Forskel mellem versioner af "Hamida Barmaki"

924 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ
(+Kategori:Professorer; +Kategori:Menneskerettighedsaktivister; +Kategori:Personer fra Afghanistan ved hjælp af Hotcat; FD; wiki; punktopstilling; retvender liste)
m (Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ)
Hendes primære akademiske interesse var de grundlæggende spørgsmål inden for den borgerlige ret. Hamida Barmaki var en af de få afghanske forskere, som dybdegående havde studeret både de islamiske og de romersk-tyske retskilder, der udgør grundlaget for Afghanistans blandede retssystem. Hendes værker omfatter talrige akademiske artikler og bøger på [[dari]], herunder en afhandling om ”Fortolkningen af love” (Kabul Universitet, 2002) og en kandidatafhandling på engelsk ([[Università di Bologna|Bologna Universitet]], ikke-udgivet, 2004). Hendes sidste værk, en stor bog om obligationsret, bliver færdiggjort af akademiske fæller. Formålet med Hamida Barmakis akademiske virke var at give en grundig forståelse af det komplekse juridiske system i Afghanistan. For at opnå dette brugte hun ikke kun de klassiske fortolkningsmetoder inden for islamisk og sekulær ret, men beroede tillige på komparativ juridisk analyse som et redskab til at finde løsninger på juridiske problemer fra andre retssystemer. Hun studerede den nødvendige litteratur på dari, engelsk og arabisk. På universitetet var hun beundret af sine studerende og kollegaer for sine analytiske evner og sit tålmodige og venlige indstilling over for alle, hun mødte.
 
Udover at dimittere fra fakultetet for jura og statskundskab på universitetet i Kabul tog professor Barmaki en kandidatgrad i udvikling, innovation og forandring (MiDic) ved universitetet i Bologna, Italien.<ref>[http://bologna.repubblica.it/cronaca/2011/02/01/news/addio_hamida_di_uccisa_a_kabul_dopo_un_anno_all_alma_mater-11905567 Addio Hamida, uccisa a Kabul dopo un anno all'Alma Mater - Bologna - Repubblica.it<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I december 2010 modtog hun et stipendium til en juridisk doktorgrad fra [http://www.mpil.de/en/pub/news.cfm Max Planck Institute for Comparative and International Private Law] (Hamborg, Tyskland). Ved sit eget fakultet kæmpede Hamida Barmaki for at oprette et LL.M program, da hun anså det for at være et essentielt redskab til at udvikle en ny generation af elitejurister, som der er hårdt brug for i Afghanistan.
 
== Politisk virke ==
Ved siden af sin akademiske karriere var Hamida Barmaki aktivt optaget af [[menneskerettigheder]] fra en ung alder. Allerede som ung vært på Radio Television Afghanistan (1985-1987) udviklede hun en særlig interesse for kvinderettigheder. Under borgerkrigen i Afghanistan skrev hun et essay med titlen ”Kvinders rolle i den sociale genopbygning af Afghanistan” (Afghanistan-i-Fardah pjece, 1993). Hun kombinerede sit akademiske virke med en ikke-voldelig, opslidende politisk kamp for at fremme rettighederne for de mest udsatte i det afghanske samfund. Efter Taliban-regimets fald kunne hun arbejde offentligt og var omgående udnævnt til en række betydningsfulde stillinger. Hun tjente som medlem af Kvinderådet på universitetet i Kabul (2002-2011), som repræsentant i de såkaldte undtagelsesstorjirga (2002) og fredsjirga (2009). Hun grundlagde tillige sin egen menneskerettighedsorganisation, ”Khorasan Legal Service Organisation”, i 2009. KLSO sigtede primært til at fremme befolkningens bevidsthed om deres rettigheder samt tilbyde gratis juridisk hjælp til kvinder og andre marginaliserede grupper.<ref>KLSO blev delvist finansieret af National Endowment for Democracy. Se http://www.ned.org/where-we-work/middle-east-and-northern-africa/afghanistan</ref> Samme år blev hun af præsidentpaladset nævnt som en mulig kandidat til posten som minister for kvindeanliggender.
 
