Åbn hovedmenuen

Ændringer

m
Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ
 
== Baggrund ==
Søn af [[Otte Holgersen Rosenkrantz]] og [[Margrethe von Ganz]]. Erik Rosenkrantz blev opdraget af sin morfar i [[Brandenburg]], da begge forældre døde af [[pest]] i 1525. Som ung gik han i tjeneste hos [[kurfyrste]]n af [[Sachsen]] og en tid også hos [[hertug]]en af [[Braunschweig-Lüneburg]]. Gennem sin farmor nedstammede han fra den norske Losna-slægt fra [[Sogn og Fjordane|Sogn]] og arvede slægtens store gods ved arveskiftet efter sin far i [[1547]]. Fra 1547 til [[1551]] boede han på sine norske ejendomme, især på Nesøya i [[Asker]], <ref>[https://snl.no/Nes%C3%B8ya_seteg%C3%A5rd Nesøya setegård – Store norske leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og repræsenterede den norske [[adel]] ved kongehyldningen i [[1548]].
 
I [[1551]] flyttede han fra Nesøya hjem til Danmark, og efter en tid som kongens [[staldmester]], blev han i [[1554]] hofmarskalk hos hertug Frederik (den senere kong [[Frederik 2.]]) I 1557 ble han utnevnt til slotsherre på [[Varberg]] i [[Halland]]. <ref name=autogeneret1>[https://nbl.snl.no/Erik_Rosenkrantz_Til_Arreskov Erik Rosenkrantz Til Arreskov – Norsk biografisk leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I [[1558]] blev han gift med Helvig Hardenberg ([[1540]]-[[1599]]). I [[1559]], lige efter kroningen af Frederik 2., blev han medlem af rigsrådet og lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til [[Bergen]] [[21. juli]] [[1560]]. To af hans brødre sad ligeledes i rigsrådet: [[Holger Ottesen Rosenkrantz]] og [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz (f. 1523)|Jørgen Ottesen Rosenkrantz]].
 
== Årene i Bergen ==
Bergenhus hovedlen omfattede [[Vestlandet]] mellem [[Lindesnes]] og [[Romsdal]], samt Nordnorge fra [[Helgeland]]. Som lensherre var Rosenkrantz den øverste civile og militære leder i området. Han blev ofte omtalt som kongens [[statholder]] i Norge, og nød i højeste grad kongens tillid.
 
Hans første møde med Bergen gjaldt en strid med [[Hansaforbundet]] om to grunde ved Det tyske Kontor på [[Bryggen]], en strid, der kom til at præge hans skeptiske holdning til "Kontoret". Han forsøgte at styrke det fremvoksende borgerskab i Bergen og påvirkede de forhandlinger, der gik forud for Odenserecessen <ref>http://www2.gribskovgymnasium.dk/fs/1448_1548/kilderne/1527_08_20_Odense.html</ref> af 1560, som sikrede borgerskabets rettigheder til at udrede nordfarerne, og en begrænset ret til selv at sende handelsskibe til Nordnorge. Ligeså begrænsede den Hansaens handelsrettigheder i Bergen og på Vestlandet ellers. På kongens ordre og gennem trusler om brug af magt, tvang Rosenkrantz hanseaterne til at betale grundleje og [[leding]] af de grundstykker, de benyttede i Bergen, og nedrive nogle af deres søboder, som lå for tæt op ad Bergenhus fæstning. Som ydre tegn på kongemagtens voksende styrke lod han fuldføre [[Rosenkrantztårnet]] med [[kanon]]er, der nemt kunne sigtes ind mod Det tyske Kontor. Han benyttede Bergens [[borgervæbning]] sammen med et modvilligt bondeopbud til hærtoget mod svenskerne i 1564 efter deres erobring af [[Trondheim]], og til hærtoget mod [[Akershus slot|Akerhus]] i 1567. <ref>https: name=autogeneret1 //nbl.snl.no/Erik_Rosenkrantz_Til_Arreskov</ref>
 
Rosenkrantz' tid som lensherre blev præget af [[Den Nordiske Syvårskrig]]. I [[1564]] besatte en [[Sverige|svensk]] styrke [[Trøndelag]]. Rosenkrantz samlede på eget initiativ og med trusler om [[dødsstraf]] for dem, som udeblev, en styrke på ca. 4000 bønder fra [[Nordhordland]] og [[Sunnhordland]]. Med denne styrke sejlede han nordpå i april 1564. Den [[22. maj]] indtog han [[Steinvikholm Slot]], hvor en svensk styrke havde forskanset sig. I 1567 samlede han bønder fra Vestlandet for at komme Akershus fæstning til undsætning, da den var truet af svenskerne. Blandt bønderne var modstanden mod at gøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en undersøgelseskommission til Bergen for at høre bøndernes klager. Kommissionens konklusion kendes ikke, men kort tid efter søgte Rosenkrantz sin afsked og fik den bevilget. Den [[31. august]] 1568 forlod han Bergen. Resten af livet boede han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmand i [[Odense]] fra 1568 til [[1572]] og igen i 1575.
 
