Babylonien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m stilret
Sprogfejl
Linje 1:
{{Mesopotamien}}
 
'''Babylonien''' ([[akkadisk]]: ''Babili(m)'', <ref name="Cam">[http://books.google.com/books?id=HRwo6dBekUQC&pg=PA150 ''The Cambridge Ancient History: Prologomena & Prehistory'']: Vol. 1, Part 1.</ref> [[sumerisk]] [[logogram]] ''KÁ.DINGIR.RAKI'' <ref name="Cam" /> [[hebraisk]]: בָּבֶל, ''Bābel'', <ref name="Cam" /> [[græsk]]: Βαβυλών, Babylōn) var en [[Det akkadiske rike|akkadisk]] bystat oprettet i 1867 f.Kr. i [[oldtiden]]s [[Mesopotamien]]. Levningene findes i provinsen [[Babil]] i [[Irak]], uden for provinsens hovedstad [[Al-Hilla]], omkring 85 km syd for [[Bagdad]]. Alt, somhvad der er tilbage af den oprindelige kendte by fra oldtiden i dag, er en ''[[tell]]'' af knuste lermursten fra bygninger og andre brudstykker på den frugtbare slette mellem [[flod]]erne [[Tigris]] og [[Eufrat]]. Byen i sig selv blev bygget på Eufrat, og delte floden i to lige store løb på sin venstre og højre bred med bratte dæmninger, som indeholdt flodens sæsonmæssige oversvømmelser.
 
[[Fil:Walls of Babylon 2 RB.JPG|thumb|left|Babylons murer.]]
Tilgængelige historiske kilder antyder, at Babylon i begyndelsen var en lille by, som var opstået i begyndelsen af 3. årtusinde f.Kr. Byen fik en blomstring og fik sin uafhængighetuafhængighed med framgangenfremgangen under det første [[Amoritter|amorittiske]] babylonske dynasti i 1894 f.Kr. Ved at hævde, at byen var efterfølger af oldtidens [[Eridu]], overgik byen [[Nippur]] somtil at være den "hellige by" i Mesopotamien på den tid, da en amorittisk konge ved navn [[Hammurabi]] først oprettede det kortvarige [[Babylonien|babylonske rige]]. Det blev hurtigt opløst efter hans død, og Babylon tilbragte lange perioder under [[Assyrien|assyriske]], [[Kassitter|kassittiske]] og [[Elam|elamittisk]] overherredømme. Babylon blev igen sæde for [[det nybabylonske rige]] fra 612 til 539 f.Kr. som blev oprettet af [[Kaldea|kaldeanere]] (et område i det sydlige Mesopotamien) og deres sidste konge var en assyrer. Dette var byens andre storhedstid. [[Nebukadnesar II]] gennemførte en omfattende ombygning af Babylon i 500-tallet f.Kr. Fra denne tid hører Babylons legendariske bygværker. Babylons ydre mure omgav et område på 850 ha, hvoraf omkring 300 ha udgjorde de indre bydele. [[Babylons hængende haver|De hængende haver i Babylon]] var en af [[verdens syv underværker]] i den [[Antikken|antikke verden]], i henhold til [[Antikkens Hellas|grækerne]]. Efter, at Babylon faldt, kom detden under overherredømme underaf henholdsvis [[Perserriget|persiske]] [[Akamenide-dynastiet]], [[Selevkide-riget]], [[Partia]], [[Romerriget]] og [[Sasanide-dynastiet|Sasanideriget]].
 
Under [[det babylonske fangenskab]] for [[Jøder|jøderne]] blev Babylon i ''[[Bibelen]]'' en [[metafor]] for samfundets forfald som ''[[Babylon den store]]'' som en ridende [[Prostitution|skøge]] således det omtales i ''[[Johannes' åbenbaring]]'', men metaforen blev senere anvendt på andre riger, blandt andet [[Romerriget]] og [[den katolske kirke]] alt efter hvem, afsenderen var. [[Babelstårnet]], som omtales i [[Det Gamle Testamente]]s ''[[Første Mosebog]]'', <ref>Nettbibelen: [http://www.bibel.no/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=ud8MMrJeKwHNJdqN05oJoUOeCNXLGJnod5WXsI9EwL2CsyfJaBjtmLn3gdzKyVte#.UFJLH2xv9kk ''Første Mosebok 11'']</ref> var en omtrent 100 meter høj trappepyramide i Babylon (Babel er hebraisk for Babylon). I Bibelen bliver det storstilede bygværk en fortælling om menneskenes hovmod over for [[Gud]], og hvordan de fik forskellige sprog ved, at de blev spredt fra Babel og ud over verden.
Linje 10:
[[Apostelen Peter]] nævner "menigheden i Babylon", men der er forskellige meninger om hvorvidt, han mente Babylon eller brugte "Babylon" som et øgenavn for det hedenske [[Rom]]. I det første århundrede var Babylon anvendt som navn på Rom - for eksempel i [[Jødedom|jødisk]]-[[Kristendom|kristne]] skrifter som [[Johannes' åbenbaring]], ''2 Baruk'' og ''4 Esra''. Det antikke Babylon var på Peters tid begyndt at gå til grunde. Der er også kun lidt, som tyder på, at Peter skal have skrevet fra den lille militærkoloni Babylon i datidens Egypten.
 
