Kolera: Forskelle mellem versioner

'''Kolera''' (afledt af [[græsk]] ''chole'' (= [[galde]]) eller sat i forbindelse med ''cholades'' (= [[indvolde]]) <ref>http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kolera</ref> eller ''cholēdra'' (= [[rendesten]]) <ref>http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3309598/</ref>) er en smitsom mave-tarm-sygdom, som inden for få dage kan give voldsom [[diarré]], hvorved man kan miste op til 24 [[liter]] væske i døgnet. Sygdommen er et resultat af smitte med bakterien ''Vibrio cholerae'', der er en vandbåren [[bakterie]]. Denne bakterie inficerer [[Celle (biologi)|cellerne]] i [[Tarm (anatomi)|tarmvæggen]], sådan at disse udskiller væske og [[elektrolyt]]ter. Den tyske læge [[Robert Koch]] er kendt for sit arbejde, som i [[1883]] ledte til opdagelsen af ''Vibrio cholera'', der viste sig at være årsag til sygdommen. Igennem studier af flere patienters tarme, fandt han at tarmene var rødlige, og ved nærmere studier af udsnit af tarmene under [[mikroskop]], kunne han konkludere, at bakterien var skyld i sygdommen.

Der forefindes [[vaccine]] mod kolera.<ref>[http://www.netdoktor.dk/rejsemedicin/sygdomme/kolera.htm Netdoktor.dk om kolera]</ref> I dag anvendes en vaccine bestående af dræbte kolerabakterier og et genmodificeret koleratoxin (kolera-gift), der indtages oralt.<ref>[http://www.ssi.dk/Vaccination/De%20enkelte%20vacciner/K/Koleravaccine.aspx Statens Seruminsititut - Koleravaccine]</ref>

[[File:Cholera.jpg|thumb|left|"''Le Choréla"Choléra'', magasinforside fra [[1912]].]]

Sygdommen[[Hippokrates]] varog [[Galen]] beskrev en sygdom, der meget vel kan have været kolera. En koleralignende sygdom ser også ud til at have være kendt ived [[Ganges]] siden [[antikken]],. og<ref>http://www.who.int/topics/cholera/impact/en/</ref> Marcus Cornelius Fronto, der var lærer for [[kejser]] [[Marcus Aurelius]] ([[120]]-[[181]]), skrev til sin elev: <q>"''Så hårdt blev jeg rammet af kolera, at jeg tabte stemmen, begyndte at gispe og havde svært ved at trække vejret. Til sidst svigtede også mine blodårer, og uden [[puls]] kunne jeg knapt holde mig ved bevidsthed...Ikke før om aftenen fik jeg nogle krummer, dynket i [[vin]], i mig. Min stemme genvandt jeg først efter tre dage...Nu er jeg, ved de hjælpende [[Gud (højere væsen)|gud]]er, rask og frisk.</q>''" <ref>Vibeke Roggen m.fl.: ''Antikkens kultur'' (s. 117), forlaget Aschehoug, ISBN 978-82-03-33743-7</ref>