Bruger:Nis Hoff/Kladde5: Forskelle mellem versioner

Øst for Europa lå det byzantinske eller [[Østromerske rige]], som bestod af kristne, som længe havde benyttet et særskilt ortodokst ritual. Den ortodokse og den katolske kirke havde været dybt splittet siden [[Det store skisma 1054|det store skisma i 1054]]. Historikere har hævdet, at ønsket om at to udstrække den romerske kirkes autoritet i øst kan have et af målene med korstoget,<ref>{{harvnb|Asbridge|2004|p=17}}.</ref> om end Urban 2., som indledte det første korstog, aldrig omtaler et sådant mål i sine breve om korstog. De [[Seldsjukker|seldsjukkiske]] tyrkere havde erobret det meste af [[Anatolien]] efter det byzantinske nederlag i [[slaget ved Manzikert]] i 1071; men deres erobringer skete i små skridt og blev anført af delvist selvstændige krigsherrer, ikke af sultanen. Et dramatisk sammenbrud i det Østromerske riges stilling op til konsilet i Clermont bragte Byzans på katastrofens rand.<ref>{{harvnb|Frankopan|2012|pp=57–71}}</ref> I midten af [[1090'erne]] var det Østromerske rige blevet reduceret til at bestå af områder på Balkan og den nordvestlige del af Anatolien, og det stod overfor normanniske fjender i vest såvel som tyrkere i øst.<ref name="treadgold">{{harvnb|Treadgold|1997|p=8 Graph 1}}</ref> Som reaktion på nederlaget ved Manzikert og senere byzantinske tab i Anatolien havde [[pave Gregor 7.]] i 1074 opfordret ''milites Christi'' ("kristi soldater") om at komme Byzans til hjælp. Denne opfordring blev stort set ignoreret og mødte endda modstand.<ref>{{harvnb|Asbridge|2004|pp=15–20}}</ref> Årsagen hertil var, at mens nederlaget ved Manzikert var chokerende, havde det begrænset betydning og førte ikke til store vanskeligheder for det Østromerske rige, i hvert fald ikke på kort sigt.<ref>{{harvnb|Frankopan|2012|pp=97–99}}</ref>

 

 

 

 

Egypt and much of Palestine were controlled by the [[Arab people|Arab]] [[Shia Islam|Shi'ite]] [[Fatimid Caliphate]], which was significantly smaller since the arrival of the Seljuqs. Warfare between the Fatimids and Seljuqs caused great disruption for the local Christians and for western pilgrims. The Fatimids, under the nominal rule of [[caliph]] [[al-Musta'li]] but actually controlled by [[vizier]] [[al-Afdal Shahanshah]], had lost Jerusalem to the Seljuqs in 1073 (although some older accounts say 1076);<ref>{{harvnb|Gil|1997|pp=410, 411 note 61}}.</ref> they recaptured it in 1098 from the [[Artuqids]], a smaller Turkish tribe associated with the Seljuqs, just before the arrival of the crusaders.<ref>{{harvnb|Holt|1989|pp=11–14}}.</ref>