Det faldt også på Rosenkrantz at arrestere [[jarlen af Bothwell]], da han flygtede til Norge i 1567, og føre ham til [[København]] efter anklage fra den norske adelsdame Anna Throndsen Rustung (kendt som "skottefruen"), Erik Rosenkrantz' kusine, som havde været hofdame hos [[Maria Stuart]] og forlovet med Bothwell, før han giftede sig med dronningen. <ref>[https://books.google.no/books?id=8L9jdgC98ooC&pg=PA660&dq=anna+throndsen+bothwell+rosenkrantz&hl=en&sa=X&ved=0CDIQ6AEwBGoVChMIxsbx3febyAIVBTJyCh3-AQFr#v=onepage&q=anna%20throndsen%20bothwell%20rosenkrantz&f=false Mary Queen Of Scotland And The Isles - Margaret George - Google Books<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Byggevirksomhed ==
[[Fil:Murhvelvingen.2.jpg|thumb|Murhvælvingen i Bergen omkring 1916.]]
Foruden de militære indsatser i krigen mod Sverige videreførte Rosenkrantz de tiltag, som var igangsat af forgængeren, [[Christoffer Valkendorf]], for begrænse [[Hansestæderne]]s magt i Bergen. Han var ansvarlig for udbedringen af forsvarsværkerne på Bergenhus fæstning, hvor han fik færdigbygget Rosenkrantztårnet, et vigtigt landemærke i byen i dag. Året efter bybranden i [[1561]] lod han bygge en privatbolig for sig i Bergen, i dag kendt som [[Muren i Bergen|"Muren"]]. I dag holder Bergens [[buekorps]]museum til i bygningen, <ref>[http://buekorps.webs.com/ Hovedside - Buekorpsmuseet<!-- Bot genereret titel -->]</ref> der tidligere var kendt som ''den Rosenkrantzke Muur''. Bygningen, "''en grundmuret Vaaning''", <ref>[http://www.sffarkiv.no/sffbasar/style_hordaland.asp?p=result&db=dbatlas_leks&art_id=110582&spraak_id=1&ptype=single&lang=eng&paging=yes Fylkesarkivet<!-- Bot genereret titel -->]</ref> blev delvis rejst af stene fra [[ruin]]erne af Munkeliv kloster. Bygherrens [[våbenmærke]] ses på en [[klæbersten]]splade i nordvæggen. Muren blev brandskadet [[1625]], [[1640]] og [[1643]], utbedret ved offentlige midler 1651–52 for at tages i brug af et vagtkompagni. [[Brønd]]en under [[hvælving]]en blev [[Ekspropriation|eksproprieret]] af Bergen kommune, der dækkede den til, så man i stedet fik en offentlig passage. Trappehuset mod vest er revet, så kørsel kunne lægges udenom hvælvingen. <ref>[http://www.bergenbyarkiv.no/bergenbyleksikon/arkiv/1425066 Muren | Bergen byleksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Den bydel i Bergen, der i dag kaldes Sandviken, var opprindeligt én ejendom, som strakte sig fra Mulelven (= Mølleåen) ud til Lønborg. Den blev udskilt fra Bergen af Erik Rosenkrantz i 1561 ved et mageskifte, hvorved Rosenkrantz' ejendom i byen, "Muren", blev lagt ud til ''allmenning'' (dvs "offentlig vej" - den nuværende Østre Murallmenning i Bergen, tidligere kaldet "Rosenkrantz' Alminding"). Rosenkrantz boede på ejendommen Sandviken om somrene, og fast i årene 1565–1567, hvor der var en pestepidemi i byen. Hovedhuset, som Rosenkrantz lod opføre i Sandviken, blev senere benyttet som [[tingsted]], som det er dokumenteret efter 1640. Dele af denne bygning blev stående frem til [[1972]]. Rådmand og [[borgmester]] i Bergen, Rasmus Lauritz Stud, købte Sandviken af Rosenkrantz' [[arving]]er i [[1629]]. <ref>[http://www.bt.no/nyheter/lokalt/Sandvikens-historie-2867178.html Sandvikens historie - Bergens Tidende<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Afskrifter af Erik Rosenkrantz' grundbreve ved køb af ejendomme i Bergen findes bevaret hos Bergens universitetsbibliotek. <ref>http://spesial.b.uib.no/files/2013/03/komplett-diplomkatalog2endret.pdf</ref>
530.106

redigeringer