I de følgende århundreder begyndte landskabet at forandre sig til et øde sumpområde, og til sidst blev byen fuldstændig forladt. I dag er stedet vigtigvigtigt [[arkæologi]]sk og [[Historie|historisk]].
 
== Navnet ==
Linje 18:
I [[Bibelen]] optræder navnet som בָּבֶל (''Babel''; [[tiberiansk hebraisk]]: בָּבֶל, ''Bavel''; [[gammelsyrisk]]: ܒܒܠ, ''Bāwēl''), tolket i ''[[Første Mosebog]]'' (11:9) <ref>Nettbibelen: [http://www.bibel.no/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=ud8MMrJeKwHNJdqN05oJoUOeCNXLGJnoT9wCBrVjJsZc579Aq9SS/TFZEsCWUP0E#.UFZdumxv9kk Første Mosebog 11:9]: "Derfor kaldte de den Babel, for der forvirret Herren hele jordens sprog. Og derfra spredte Herren dem ud over hele jorden."</ref> til at betyde "forvirring" (af sprog), fra [[verb]]et בלבל, ''bilbél'', "at forvirre".
 
En del forskere, blandt andetandre [[Lingvistik|lingvisten]] [[Ignace Jay Gelb|I. J. Gelb]], har foreslået, at navnet ''Babil'' er et ekko af et tidligere navn. Herzfeld skrev om ''Bawer'' i Iran, som var angivelig grundlagt af Jamshid; navnet ''Babil'' kan være et ekko af Bawer. [[David Rohl]] hævder, at det originale Babylon kan identificeres med Eridu. Bibelens ''[[Første Mosebog]]'' 10 indikerer, at Nimrod var den oprindelige grundlægger af Babel (Babylon). <ref>Nettbibelen: [http://www.bibel.no/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=ud8MMrJeKwHNJdqN05oJodxPJK0zB2WbWfGXLAUXPiYofvOgyicpdp0SXMguyz23#.UFeiKWxv9kk ''Første mosebog 10:8-10'']: "Kusj blev far til Nimrod. Han var den første som blev mægtig på jorden. Han blev en mægtig jæger for Herrens ansigt. Derfor hedder det: "Som Nimrod, en mægtig jæger for Herrens ansigt." Hans kongedømme omfattede først Babel, Erek, Akkad og Kalne i landet Sinear." </ref> [[Joan Oates]] hævder i sin bog ''Babylon'' at navnets gengivelse som "Gudernes port" ikke længere har tilslutning blandt moderne forskere. <ref> Oates, Joan (1986): [http://books.google.no/books/about/Babylon.html?id=TzRHPwAACAAJ&redir_esc=y ''Babylon''], Thames & Hudson</ref>
 
== Historie ==
[[Fil:Babylon ausgrabungen.jpg|thumb|right|Fra udgravingerne af Babylon]]
En indikation af Babylons tidlige eksistens kan være en senere skrifttavle, som beskriver styret under [[Sargon af Akkad]] (ca. 2200-tallet f.Kr.). Den såkaldte "Weidner-krønike" hævder, at det var Sargon selv, somder erobrede Babylon "foran Akkad" (ABC 19:51). En anden senere [[krønike]] hævder ligeledes, at Sargon "gravede ler fra Babylons grund, og gjorde en modpart til Babylon ved siden af Agade" (ABC 20:18–19). Van de Mieroop har dog foreslået, at disse kilder kan referere til en langt senere [[Sargon II]] fra det nyassyriske rige frem for Sargon af Akkad. <ref> Dalley, Stephanie (2005): [http://oi.uchicago.edu/pdf/saoc62.pdf «Babylon as a Name for other Cities Including Nineveh»] (PDF), Uchicago.edu, i: ''Proceedings of the 51st Rencontre Assyriologique Internationale'', Oriental Institute SAOC 62, s. 25–33</ref>
 
En gangEngang omkring 1800-tallet f.Kr. var det meste af Mesopotamien okkuperet af [[Amoritter|amoritterne]], [[Nomade|nomadiske]] stammer fra vest som talte [[semittisk]]e sprog som akkadierne i Babylonien og Assyrien, men som ikke drev [[jordbrug]] som dem, men foretrak at drive geder og får. Over tid blev amorittiske kornhandelsfolk stadig mere dominerende og etablerede deres egne uafhængige dynastier i flere mesopotamiske bystater,. mestMest kendt var [[Isin]], [[Larsa]] og Babylon. <ref> [http://www.jewishencyclopedia.com/articles/1422-amorites «Amorites»], ''Jewish Encyclopedia''</ref>
 
