Ved hoffet fandt bokserne ivrige fortalere blandt mansjuprinserne[[Manchu-dynastiet|manchu]]<nowiki/>prinserne, særlig den reaktionære prins Tuan, og de kejserlige tropper fik ordre til ikke at skyde på dem. Imidlertid øgedes uroen stadig, og juni 1900 indså gesandterne i [[Peking]], at de måtte hidkalde forstærkningstropper til værn mod et muligt overfald. Samme måned brød opstanden løs med mord og plyndringer af europæere alle vegne. Den [[20. juni]] myrdedes den tyske gesandt, [[baron]] [[Klemens von Ketteler]], på vej til [[Tsung-li-jamen]], og de europæiske legationer belejredes ikke blot af boksere, men også af kejserlige tropper, i det de europæiske magters beskydning af [[Taku-forterne]] gav enkekejserinden påskud til at gå med til kravet om europæernes fordrivelse. Der imod var mange kinesiske embedsmænd mod bokseropstanden, således [[Yuan Shikai]], [[guvernør]] i [[Shantung]]Shandong, hvor han på trods af regeringen lod alle de boksere, han kunne få fat i, hænge eller nedhugge.
