Milits: Forskelle mellem versioner

[[File:Preußische Landwehr 1815.jpg|thumb|Soldat i det [[Preussen|Preussiske]] Landværn (Landwehr) 1815.]]

Landeværnet var et middelalderligt lokalforsvar. Ud over pligten til at følge kongen på hærtogt ud af landet, [[leding]], fandtes i [[middelalderen]] en pligt til at deltage i lokalforsvaret i tilfælde af fjendtligt angreb. Denne pligt kendes både i Danmark og i det øvrige [[Europa]] og gjaldt alle våbenføre, som måtte møde "mand af hus". Alarmering kunne foregå ved bavn og brand, idet man, når fjenden var set af en strandvagt, tændte [[bavn]], en vedstabel e.l., på højdedrag og sendte [[vidjebrand]] rundt. Mens kongen ofte gav fritagelse for leding og andre offentlige ydelser, fritoges ingen for landeværn, og forsømmelse straffedes [[Dødsstraf|på livet]]. I [[1428]] udtalte det sjællandske landsting: ''"Da kunne vi ikke finde rettere efter gammel sædvane og ret, som tidligere har været gældende i landet, end at hvis fjenden kommer til landet, og bavn brænder, og vidjebrand går, og nogen, som både har lovlig alder og er våbenfør, sidder hjemme, så bør han hænge ved sin egen bjælke"''.

 

== Se også ==