekvoter, siden Færøerne i 2010 fastsatte sine egne kvoter, efter at det ikke lykkedes at forhandle sig til kvoter, og efter, at makrelenmakrellen ændrede vaner og nu svømmede omkring Færøerne. Kvoterne, som Færøerne gav sig selv, blev fisket i eget havområde. I 2010 var den færøske kvote 5%, som svarede til 15.000 tons, de ønskede dog 15%. I 2011 fastsatte den færøske fiskeriminister, [[Jacob Vestergaard]], Færøernes makrelkvoter til 150.000 tons, iberegnet kvoter, som [[Island]] og [[Rusland]] fik i gensidige forhandlinger og makrelfiskeri til videnskabeligt formål.<ref>[http://www.fisk.fo/kunning/tidindi/aseting-av-foroyskari-makrelkvotu-fyri-2011/ fisk.fo - Færøernes Fiskeriministerium. Titel: Áseting av føroyskari makrelkvotu fyri 2011. Publiceret den 14. marts 2011.]</ref>
 
=== Færøerne ikke en del af boykot imod Rusland ===
 
=== Dansk lov diskriminerede færinger og grønlændere ===
Fra 1. januar 2012 trådte en ny dansk lov i kraft, som viste sig at gøre forskel mellem danske statsborgere fra Danmark, Færøerne og Grønland, hvor borgere fra Færøerne og Grønland, der flyttede til Danmark, ikke havde samme ret til familieydelser på baggrund af optjeningsprincippet. Færinger og grønlændere kom i samme kategori som indvandrere, selv om de var danske statsborgere.<ref>[http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_60738/cf_202/Fagligt_nyt_fra_Udbetaling_Danmark_1_2013_-_Famili.PDF - Brev til kommunerne fra Udbetaling Danmark. Fagligt nyt fra Udbetaling Danmark 1/2013 – Familieydelser]</ref> Personer, som flyttede til Danmark i 2012, skulle ifølge loven opfylde kravet om at have boet i Danmark<ref>[http://new.folketingsbilag.dk/2Lovforslag.asp?LovforslagId=7746 new.folketingsbilag.dk - L 74 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse. (Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter og beregning af ydelser i 2012 ved bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne).]</ref> I oktober 2014 blev der rettet på uligheden, og færinger og grønlændere, som ellers opfyldte betingelserne til familieydelser, og som flyttede til Danmark i 2012, kunne nu få familieydelserne med tilbagevirkende kraft tilbage til 1. januar 2012. Bopæl i Færøerne og Grønland blev ligestillet med bopæl i Danmark. Det færøske folketingsmedlem, [[Edmund Joensen]], og det grønlandske folketingsmedlem, [[Sara Olsvig]], havde i en periode lagt pres på skatteministeren, for at færinger og grønlændere, der flyttede til Danmark, blev jævnstilletligestillet med danskere i Danmark. Lovændringen ville koste statskassen ca. 7 millioner kroner.<ref>[http://kvf.fo/greinar/2014/10/13/allir-rikisborgarar-sama-raett-til-barnastudulin kvf.fo - Allir ríkisborgarar sama rætt til barnastuðulin (Alle rigsborgere samme ret til børnebidrag)]</ref>
 