Fra marts 2008 til sin død arbejdede Hamida Barmaki som repræsentant for [http://www.mpil.de/en/pub/news.cfm Max Planck Institute for Comparative Public Law and International Law] (MPIL),<ref>[http://www.mpil.de/en/pub/news.cfm Max Planck Institute for Comparative Public Law and International Law<!-- Bot genereret titel -->]</ref> et forskningsinstitut beliggende i Heidelberg (Tyskland). Sammen med et afghansk-tysk hold af forskere tog hun initiativ til og implementerede projekter, som havde til formål at modernisere the juridiske institutioner i landet, særligt den afghanske højesteret, udvikle en akademisk kultur på internationalt niveau i retsvidenskaben samt forbedre den eksisterende lovgivning.
 
Andre betydningsfulde stillinger omfatter projektkoordinator for Institut International Pour Les Études Comparatives (IIPEC),<ref>[http://www.iipec.eu Institut International Pour les Etudes Comparatives | IIPEC<!-- Bot genereret titel -->]</ref> leder af National Center for Policy Research ved fakultetet for jura og statskundskab på universitetet i Kabul (2006-2008),<ref>[http://www.ncpr.af National Center for Policy Research<!-- Bot genereret titel -->]</ref> juridisk rådgiver for Afghanistan Research and Evaluation Unit (AREU),<ref>[http://www.areu.org.af Welcome to the Afghanistan Research and Evaluation Unit (AREU)<!-- Bot genereret titel -->]</ref> direktør for Women’s Islamic Rights Awareness Program of The Asia Foundation (2004), programbestyrer for Afghan Women Lawyers' Council (2003-2004), medlem af UNIFEM Gender and Law Commission (2003-2004) samt vicedekan for fakultetet for jura og statskundskab (2002).
 
== Børnerettighedskommisær for AIHRC ==
 
I 2009 blev Hamida Barmaki udpeget til børnerettighedskommisær for Afghanistans Uafhængige Menneskerettighedskommission (AIHRC), mens hun stadig udførte sine opgaver for Max Planck Instituttet. Gennem sin nye stilling opnåede hun et nationalt såvel som internationalt ry. Hamida Barmaki var dybt optaget af børnenes sårbarhed i det krigshærgede Afghanistan, og hun rejste til mange provinser for at rådføre sig hos AIHRC-folk og efterforske sager. Hun initierede tilmed forskning på området og kritiserede åbent regeringen.<ref>[http://www.ww4report.com/node/8161 2009 worst year for Afghan children: rights watchdog | World War 4 Report<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Et af resultaterne var en undersøgelse af børnemisbrug, som indikerede stigende tal.<ref>http://www.pajhwok.com/en/2010/11/22/child-sexual-abuse-cases-increased-afghanistan og http://www.rferl.org/content/Outrage_NATO_Kabul_Childrens_Fears/2228600.html</ref> Umiddelbart efter udgivelsen af undersøgelsen stod Hamida Barmaki for det første MPIL-AIHRC seminar om kvinder og børns rettigheder. Samtidigt begyndte hendes kamp mod rekrutteringen af mindreårige drenge til de afghanske sikkerhedsstyrke, hvor mange af dem bliver misbrugt, og mod skikken bacha bazi (seksuel udnyttelse af drengebørn) at vise resultater. En gensidig aftale mellem repræsentanter fra henholdsvis den afghanske stat og de [[Forenede Nationer]] skulle efter planen have været underskrevet to dage efter drabet på Hamida Barmaki. Professor Barmaki var også optaget af spørgsmålet om [[Børneægteskab|børneægteskaber]].<ref>[http://www.rferl.org/content/Outrage_NATO_Kabul_Childrens_Fears/2228600.html Outrage Over A NATO Dismissal Of Kabul Children&#39;s Fears<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Sammen med civilsamfundsaktivister, akademikere og jurister fra statsinstitutioner havde hun udviklet ægteskabsformularer og andre måder at beskytte mindreårige piger på.<ref>[http://hereandnow.wbur.org/2011/02/21/afghanistan-family-bombing Afghanistan Loses A Family, And A Passionate Human Rights Advocate | Here &amp; Now<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Hamida Barmaki indtog også et klart standpunkt i den løbende debat om relevansen af traditionel sædvaneret i det afghanske retssystem. På baggrund af sin erfaring med mange menneskerettighedssager gjorde hun sig til stærk fortaler for et moderne domstolssystem i vestlig stil, som havde eksisteret indtil den afghanske borgerkrig, og hun opponerede imod forslag om at formalisere traditionelle institutioner og traditionelle former for konfliktløsning, som for eksempel pashtunske jirgaer (stammeråd), som er notoriske for at ignorere kvinder og børns rettigheder.
Hamida Barmaki efterlod sig sine forældre Rahimuddin og Anissa, fire søstre og fire brødre, samt sin svigermoder, den navnkundige tidligere senator og medlem af forfatningstilsynsudvalget, juraprofessor Mahbooba Huqoqmal.<ref>http://www.afghan-bios.info/tinckey=2vB1wwzV&session_currentpage=data&session_mode=guest&formname=afghan_bios&session_sortby=field_3&userid=1295591172;506009;8&session_nextpage=data_edit&session_offset=50&session_start=651&session_dbkey=1255441434;805599;895_afghan_bios&dbkey=1255441434;805599;895_afghan_bios</ref> Flere end totusinde venner og kollegaer kom til Shohada-e Salehin gravplads, da familien blev begravet d. 29. januar 2011, og flere end titusinde mennesker deltog i en mindehøjtidelighed i Kabuls store Id Gah moske. Verdenspressen, herunder [[New York Times]], [[Frankfurter Allgemeine Zeitung]] og [[La Repubblica]], reporterede fra begivenheden.<ref>Se http://www.nytimes.com/2011/01/30/world/asia/30kabul.html?_r=0, http://www.faz.net/aktuell/politik/staat-und-recht/rechtspersonen/hamida-barmaki-familienmord-in-kabul-1590301.html og http://bologna.repubblica.it/cronaca/2011/02/01/news/addio_hamida_di_uccisa_a_kabul_dopo_un_anno_all_alma_mater-11905567/</ref> AIHRC organiserede en imponerende sørgeceremoni d. 1. februar 2011.<ref>For billeder, se http://lauralean.wordpress.com/2011/02/01/condolence-ceremony</ref> Umiddelbart efter sin død begyndte Hamida Barmaki at blive husket som en ”shahid” (”martyr”). Dog var der også de, som advarede imod brugen af denne term, da den ligeledes bruges af terrororganisationer og dermed ikke afspejler Hamida Barmakis fredelige og tolerante væsen. Det bemærkes, at debatten om hendes eftermæle viser, at hun er blevet et symbol i Afghanistan.
 
