Bruger:Nis Hoff/Kladde5: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 104:
Den tredje bølge, som bestod af kontingenter fra [[Lombardiet]], [[Frankrig]], og [[Bayern]], ankom til [[Jerusalem]] tidligt på sommeren i 1101.<ref>Harris, Jonathan (2006), "Byzantium and the Crusades", London: Hambledon Continuum, pp. 53–55. ISBN 1-85285-501-0</ref>
 
==SituationSituationen ini EuropeEuropa==
I den vestlige udkant af Europa og af den islamiske ekspansion var [[Reconquista]] godt i gang på den [[iberiske halvø]] i det [[11. århundrede]]. Den var til tider ideologisk, som det fremgår af ''[[Codex Vigilanus]]'', der blev samlet i [[881]].<ref name="Fletcher">R. A. Fletcher (1987), "Reconquest and Crusade in Spain c. 1050–1150," ''Transactions of the Royal Historical Society, Fifth Series'', '''37''', p.&nbsp;34.</ref>{{refn|De ([[Saracener]]ne) holder [[goter]]nes kongerige, som de hidtil stædigt har delvist besiddet, og mod hvem de kristne kæmper dag og nat og efterstræber, indtil den guddommelige skygge giver ordre til at de grusomt skal fordrives herfra. Amen."<ref name="Fletcher" />|group="note"}} I det 11. århundrede kom der i stigende grad udenlandske riddere, fortrinsvis fra Frankrig, til Spanien for at bistå de kristne i deres bestræbelser.<ref name="Nelson">Lynn H. Nelson (1979), "The Foundation of Jaca (1077): Urban Growth in Early Aragon," ''Speculum'', '''53''' p.&nbsp;697 note 27.</ref>{{refn|[[Normanner]]en [[Roger 1. af Tosny]] tog afsted i [[1018]]. Andre udenlandske fremstød ind i [[Aragon]]: [[Barbastro-krigen]] i 1063; [[Ahmad al-Muqtadir|Moctadir]] af [[Zaragoza]] frygtede en ekspedition med udenlandsk assistance i [[1067]]; [[Ebles 2. af Roucy]] planlagde et i [[1073]]; [[Guillaume 8. af Aquitaine]] blev sendt tilbage fra Aragon i [[1090]]. En fransk hær kom [[Sancho Ramírez]] til hjælp i [[1087]] efter at [[Kongeriget Castilien]] blev besejret i [[slaget ved Sagrajas]]; [[Centule 5. af Béarn]] var i [[Tena-dalen]] i [[1088]] og der var et stort fransk indslag i det "korstog", som blev indledt mod Zaragoza af [[Peter 1. af Aragon og Navarre]] i [[1101]].<ref name="Nelson" />|group="note"}} Kort før det første korstog havde [[pave Urban 2.]] opmuntret de kristne på den iberiske halvø til at generobre [[Tarragona]], med anvendelse af megen af den samme symbolik og retorik, som senere blev brugt til at prædike korstog til folkene i Europa.<ref>{{harvnb|Riley-Smith|2005|p=7}}.</ref>
 
Hjertet af Vesteuropa var blevet stabiliseret efter at sakserne, skandinaverne og ungarerne var blevet kristnet i slutningen af det 10. århundrede. Men sammenbruddet af [[karolingerne]]s rige gav anledning til fremkomsten af en hel klasse af krigere, som nu ikke havde meget andet at lave end at kæmpe indbyrdes.<ref>{{harvnb|Asbridge|2004|pp=3–4}}.</ref> Krigerklassens tilfældige vold blev jævnligt fordøbt af kirken og som modtræk indførte den gudsfred for at forhindre kampe på bestemte dage i året. På samme tid kom den reformorienterede pave i strid med de [[Tysk-romerske kejsere]], hvilket førte til [[Investiturstriden]]. Paver såsom [[pave Gregor 7.]] forsvarede den efterfølgende krig mod kejserens forbundsfæller i teologiske vendinger. Det blev acceptabelt for paven at anvende riddere i kristendommens navn, ikke kun mod pavestolens politiske fjender, men også mod [[Al-Andalus]], eller i teorien mod [[Seldsjukker]]ne i øst.<ref>{{harvnb|Riley-Smith|1991|pp=5–8}}.</ref>
 
Øst for Europa lå det byzantinske eller østromerske rige, som bestod af kristne, som længe havde benyttet et særskilt ortodokst ritual. Den ortodokse og den katolske kirke havde været dybt splittet siden [[Det store skisma 1054|det store skisma i 1054]]. Historikere har hævdet, at ønsket om at to udstrække den romerske kirkes autoritet i øst kan have et af målene med korstoget,<ref>{{harvnb|Asbridge|2004|p=17}}.</ref> om end Urban 2., som indledte det første korstog, aldrig omtaler et sådant mål i sine breve om korstog. TheDe Seljuq[[Seldsjukker|seldsjukkiske]] Turkstyrkere hadhavde takenerobret overdet almostmeste allaf of[[Anatolien]] Anatoliaefter afterdet thebyzantinske Byzantinenederlag defeat at thei [[Battleslaget ofved Manzikert]] ini 1071; however,men theirderes conquestserobringer wereskete piecemeali andsmå ledskridt byog semi-independentblev warlords,anført ratheraf thandelvist byselvstændige thekrigsherrer, sultan.ikke Aaf dramaticsultanen. collapseEt ofdramatisk thesammenbrud empire'si positiondet onØstromerske theriges evestilling ofop thetil Councilkonsilet ofi Clermont brought Byzantiumbragte toByzans the brinkkatastrofens of disasterrand.<ref>{{harvnb|Frankopan|2012|pp=57–71}}</ref> ByI themidten mid-1090s,af the[[1090'erne]] Byzantinevar Empiredet wasØstromerske largelyrige confinedblevet toreduceret Balkantil Europeat andbestå theaf northwesternområder fringe ofBalkan Anatolia,og andden nordvestlige del af Anatolien, facedog Normandet enemiesstod inoverfor thenormanniske westfjender asi wellvest assåvel Turkssom intyrkere thei eastøst.<ref name="treadgold">{{harvnb|Treadgold|1997|p=8 Graph 1}}</ref> InSom responsereaktion to thenederlaget defeat atved Manzikert andog subsequentsenere Byzantinebyzantinske lossestab ini AnatoliaAnatolien ini 1074,Anatolien Popei Gregory1074 VIIhavde had[[pave calledGregor for7.]] theopfordret ''milites Christi'' ("soldierskristi of Christsoldater") toom goat tokomme Byzantium'sByzans aidtil hjælp. ThisDenne opfordring blev callstort wasset largelyignoreret ignoredog andmødte evenendda opposedmodstand.<ref>{{harvnb|Asbridge|2004|pp=15–20}}</ref> TheÅrsagen reasonhertil forvar, thisat wasmens thatnederlaget while the defeat atved Manzikert wasvar shockingchokerende, ithavde haddet limitedbegrænset significancebetydning andog didførte notikke leadtil tostore major difficultiesvanskeligheder for thedet ByzantineØstromerske empirerige, ati hvert leastfald inikke the shortkort termsigt.<ref>{{harvnb|Frankopan|2012|pp=97–99}}</ref>
 
==Situation in the Middle East==