=== Landsbanken nedlægges ===
[[Fil:Argir Faroe Islands in January 2010.jpg|200px|thumbnail|Den nedlagte Landsbanks funktioner skal varetages af Hagstovan, Gjaldstovan og Færøernes Finansministerium, som alle har hovedsæde i glasfacadebygningen som ses midt i billedet.]]
I december [[2012]] vedtog [[lagtinget]], at Færøernes Landsbank (ville svare til nationalbanken, hvis Færøerne var selvstændig stat) skulle nedlægges. Lagtinget ønskede at spare penge og at overføre landsbankens funktioner til andre offentlige institutioner, f.eks. Hagstovan (Færøernes Statistik). [[Regeringen Kaj Leo Johannesen II|Landsstyrekoalitionen]] begrundede nedlæggelsen med, at der kunne gennemføres besparelser, og oppositionen kritiserede bl.a. landsstyrekoalitionen for at modarbejde uafhængig økonomisk rådgivning. Landsbanken skulle bl.a. udarbejde rapporter om Færøernes økonomiske situation, forvalte en del af det offentliges likviditet samt være sekretariat for Færøernes Økonomiske Råd. Lovforslaget blev vedtaget med 19 stemmer for og 14 imod. Der er ialti alt 33 medlemmer i Færøernes Lagting.<ref>[http://www.ft-news.com/faeroernes-landsbank-nedlaegges/ ft-news.com - Færøernes Landsbank nedlægges]</ref><ref>[http://kvf.fo/netvarp/uv/2012/12/12/landsbankin-avhvdaur kvf.fo - Landsbankin avhøvdaður]</ref> Før loven blev vedtaget, forsøgte oppositionen at få sagen udsat, men det nægtede formandsskabet. Færøernes finansminister, [[Jørgen Niclasen|Jørgen Niclasen,]] ønskede, at Landsbanken skulle nedlægges allerede fra 1. januar 2013, men et flertal af Lagtingets Finansudvalg vedtog at ændre datoen til 1. april 2013. Der var en del offentlig debat og protester i Færøerne både før og efter, at lovforslaget blev lagt forforelagt Lagtinget. [[Færøernes Arbejdsgiverforening]] (''Føroya Arbeiðsgevarafelag'') advarede mod at nedlægge Landsbanken og spurgte, hvem der så skulle stå for uafhængige økonomiske udredninger af Færøernes økonomi.<ref>[http://www.industry.fo/Default.aspx?ID=32&Action=1&NewsId=705&PID=4786 industry.fo - Hvat verður av óheftu búskapargreiningunum?], skrevet den 12. april 2012</ref>
 
=== Efterlønreform med tvungen efterløn ===
[[Regeringen Kaj Leo Johannesen II|Kaj Leo Johannesens 2. regering]] indførte en pensionsreform, som trådte i kraft den 1. januar 2014. Lovforslaget til den nye efterlønslov blev vedtaget af [[Lagtinget]] den 14. maj 2013,<ref>[http://www.sudurras.fo/24917 sudurras.fo - Eftirlønarlógin samtykt], skrevet af Finn Thomsen, den 7. maj 2013</ref> Ifølge TAKS (Færøernes Told og Skat) var der ca. 3000-4000 færøske lønmodtagere, som ikke havde nogen efterlønsopsparing.<ref>[http://kvf.fo/netvarp/uv/2013/11/05/slakir-4000-froyingar-hava-onga-eftirlnarskipan - Slakir 4000 føroyingar hava onga eftirlønarskipan], kvf.fo har samtale med Eyðun Mørkøre, direktør for TAKS, den 5. november 2011.</ref> Efterlønsloven går ud på, at alle som ikke har egen pensionsopsparing, hvor enten arbejdsgiveren eller arbejdstageren selv betaler ind på en efterlønkonto/ordning, fremover skal tvinges til selv at betale til deres egen efterlønsordning. Fra 1. januar 2014, blev alle indtægter som var over 3000 kroner trukket med 1%, som skulle gå til en efterlønsordning, som lønmodtageren selv har valgt. I 2015 steg egenbetalingen til efterløn af ikke-pensionsgivende indtægter til 2%, og bagatelgrænsen blev sænket til 1500 kroner. Tvungen efterløn forhøjes med 1% hvert år, indtil man når op på 15% i 2028. Årsagen, til at politikerne har indført pensionsreformen, er, at tallet af ældre færinger øges, mens børnetallet formindskes. Fremregninger viser, at landet ikke kommer til at få råd til at betale folkepension til alle i fremtiden. Socialminister [[Annika Olsen]] og [[Regeringen Kaj Leo Johannesen II|Kaj Leo Johannesens 2. regering]] har haft til hensigt at forhøje folkepensionsalderen, som på Færøerne er 67 år og dermed en af de højeste i verden, først til 68 år i 2013 og derefter til 69 år i 2016 ogfor dereftermed optiden tilat ende på 70 år,. detDet blev dog ikke gennemført.<ref>[http://www.tjodveldi.fo/forsida/tidindi.aspx?NewsID=2959 Tjodveldi.fo - Kristina spyr um hækking av pensjónsaldrinum], skrevet den 16-04-2012, forespørgsel fra lagtingsmedlem Kristina Háfoss til lagmand Kaj Leo Johannesen</ref> Arne Thorsteinsson, formand for Færøernes Pensionistorganisation, advarede i september 2014 færinger mod at afskaffe folkepensionen for alle og i stedet ændre den til en almissepension, som den var før i tiden.<ref>[http://www.in.fo/index.php?id=42&tx_news_pi1%5Bnews%5D=16901&tx_news_pi1%5Bcontroller%5D=News&tx_news_pi1%5Baction%5D=detail&cHash=adcc2e142b89b209216143ab177c9c7f in.fo - Ávarar føroyingar ímóti at lata seg lumpa (Advarer færinger imod at lade sig lumpe)], skrevet af Áki Bertholdsen, den 13. sep. 2014.</ref>
 
