Libanon: Forskelle mellem versioner

Efter [[1. verdenskrig]] ændredes de politiske forhold i Mellemøsten. Libanonområdet blev den 3. august 1920 proklameret som en egen stat under Frankrigs mandat (fransk: ''État du Grand Liban'') og afgrænset i nord af Nahr el-Chebir, i øst af "Anti-Libanon" og Hermon, i syd af [[Palæstina]] og mod vest af [[Middelhavet]]. Foruden bjergområdet hørte til den nye stat tillige [[Bekaa-dalen]] mellem Libanon og Anti-Libanon. Landets areal var 10.855&nbsp;km² med 628.863 indbyggere, hvoraf 330.382 kristne og 274.711 muslimer i 1922; hertil kom et stort antal [[emigrant]]er fra Tyrkiet.<ref name="NF 1925 155">[http://runeberg.org/nfcq/0096.html Nordisk Familjebok; Uggleupplagan, bind 37 (1925); sp. 155]</ref> Den nye stats udråbelse skete efter en skarp konflikt mellem franskmændene og emir [[Faisal 1. af Irak|Faisal]], som først havde fået tildelt den østre del af området som sit okkupationsområde, men derefter med våbenmagt blev fordrevet derfra af den franske general [[Gouraud]]. Libanon fik fra april 1922 en valgt repræsentation (''conseil repré-sentatif'') og styredes af en guvernør, bistået af et af embedsmænd sammensat regeringsråd. Hovedstad blev Beirut. Alle udenrigsanliggender og Frankrigs interesser i Libanon blev varetaget af den franske overkommissær i Syrien.<ref name="NF 1925 155"/>

 

 

=== Borgerkrigen 1975 – 2000 ===