Grevinde Danner: Forskelle mellem versioner

Gennem Carl Berling lærte hun i 1830'erne [[Frederik 7.|kronprins Frederik]] at kende. Han var forvist til Fredericia af sin far grundet homosexualitet. Forbindelsen bestod gennem 1840'erne, og efter sin tronbestigelse i 1848 ville [[Frederik 7.]] gifte sig med Louise Rasmussen. Regeringen fik i første omgang forhindret det, da den homosexuelle kongens tidligereto første ægteskaber var barnløse, og tronfølgen ikke var sikret. Hvis Frederik og Louise fik børn, ville de ikke være arveberettigede. Med gennemførelsen af [[junigrundloven]] 1849 blev kongens popularitet så stor, at han satte sin vilje igennem: Ved kongelig resolution af 8. august 1850 blev Louise Rasmussen ophøjet til lensgrevinde af Danner. Samme dag blev hun og kongen viet i [[Frederiksborg Slotskirke]] af biskop [[J.P. Mynster]]. Hun var kongens hustru til venstre hånd. Det betød, at deres eventuelle børn ikke fik arveret til tronen.

Frederik 7. var tidligere gift med [[Vilhelmine Marie|Vilhelmine]], som var datter af [[Frederik 6.]], og med [[Mariane af Mecklenburg-Strelitz]]. Begge ægteskaber var barnløse og blev opløst ved skilsmisse. Ingen af de standsmæssige ægtefæller synes at have haft samme viljestyrke som grevinde Danner, der kunne styre kongen.

Grevinde Danner døde i 1874 i Italien og blev begravet i slotshaven til [[Jægerspris Slot]], hvor hendes marmorkiste kan ses i gravhøjen, som er åben tiler siden.