Planen er på et tidspunkt at aftageaftrappe eller ændre folkepensionen, således at detden kun ertildeles personer, somder pga. uarbejdsførlighed, længere tids arbejdsløshed m.m. ikke har haft mulighed for at spare op til egen efterløn/pension. Ordningen tager ikke højde for, om en person har en ordning i sit hovederhverv. En lærer eller en kontorfunktionær kan f.eks. have en god efterlønsordning, hvor arbejdsgiveren betaler 15% i efterløn til lønmodtageren, men hvis læreren så har et bierhverv, hvor han eller hun f.eks.fx underviser på aftenskole eller er byrådsmedlem, så skal vedkommende alligevel selv betale til en efterlønsordning af disse sidebeskæftigelser. Alle lønkontorer må oprette efterlønkonti til alle ansatte, også til de personer, som ikke er berettiget til efterløn fra arbejdsgiveren, så skal de i stedet selv betale tvungen efterløn, som arbejdsgiveren trækker af den ansattes løn,. hvisHvis det ikke bliver gjort, så går lønnen ikke igennem, når den skal udbetales fra banken. Der er dog nogle undtagelser i følge Efterlønlovens paragraf 3, som fastsætter bestemmelser om, at visse indtægter ikke skal betale til tvungen efterlønordning, disse undtagelser er f.eks.fx legater, uddannelsesstøtte, pensioner, børnebidrag og bistandshjælp.<ref>[http://www.taks.fo/00007/00066/01611/ Taks.fo - Eftirlønarlógin]</ref>
 
=== Færøernes første milliardærfamilie ===
I 2014 fik Færøerne den første "milliardærfamilie", da aktierne i lakseopdrætsvirksomheden [[Bakkafrost]] voksede så meget, at direktøren for Bakkafrost, Regin Jacobsen, og hans mor, Oddvør Jacobsen,<ref>[http://www.bakkafrost.com/default.asp?menu=213 "Major Shareholders"] fra Bakkafrost.com, 'last updated on October 22nd 2014'</ref> ejede aktier for 1,1 milliard kroner. Bakkafrost havde på det tidspunkt en værdi af 6,1 milliard danske kroner.<ref>[http://www.business.dk/foedevarer/faeroesk-lakseeventyr-skaber-milliardaerfamilie "Færøsk lakseeventyr skaber milliardærfamilie"] fra Business.dk, af Bent Højgaard Sørensen 8. september 2014</ref> Værdiøgningen skete efter, at [[EU]] og Norge valgte at [[boykot]]te [[Rusland]] på grund af krigen i [[Ukraine]], og Rusland til gengæld iværksatte straffesanktioner imod EU og Norge. Mens Danmark og resten af EU var ramt af russiske straffesanktioner, rejste den færøske regeringschef, [[Kaj Leo Johannesen]], til Moskva for at forhandle om øget færøsk eksport til Rusland. Danmarks udenrigsminister [[Martin Lidegaard]] (R) advarede Færøerne om ikke at udnytte situationen.<ref>[http://www.business.dk/oekonomi/faeroesk-hjaelp-til-putin business.dk - Færøsk hjælp til Putin]</ref>
 
