Versionen fra 25. okt. 2015, 06:24 redigér Tostarpadius (diskussion \| bidrag) 50.902 edits m →‎Deltagere ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. maj 2016, 10:19 redigér fjern redigering Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 83.297 edits Flertydige WL: Venus → Venus (gudinde), klokker → Kordegn Gå til næste forskel →
Linje 10: 10. april 1814 rykkede ca 112.000 allierede soldater ind i [[Paris]] for at genoprette kongemagten efter [[Den franske revolution]]. Præcis den samme dag ankom 112 nordmænd til Eidsvoll for at indføre en grundlov inspireret af netop Den franske revolutions principper. Rejsen var uhyre anstrengende, midt i ''vårbløyta'' (= [[forår]]soptøen, når [[frost]]en går af jorden). Repræsentanten Jakob Aall <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9046051&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> beskrev det senere: "''De fleste Repræsentanter ankom, ilde tilrakkede af Pløre, hvori de havde maattet stampe den sidste Del af Veien, hvor de formedelst Telegrop'' [huller og sprækker i vejen ved optøningen] ''og sneblandet Veismuds ikke vel kunne bruge Hjulredskaber, og der var noget komisk, vel skikket til at formilde Sindets Alvor, i den fast ukjendelige Tilstand, hvori man præsenterede sig for hverandre.''" Indkvarteringen var en anden prøvelse. [[Kammerherre]] Severin Løvenskiold <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9045418&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, blandt de mindst populære repræsentanter, og senere stillet for [[rigsret]], måtte overnatte på det [[hø]]dækkede gulv på loftet af en gård, der ironisk nok hed "Svenskeplassen". Den danskfødte repræsentant Johan Collett <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9044695&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> skrev hjem til sin kone: "''Et elendigt Sengested fandtes opslaaet langs den ene Væg; ingen Mad var at faa; ingen Drik uden Melkeblande'' [dvs [[mælk]] og [[vand]]]." I forsamlingssalen i Eidsvollsbygningen var væggene dækket af frivole malerier. ''Hvilende [[Venus (gudinde)\|Venus]]'' måtte fjernes fra væggen, da man mente, maleriet kunne virke distraherende. Forsamlingen var ret ungdommelig, med en gennemsnitsalder på 42 år, hvor den yngste, Thomas Konow, kun var atten, og kun kom med, fordi man måtte have to repræsentanter fra [[officer]]sstanden. <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9045270&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[Sognepræst]] Grøgaard, <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9044950&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> der var mest optaget af at få afskaffet brugen af titler, beskrev stemningen i salen: "''Der blev en Debatteren og en Skvaldren som i et Bondebryllup. Præsidenten forlod endog sit Sæde, Orden ophørte.''" "Raseri" var det ene ord, Grøgaard benyttede for at beskrive stemningen rundt debatten om Rigsbanken, hvor fjorten millioner ufunderede rigsbanksedler måtte ''personligt'' garanteres for af de fremmødte. <ref>André Bjerke: ''I kampens glede og andre essays'' (s. 126-7), forlaget Aschehoug, Oslo 1986, ISBN 82-03-15380-1</ref> Christian Magnus Falsen <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9044866&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> er blevet kaldt "grundlovens far", efter det udkast til grundlov, han udarbejdede hjemme på sin ejendom Vollebekk <ref>[http://www.umb.no/parken/artikkel/falsenstotta UMB \| På tur i parken \| Falsenstøtta<!-- Bot genereret titel -->]</ref> sammen med [[lektor]] Adler, der var født og opvokset i [[København]], og først kom til Norge i [[1812]] for at bestyre en skole i [[Halden\|Fredrikshald]]. Deres udkast bærer preg af påvirkning fra både den franske og den amerikanske forfatning, hvad der passer godt med, at lektor Adler kunne [[Fransk (sprog)\|fransk]], mens Falsen kunne [[engelsk]]. <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9049160&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Da man efter fem uger blev enige om en grundlov, tog kommandant Fabricius til orde for, at de 112 tilstedeværende slog en streg over de mange uenigheder ved at danne en "broderkæde" og erklære sig "tro og enige til [[Dovre]] falder", før de begyndte hjemrejsen 20.maj. <ref>[http://www.eidsvoll1814.no/?did=9044848&aid=9043784 Forsidebilde – Eidsvoll 1814<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Linje 96: for [[Trondhjem]]: [[etatsråd]], [[justitiarius]] i [[Trondhjems Stiftsoverret]] [[Andreas Rogert]] og grosserer [[Peter Schmidt]]. for [[Nordre Trondhjems Amt]]: provst i [[Vest-Indherreds Provsti]] og sognepræst i [[Beitstaden]] [[Hans Christian Ulrik Middelfart]], sognepræst i [[Størdalen]] [[Hieronymus Heyerdahl]] og bonde og [[skolelærer]] [[Sivert Poulsen Bratberg]] fra Beitstaden. for [[Søndre Trondhjems Amt]]: [[Kordegn\|klokker]] [[Lars Larsen Forsæth]] fra [[Klæbo]], sorenskriver i [[Ørkedal]] [[Anders Rambech]] og sogneprest i Klæbo [[Jacob Hersleb Darre]]. for [[Trondhjemske Dragonkorps]]: premierløjtnant [[Frederik Hartvig Heidmann]] og [[kvartermester]] [[Peter Johnsen Ertzgaard]]. *for [[Første Trondhjemske Infanteriregiment]]: kaptajn [[Georg Ulrik Vasmuth]] og sergeant [[Daniel Larsen Schevig]].

Norges grundlov: Forskelle mellem versioner