Tiggeroperaen: Forskelle mellem versioner

 

== Tilrettelæggelse ==

Men en uge før premieren insisterede teaterdirektør John Rich på, at John Christopher Pepusch, en komponist tilknyttet teatret, skulle komponere en fransk overture, bygget over en fuga fra Lycys sang i tredje akt ''I'm Like A Skiff on the Ocean Toss'd'' ("Jeg er som en robåd, der kastes rundt på havet"), og at han også skulle lave musikalske arrangementer for de 69 andre sange. Regnskabet fra 1729 – udgivet af Dover Books – viser dette.<ref>[http://www.baroqueartists.org/composers.asp#pepusch Baroque Artists of Champaign-Urbana<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Succesen blev ledsaget af et ønske fra publikum om minder, der inkluderede billeder af Polly på vifter og tøj, plakater med alle skuespillerne. Og (som det var skik i London) blev der hurtigt lavet en erindringsbog, der indeholdt den fulde overture, men kun de simpleste baslinjer til de 69 sange. Der er ingen indikationer (bortset fra tre steder) på dansemusik, forslag til andre instrumenter eller lignende (undtagelser: Lucys ''Is Then His Fate Decree'd Sir'' ("Er hans skæbne da bestemt, min Herre?") der nævnes en forkortelse Viol.; Trapes ''In the Days of My Youth'' ("I min ungdoms dage") her fa la la omkvædet nævnt med Viol. – og i den sidste dans – Macheaths ''Thus I Stand Like A Turk'' ("Således står jeg som en tyrk") hvor Viol. står nævnt to gange.

Fraværet af oprindelige kunsteriske kilder giver frit spil ved nytolkninger. Traditionen for personligt prægede opførelser af Tiggeroperaen går tilbage til Thoman Arnes opsætninger i det 18. århundrede og er fortsat til vores tid. Næsten alle musikstilarter er repræstenteret lige fra romantik til barok: Austin, Britten, Sargent, Bonynge, Dobin og andre gav Tiggeroperaens sange hver deres personlige træk.