=== Færøernes finansminister beskyldt for toldsvindel ===
I december 2013 begyndte journalisten Sveinur Tróndarson at skrive om en gammel toldsag, som medierne ikke havde fået indsigt i før i 2013. Der var tale om en sag mod familiefirmaet N. Niclasen i [[Sørvágur]], hvor Færøernes nuværende [[finansminister]] og formand for partiet [[Fólkaflokkurin]], [[Jørgen Niclasen]], var direktør fra 1989. Sagen handler om perioden fra slutningen af [[1980'erne]] til midten af [[1990'erne]]. Tróndarsson havde en særlig indsigt i sagen, da han i netop den periode havde arbejdet for Færøernes Landsrevision (hvilket kan sammenlignes med Rigsrevisionen i Danmark). Tróndarson var i starten af 1990'erne med til at finde frem til, at der var noget helt galt hos det familieejede firma N.Niclasen i Sørvágur, og at de havde solgt varer, som ikke var tolddeklarerede. Tróndarson brugte ord som snyd i overskrifter, da han skrev om sagen for Portal.fo, hvor han var ansvarshavende redaktør.
 
Den 17. januar 2014 valgte Niclasen at invitere til et pressemøde for de færøske medier sammen med sin advokat, Christian Andreasen.<ref>[http://www.nordlysid.fo/tidindafundur+um+tollmalid.html nordlysid.fo Tíðindafundur um tollmálið (Pressemøde om toldsagen)]</ref> Til pressemødet sagde han blandt andet, at han var blevet anklaget for at have snydt i told, og at det ville han tilbagevise. Han sagde, at anklagerne fra medierne havde intet med virkeligheden at gøre. ''Der er blevet betalt told i al min tid'', sagde han, og fortsatte: ''Det vigtigste er, at jeg som direktør for familieforetagendet holdt landets love''. Niclasen forsvarede sig med, at årsagen til, at han og hans firma havde solgt varer, hvor told ikke var betalt først, skyldtes, at de troede, at de havde en toldkredit. Så snart som han i 1992 havde fået oplyst, at toldkreditten var udløbet, så holdt han op med at sælge varer, som ikke havde været igennem toldmyndighederne, og N. Niclasen betalte så meget told ,som man overhovedet orkede. Hans advokat, Christian Andreasen, fremlagde en forklaring, som medierne fik udleveret, umiddelbaetumiddelbart før pressemødet startede.<ref>[http://aktuelt.fo/her+er+nidurstodan+hja+sakforaranum+hja+jorgen+niclasen.html Aktuelt.fo Her er niðurstøðan hjá sakføraranum hjá Jørgen Niclasen. (Her er konklutionen fra Jørgen Niclasens sagfører.)]</ref>
 
