Menander: Forskelle mellem versioner

I [[1905]] blev fragmenter af fem af Menanders skuespil, blandt andet ''Dyskolos'', opdaget under udgravningen af Flavius Dioskoros' bolig <ref>[http://books.google.no/books?id=8-M9TnEYKXIC&pg=PA151&lpg=PA151&dq=flavius+dioskoros&source=bl&ots=oWJn83vtWu&sig=M88CXINGjf47c3IzZ__PhVWXIHk&hl=no&ei=ES7ITJzFAY2YOsvLjfAI&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CBwQ6AEwAA#v=onepage&q=flavius%20dioskoros&f=false Women and Society in Greek and Roman Egypt: A Sourcebook - Jane Rowlandson - Google Bøker<!-- Bot genereret titel -->]</ref> i landsbyen Aphrodite i [[Egypten]]. I en stor krukke lå et bundt [[papyrus|papyri]] fra 400-tallet. De fik navnet "Cairo Codex". Et halvt århundrede senere dukkede flere papyri ("Bodmer Codex") op med en næsten komplet udgave af ''Dyskolos''. Stykket blev genopført af [[BBC]] fredag 30.oktober [[1959]] og vakte nærmest [[skandale]]. Selv om det drejede sig om et ungdomsværk, enedes anmelderne om "tyndt og forudsigeligt". Det blev ikke bedre, da flere værker blev oversat. Et af Menanders yndlingshandlinger gik efter mønstret "Hov, jeg fik vist voldtaget en i går aftes", hvorefter offer og voldtægtsmand opdager, at de er hinandens store kærlighed og forenes i ægteskab. Forfatteren, der var kendt for sine stykkers "troværdighed", baserede dem ofte på usandsynlige afsløringer om forældreløses ophav og [[incest]], der med nød og næppe blev undgået. Det græske samfund kan på Menanders tid, efter borgerkrig og [[Alexander den store]]s aggression, have haft en overflod af forældreløse, men det var næppe almindeligt, at de forældreløse var vokset op sammen med deres rigtige forældre, uden at parterne havde genkendt hinanden. Menander, som historien havde anset som et tabt [[geni]], viste sig, da hans værker blev genfundne, at være en pinlig middelmådighed. <ref>Stuart Kelly: ''The book of lost books'' (s. 58-9)</ref>