Hendes akademiske fællers planer om at etablere et mindested på campus og et moderne jurabibliotek opkaldt efter hende på universitetet i Kabul blev blokeret af universitet på trods af, at den tyske regering havde tilbudt den nødvendige finansiering af projektet. Et portræt, som allerede var blevet malet til brug for biblioteket, blev givet til AIHRC.<ref>[http://www.aihrc.org.af/home/daily_report/920 بزرگداشت سالروز شهادت خانم حمیده برمکی<!-- Bot genereret titel -->]</ref> En anmodning om at få opkaldt rundkørslen foran ”Finest”-supermarkedet efter hende venter på godkendelse fra præsidenten af Afghanistan. Nogle af Hamida Barmakis nærmeste kollegaer grundlagde Hamida Barmaki Organization for the Rule of Law (HBORL) i Kabul. Denne almennyttige NGO blev opkaldt efter hende til ære for hendes enorme dedikation til retssikkerheden og menneskerettighederne i Afghanistan. HBORL blev registreret ved the afghanske økonomiministerium d. 26. juni 2013 (registreringsnr. 2991).<ref>Se www.hborl.org.af </ref> Ydermere har Max Planck Foundation for International Peace and Rule of Law opkaldt et akademisk program efter hende og tilbyder et ”Hamida Barmaki ph.d. stipendium” til afghanske jurister, særligt juridiske universitetsundervisere.<ref>http://www.mpfpr.de/projects/country-based-projects/afghanistan/current-projects/phd-programme-for-law-lecturers/</ref> HBORL og Max Planck Foundation arbejder tæt sammen. Universiteterne i Leicester (Storbritannien) og Graz (Østrig) har organiseret events for at mindes professor Barmakis engagement i retssikkerhed og menneskerettigheder.<ref>Se http://www2.le.ac.uk/news/blog/2011-archive/october/in-memory-of-a-great-woman og http://trainingszentrum-menschenrechte.uni-graz.at/de/neuigkeiten/detail/article/filmvorfuehrung-vortrag-podiumsdiskussion</ref>
 
Hendes søster, digteren Abeda Sakhi, skrev ”Haven” i hendes minde.<ref>[http://www.transculturalwriting.com/Grassroutes/content/Abeda_Sakha.htm Grassroutes: Abeda Sakha<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Udvalgte udgivelser ==
576.024

redigeringer