Nogle måneder senere producerede Færøernes Fjernsyn og Radio, [[Kringvarp Føroya]], en udsendelse som kaldtes ''Tollmálið'' og som fortalte om Toldsagen,<ref name=Toldsagen>[http://kvf.fo/netvarp/sv/2014/05/26/tollmalid kvf.fo Sí sendingina her: »Tollmálið« (På dansk: Se udsendelsen her: "Toldsagen"]</ref> denne blev vist i fjernsynet af kvf.fo i maj 2014.
I TV-dokumentarprogrammet kom det frem, at Tróndarson havde været på uanmeldt lagereftersyn rundt omkring på Færøerne for Færøernes toldmyndigheder i august 1992, og fandt da i lageret hos Skipafelagið i [[Sørvágur]], som lå i samme bygning som firmaet N. Niclasen, nogle mistænkelige lister med oversigt over varer, og han vidste ikke, hvad disse lister betød. Da han spurgte folk på stedet, om, hvad det betød, fik han ikke noget svar. Der var flere sider med flere hundrede posteringer. Dagen efter rejste Tróndarson til en toldafdeling i [[Klaksvík]], og der fandt han en side, med 5-6 posteringer, som lignede dem, han havde set i Sørvágur. Da han spurgte, hvad denne liste betød, fik han at vide, at der manglede nogle dokumenter vedrørende disse varer, og derfor var varerne endnu ikke told deklareredetolddeklarerede. Da der fandtes lister med over 300 varer, som ikke var told deklarerede i Sørvágur, burde lageret være fyldt med varer, men det viste sig, da toldmyndighederne besøgte stedet endnu engang, at lageret var fuldstændig tømt for varer. De fik at vide, at varerne var blevet solgt, uden at de var blevet told deklareredetolddeklarerede først.<ref name=Toldsagen/>
 
==== Mistillidsvotum ====
 
==== De fire journalister fundet skyldige i injurier ====
Den 25. februar 2015 faldt domfældelse i sagen. [[Jørgen Niclasen]] vandt sagen, og journalisterne tabte. Journalisterne blev dømt til at betale henholdsvis 20 og 10 dagbøder på 1000 kroner. Derudover blev de sagsøgte, Hans Andrias Midjord, Liljan Weihe, Jan Lamhauge og Sveinur Tróndarson dømt til insolidumsom solidarisk hæftelse at betale sagsøgeren 50.000 kr., dog skulle sagsøgte Jan Lamhauge maksimalt betale 5.000 kr. Derudover skulle de sagsøgte inden 14 dage in solidum betale sagsomkostninger til sagsøger, Jørgen Niclasen, med 75.000 kr.<ref>[http://aktuelt.fo/domur+fallin.html aktuelt.fo - Dómur fallin: Jørgen vann (Domfældelse: Jørgen vandt)]</ref><ref>[http://www.domstol.dk/Faeroeerne/nyheder/domsresumeer/Documents/760_2014_dom.pdf Retten på Færøernes DOM - Afsagt den 25. februar 2015 i sag nr. BS 760/2014]</ref> Sveinur Tróndarson valgte at anke dommen til Landsretten.<ref>[http://www.in.fo/news-detail/news/sveinur-trondarson-kaerir-domin/ in.fo - Sveinur Tróndarson kærir dómin], skrevet af Danjal av Rana, den 25. februar 2015.</ref>
Dommeren Søren Seerup mente, at toldsagen var aktuel og relevant for de færøske medier, men at måden, de valgte at fortælle om sagen, burde have været anderledes.<ref>[http://www.in.fo/news-detail/news/truvirdid-fingid-eitt-skot-fyri-bogvin/ in.fo - Trúvirðið fingið eitt skot fyri bógvin], skrevet af Vilmund Jacobsen den 25. februar 2015.</ref> Journalisterne blev senere frifundet ved Landsretten, og Jørgen Niclassen blev dømt til at betale modpartens sagsomkostninger. Jørgen Niclassen prøvede at få sagen for Højesteret, men 5. april 2016 afgjorde Procesbevillingsnævnet, at sagen ikke kunne appelleres til Højesteret. Dommen i Landsretten står derved ved magt.
 