=== Forsøg på datering i klassisk tid ===
Linje 38:
Som følge af hettitternes hærgning af Babylon invaderede [[Kassitter]]ne, angreb og overtog byen, oprettede et styrende dynasti, som varede i 435 år frem til 1.160 f.Kr. Byen fik nyt navn og blev kaldt ''Karanduniasj'' i denne periode. Kassitterne havde deres oprindelse i [[Zagros]]bjergene i nutidens [[Iran]], nordøst for Mesopotamien. Imidlertid blev kassittiske Babylon selv underlagt [[Elam]] og [[Assyrien]], begge nationer blandede sig ofte eller kontrollerede Babylon direkte under den kassittiske periode. Den assyriske kong [[Tukulti-Ninurta I]] tog tronen i Babylon i 1.235 f.Kr. og blev den første indfødte mesopotamer, som styrede der.
 
Det er blevet beregnet, at Babylon var den største by i verden fra omkring 1.770 til 1.670 f.Kr., og på ny mellem ca. 612 og 320 f.Kr. Den var måske den første by, som opnåede en befolkningsstørrelse på over 200.000 beboere. <ref> Chandler, Tertius (1987): ''Four Thousand Years of Urban Growth: An Historical Census'', St. David's University Press. ISBN 0-88946-207-0. Se kapitel [http://web.archive.org/web/20080211233018/http://www.etext.org/Politics/World.Systems/datasets/citypop/civilizations/citypops_2000BC-1988AD «Historical urban community sizes»] (via ''web.archive.org'').</ref>
 
=== Den assyriske periode ===
Linje 52:
[[Fil:Babylon relief.jpg|right|thumb| Detalje fra [[Istarporten]].]]
 
Under Nabopolassar afkastede Babylon det assyriske styre i 612 f.Kr. og blev hovedstaden i det nybabylonske rige (tidvis og muligvis fejlagtigt kaldet for det [[Kaldæa|kaldæiske]]) rige. <ref>Bradford, Alfred S. (2001): ''With Arrow, Sword, and Spear: A History of Warfare in the Ancient World'', Greenwood Publishing Group. ISBN 0-275-95259-2. s. 47–48.</ref><ref>Curtis, Adrian; Herbert Gordon May (2007): ''Oxford Bible Atlas'', Oxford University Press, ISBN 978-0-19-100158-1. s. 122</ref><ref> Soden, Wilfred von; Schley, Donald G. (1996): [http://books.google.co.uk/books?id=XE-AnPOmma4C&pg=PA59&dq=Babylon+%22chaldean+empire%22&num=100#v=onepage&q=Babylon%20%22chaldean%20empire%22&f=false ''The Ancient Orient: An Introduction to the Study of the Ancient Near East''], William B. Eerdmanns ISBN 978-0-8028-0142-5. s. 60</ref>
 
Med genvinningen af babylonsk uafhængighed kom en ny periode med arkitektonisk aktivitet, og hans søn [[Nebukadnesar II]] (604–561 f.Kr.) gjorde Babylon til en af underværkerne i oldtidens verden. <ref>Saggs, H.W.F. (2000): ''Babylonians'', University of California Press. ISBN 0-520-20222-8. s. 165</ref> Nebukadnesar beordrede en fuldstændig rekonstruktion, inkluderet ombygning af [[ziggurat]]en [[Etemenanki]] og konstruktionen af [[Istarporten]] – den mest spektakulære af de otte porte, som omringede Babylons område. En rekonstruktion af Istarporten findes i Det forasiatiske museet i [[Pergamonmuseet]] i [[Berlin]]. Alt, som blev genfundet af den oprindelige Istarport, var dens fundament og spredte mursten og glasur.
Linje 76:
[[Fil:Batalla de Gaugamela (M.A.N. Inv.1980-60-1) 02.jpg|thumb|Dareios III flygter fra [[slaget ved Gaugamela]], elfenbensrelief fra 1700-tallet.]]
 
Ved 331 f.Kr. blev [[Dareios 3.|Dareios III af Persien]] besejret af styrkerne under oldtidens makedonske hersker [[Alexander den Store]] i [[slaget ved Gaugamela]] og i oktober faldt Babylon for den unge græske hersker. En indfødt redegørelse om denne invasion nedtegnet en bestemmelse fra Aleksander om, at grækerne ikke skulle gå ind i indbyggerne hjem. <ref> Beck, Roger B.; Linda Black, Larry S. Krieger, Phillip C. Naylor, Dahia Ibo Shabaka, (1999): ''World History: Patterns of Interaction''. Evanston, IL: McDougal Littell. ISBN 0-395-87274-X.</ref>
 
Under Aleksander fik Babylon igen en blomstringsperiode som et center for lærdom og handel, men ved Aleksanders død i [[323 f.Kr.]] i paladset til Nebukadnesar, blev hans vældige rige delt mellem hans generaler, og i tiår med krige som snart begyndte, havnet Babylon igen i mellem de stridende parter.