Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande: Forskelle mellem versioner

Det jødiske samfund havde allerede lidt hårdt under de sovjetiske massedeportationer og havde mistet mange af sine civile og politiske ledere. Deportationerne ramte det jødiske samfund forholdsvis hårdere end andre etniske grupper i Letland. <ref>Ifølge de nyeste tal fra de lettiske statsarkiver var 1.771 lettiske jøder blevet deporteret af de sovjetiske myndigheder indtil juni 1941 ud af et samlet antal deporterede på 15.424. Jøderne udgjorde således 11 % af de deporterede, mens deres andel af befolkningen i Letland kun var omkring 5 %. Se: {{cite book |last= Pelkaus |first= Elmārs (ed.) |title= Aizvestie: 1941. gada 14. jūnijā |year= 2001 |publisher= Latvijas Valsts arhīvs; Nordik |location= Rīga |language= Lettisk, engelsk og russisk |isbn= 9984675556 |oclc= 52264782 }}</ref> Uden deres ledere var jøderne dårligt forberedt på at reagere mod den nazistiske trussel. Efter etableringen af det tyske styre begyndte arbejdet på at udrydde jøderne og sigøjnerne, og mange drab foregik i [[Rumbula]]. Drabene blev begået af Einsatzgruppe A, hær og marine i [[Liepāja]], samt af lettiske kolloboratører, herunder 500-1.500 medlemmer af den berygtede Arājs Commando (som alene myrdede omkring 26.000 jøder) og de 2.000 eller flere lettiske medlemmer af [[Sicherheitsdienst|SD]].<ref name="HIL_EZ">Andrew Ezergailis, ''The Holocaust in Latvia'', 1996</ref><ref>[http://motlc.learningcenter.wiesenthal.org/text/x14/xm1411.html Blackbaud Internet Solutions - Online Events and Marketing Solutions<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Ved udgangen af 1941 var næsten hele den jødiske befolkning dræbt eller interneret i dødslejre. Hertil kom, at 25.000 jøder var blevet deporteret fra Tyskland, Østrig og Tjekkiet, og af disse var omkring 20.000 blevet dræbt. Holocaust krævede omkring 85.000 ofre i Letland.<ref name="HIL_EZ" />