=== Ældreområdet lægges ud til kommunerne i 2015 ===
Færøerne har deltaget i internationale sportsstævner indenfor flere sportsgrene og har både haft gode og dårlige resultater. Det bedste eksempel på gode resultater internationalt er indenfor svømning, hvor [[Pál Joensen]] har vundet sølv og bronze medaljer ved EM<ref>[http://politiken.dk/sport/svomning/ECE2371848/faeroeske-pl-indleder-ny-ol-satsning-med-em-soelv/ politiken.dk - Færøske Pál indleder ny OL-satsning med EM-sølv], skrevet af Allan Nielsen, den 14. august 2014. Hentet 10. februar 2015.</ref> og VM i svømning og tre guldmedaljer ved EM for juniorer, han har også sat nordisk rekord i 1500 m fri<ref>[http://www.swimnews.dk/nyheder/vm-kortbane-2014-dag-5-finaler swimnews.dk - VM Kortbane 2014 - Dag 5 - Finaler]</ref><ref>[http://politiken.dk/sport/ECE1349862/faeroeske-pl-straalede-bag-en-verdensrekord/ politiken.dk - Færøske Pál strålede bag en verdensrekord], skrevet af Allan Nielsen den 31. juli 2011</ref> og 800 m fri. Han deltog ved [[OL]] som den første færing indenfor svømning og som den anden færing overhovedet, næst efter [[Katrin Olsen]], som deltog for Danmark indenfor roning. Joensen deltog også for Danmark, da Færøerne ikke er blevet godtaget af den olympiske komite med den begrundelse, at Færøerne ikke er en selvstændig nation.<ref>[http://www.b.dk/sport/ol-droem-brast-groenland-og-faeroeerne b.dk - OL-drøm brast for Grønland og Færøerne]</ref> Færinger må derfor deltage for Danmark, hvis de klarer at kvalificere sig til [[OL]]. Færøerne blev medlem af [[FIFA]] i 1988 og [[UEFA]] i 1990. Resultaterne har generelt været tab, nogle gange store tab, men enkelte overraskende resultater har der også været. F.eks. da Færøerne spillede deres allerførste EM kvalifikationskamp mod Østrig på udebane, klarede de at vinde 1-0 mod Østrig. Færøerne har endnu aldrig opnået at kvalificere sig til EM eller VM slutrunder. I 2014 overraskede Færøerne igen, denne gang med [[Lars Olsen]] som træner, ved at vinde 1-0 på udebane mod Grækenland, der på det tidspunkt lå som nummer 12 på verdensranglisten. Det var et af de mest overraskende resultater i fodboldens nyere historie, blev der sagt efter kampen.<ref>[http://www.theguardian.com/football/2014/nov/19/the-knowledge-faroe-islands-biggest-shock-ever theguardian.com]</ref>
 
Færøerne har deltaget ved [[Island Games]] siden legene spartedestartede i 1985, i 2009 vandt Færøerne [[Island Games 2009|Island Games]] med 34 guld medaljer, 23 sølv og 24 bronsebronze.<ref>[https://www.trygging.fo/Taenastur/Tidindi/Tryggingarfelagid_Foroyar_hovudsstudul_hja_oyggjaleikalandslidinum_2011/ Trygging.fo - Tryggingarfelagið Føroyar høvuðsstuðul hjá Oyggjaleikalandsliðnum 2011]</ref>
 
