Sorte skole: Forskelle mellem versioner

Den '''sorte skole''' er et populært udtryk for en undervisningsform, der hovedsagelig består af udenadslære, af læreremser indøvet med en streng og autoritær [[lærer]] og under brug af ris og [[ferle]].

Der er flere teorier om oprindelsen til navnet: To går på klædedragten[[klædedragt]]en, en på indholdet.

* [[Salmonsens Konversationsleksikon]] <ref>http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0993.html Den sorte Skole</ref> angiver, at "den ''sorte skole''" er en skole, hvor trolddomskunst[[trolddom]]skunst læres; efter nordisk [[folketro]] henlagdes den til [[Wittenberg]], men den knyttes også til universiteterne[[universitet]]erne i [[Paris]], [[Salamanca]] og andre steder. Efter [[Grundtvig]]s og andres angreb på den »"lærde«" undervisning blev den sorte skole betegnelsen for de lærde skoler. Den norske digterpræst [[Petter Dass]] blev mistænkt for at være i besiddelse af "den sorte bog" (= ''[[Cyprianus]]''), netop fordi han var udeksamineret fra universitetet i Wittenberg. Som det fortælles i norske [[folkesagn]]: "''Det var på skolen i Wittenberg, at præsterne lærte at bruge den sorte bog og kommandere [[djævelen]] til at arbejde for sig.''" <ref>"Det var på skulen i Wittenberg prestane lærde å bruka svarteboka og kommandera vondemannen til å arbeida for seg," hentet fra: http://www.historier.no/index.php?option=com_sobipro&pid=458&sid=10214:svarteboka_var_i_bruk&Itemid=986</ref>

Ofte angives [[middelalder]]ens højere [[skole]], som svarer til 5. til 8. klassetrin i [[folkeskolen]], som grundlaget for skolen. I den var der [[fokus]] på at lære [[latin]], som var de lærdes internationale sprog. Mange almindelige mennesker anså det at skrive og tale latin som ren [[magi]] og [[hokuspokus]].

"Den sorte skole" nævnes første gang på dansk i en historie på vers, ''Persenober og Konstantianobis'', trykt i [[1560]]. <ref>http://middelaldertekster.dk/persenober-og-konstantianobis/about</ref> Men før [[reformationen]] og tidligt i middelalderen blev der oprettet "sorte skoler" ([[katedralskole]]r) i forbindelse med [[bisp]]esæderne.

I det [[16. århundrede]] var der generelt "en stigende hårdhed mod børnene". <ref>Troels-Lund, Frederik (1968-69): ''Dagligt liv i Norden i det sekstende århundrede. 6 bog. Bryllup, ægteskab og sædelighed.'' 6. udg; 1 udg. 1878-1901. København: Gyldendal, 558 ff.</ref>. Det skyldtes dels at det [[Pensum (undervisning)|pensum]], den opvoksende slægt skulle lære, var blevet mangefold forøget, dels at det på landet var vanskeligt at finde egnede degne[[degn]]e eller læremestre, og man måtte ansætte, hvad der var af muligheder. Der findes i historiske kilder adskillige klager over degne, som næppe kunne læsningens kunst bare nogenlunde flydende, og som ofte var helt uden [[pædagogik|pædagogiske]] evner tiloverfor de børn, de var sat til at undervise. Resultatet blev ´"den sorte skole´", hvor ''lærdommen'' blev terpet ind i børnene som endeløs udenadslæren, og at ferle og ris i forbindelse hermed blev pædagogikkens stedfortræder. Der blev næppe lagt større vægt på, om børnene nu også havde forstået noget af stoffet.