=== Homoseksuelles rettigheder ===
Færøerne er det eneste land i Norden, som ikke tillader to af samme køn at gifte sig med hinanden. Udover Færøerne er Italien det eneste sted i Vesteuropa, der ikke tillader ægteskab eller registreret partnerskab mellem to af samme køn. Et forslag blev fremsat i lagtinget i 2012 af dele af oppositionen, men det blev nedstemt af daværende borgerlige regeringspartier. I september 2015 blev der for første gang valgt en åbent homoseksuel færing i lagtinget, da Sonja Jógvansdóttir fik næstflest stemmer bland Javnaðarflokkurins kandidater, kun overgået af formanden, Aksel V. Johannnesen. Der opstod dog uenigheruenigheder få dage efter valget, og dagen efter at den nye regering var blevet udnævnt, forlod hun partiet, og udtalte, at hun ikke kunne være medlem af et parti, der blev domineret af nogle få, homofobiske mænd. Hun ønskede at lægge et forslag for lagtinget, som giver to af samme køn ret til borgerlig vielse og eller have samme rettigheder, som ægtepar af forskelligt køn havde. Andre lagtingsmedlemmer ønskede at være med til at lægge forslaget for lagtinget, og mente derved, at der var større sandsynlighed for at få det vedtaget, hvis det blev lagt frem af medlemmer af flere partier. Lovforslaget blev lagt frem af Sonja Jógvansdóttir (løsgænger), Kristianna Winther Poulsen (JF), Hanna Jensen (F) og Bjørt Samuelsen (T) i slutningen af september 2015.<ref>[http://kvf.fo/greinar/2015/09/24/uppskot-broyta-hjunabandslogina-latid-tinginum#.VyDFL_nhAdU kvf.fo - Uppskot at broyta hjúnabandslógina latið tinginum]</ref> Det var ret kompliceret, og derfor brugte Lagtingets administration knap to måneder til at undersøge, hvordan proceduren skulle være. Der var i starten tale om tre forslag, men efter at den øverste ledelse for den færøske folkekirke sagde, at de ikke ønskede, at Lagtinget lovgav indom ikirkelige kirkenforhold, så valgte de fire lagtingskvinder at trække det tredie forslag tilbage, som handlede om, at homoseksuelle par ikke skulle have lov til at blive gift i kirken.
 
De to lovforslag kom til første behandling i november 2015, hvor det blev besluttet, at det skulle behandles i Velfærdskomiteen og i [[Lagtingets retsudvalg|Retsudvalget]]. Lovforslagene kom til anden behandling den 13. marts 2016, men der kunne ikke opnås enighed om § 1415, stk. 2 i den danske ægteskabslov<ref>https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173274</ref>, hvor der står, at borgerligt gifte ægtepar har ret til at få deres ægteskab velsignet i kirken. Lige præcis den formulering skabet megen debat i lagtinget og i det færøske samfund. De fire lagtingskvinder forventede ikke, at lovforslagene ville have nogen chance for at blive vedtaget, hvis de homoseksuelle par også fik lov til at blive gift i kirken eller få deres ægteskab velsignet i kirken. Derfor kom de med et ændringsforslag ved anden behandling den 13. marts 2016, men der var så meget modstand og kunne ikke opnås flertal, at de valgte at stemme for et forslag fra nogle af oppositionens medlemmer om at sende forslaget tilbage til udvalgene. Verfærdsudvalget havde 24 møder, hvor de diskuterede og indkaldte forskellige relevante personer, bl.a. biskoppen. Lovforslaget kom for anden gang til anden behandling i Lagtinget den 26. april 2016. Der var stadig megen modstand mod forslaget både fra oppositionen og fra regeringspartierne. [[Heðin Mortensen]] fra Javnaðarflokkurin valgte at komme med et forslag om, at lovforslaget skulle til folkeafstemning, men han fik ikke flertal for det, og det skabte en regeringskrise, der dog blev kortvarig, da han valgte at trække forslaget tilbage, og da Bill Justinussen lagde samme forslag for lagtinget umiddelbart efter, valgte han at stemme imod, sammen med alle medlemmer af regeringskoalitionen og løsgængeren Sonja Jógvansdóttir. Da forlagetforslaget om ægteskabsloven kom til afstemning, var der et flertal, der stemte ja med 19 for og 14 imod. Forslaget forventes at kommekom til tredie og sidste behandling i Lagtinget den 29. april 2016. HvisHer blev det bliver vedtaget, og skal detnu forelægges Folketinget,. og hvisHvis de stemmer for, skal den færøske indenrigsminister forhandle med den danske minister om, hvordan man får enten fjernet §1415, stk. 2 eller omformuleret det, således at ægtepar af samme køn ikke kan få deres ægteskab velsignet i kirken. I § 67 står der "Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger"
 
== Historievidenskab på Færøerne ==