Forskel mellem versioner af "Bruger:Nis Hoff/Kladde5"

Øst for Europa lå det byzantinske eller [[Østromerske rige]], som bestod af kristne, som længe havde benyttet et særskilt ortodokst ritual. Den ortodokse og den katolske kirke havde været dybt splittet siden [[Det store skisma 1054|det store skisma i 1054]]. Historikere har hævdet, at ønsket om at to udstrække den romerske kirkes autoritet i øst kan have et af målene med korstoget,<ref>{{harvnb|Asbridge|2004|p=17}}.</ref> om end Urban 2., som indledte det første korstog, aldrig omtaler et sådant mål i sine breve om korstog. De [[Seldsjukker|seldsjukkiske]] tyrkere havde erobret det meste af [[Anatolien]] efter det byzantinske nederlag i [[slaget ved Manzikert]] i 1071; men deres erobringer skete i små skridt og blev anført af delvist selvstændige krigsherrer, ikke af sultanen. Et dramatisk sammenbrud i det Østromerske riges stilling op til konsilet i Clermont bragte Byzans på katastrofens rand.<ref>{{harvnb|Frankopan|2012|pp=57–71}}</ref> I midten af [[1090'erne]] var det Østromerske rige blevet reduceret til at bestå af områder på Balkan og den nordvestlige del af Anatolien, og det stod overfor normanniske fjender i vest såvel som tyrkere i øst.<ref name="treadgold">{{harvnb|Treadgold|1997|p=8 Graph 1}}</ref> Som reaktion på nederlaget ved Manzikert og senere byzantinske tab i Anatolien havde [[pave Gregor 7.]] i 1074 opfordret ''milites Christi'' ("kristi soldater") om at komme Byzans til hjælp. Denne opfordring blev stort set ignoreret og mødte endda modstand.<ref>{{harvnb|Asbridge|2004|pp=15–20}}</ref> Årsagen hertil var, at mens nederlaget ved Manzikert var chokerende, havde det begrænset betydning og førte ikke til store vanskeligheder for det Østromerske rige, i hvert fald ikke på kort sigt.<ref>{{harvnb|Frankopan|2012|pp=97–99}}</ref>
 
==Situationen i Mellemøsten ==
==Situation in the Middle East==
{{Main|Crusader statesKorsfarerstaterne}}
[[FileFil:Age of Caliphs.png|350px|thumb|[[Umayyad CaliphateUmayyade-kalifatet]] at itssit greatest extenthøjdepunkt|alt=AEt mapkort ofover theMellemøsten Middleog Eastdele andaf parts of AfricaAfrika, Europe,Europa andog AsiaAsien showingsom theviser expansionudbredelsen ofaf thedet Islamicislamiske Caliphatekalifat byomkring 750år. The expansionUdbredelsen byunder Muhammad fromfra 622 totil 632 isvar mainlyfortrinsvis confinedbegrænset totil theden Persian[[Persiske Gulfbugt]]. TheDet Patriarchalpatriarkalske Caliphatekalifat, lastingsom fromvarede fra 632 totil 661, expandsvoksede totil mostat ofomfatte thedet Middlemeste East,af spreadingMellemøsten onlyog todet northernnordlige EgyptEgypten. TheUmayyade Umayyad Caliphate,kalifatet fromfra 661 totil 750, extendsudvidede thedet Islamicislamiske Caliphatekalifat totil mostat ofomfatte Northdet Africameste andaf IberianNordafrika, Peninsuladen and[[Iberiske fartherhalvø]] eastog fromlængere modern-dayøstpå end vore dages Iran.]]
 
Indtil korsfarernes ankomst havde byzantinerne til stadighed kæmpet mod seldjukkerne og andre tyrkiske dynastier om kontrollen over Anatolien og [[Syrien]]. Seldjukkerne, som var ortodokse [[sunniisme|sunnimuslimer]] havde tidligere regeret over det Storseldjukkiske rige, men på tidspunktet for det første korstog var det blevet delt i flere mindre stater efter at [[Malik-Shah 1.]] døde i 1092.
Until the crusaders' arrival the Byzantines had continually fought the Seljuqs and other Turkish dynasties for control of Anatolia and [[Syria]]. The Seljuqs, who were orthodox [[Sunni Islam|Sunni]] Muslims, had formerly ruled the [[Great Seljuq Empire]], but by the time of the First Crusade it had divided into several smaller states after the death of [[Malik-Shah I]] in 1092.
 
Malik-Shah wasblev succeededefterfulgt ini thedet Anatoliananatolske [[Sultanate ofSultanatet Rum]] byaf [[Kilij Arslan I1.]], andog ini SyriaSyrien byaf hishans brotherbror [[Tutush I1.]], whosom dieddøde i in 1095. Tutush'sTutushs sonssønner [[Fakhr al-Mulk Radwan]] andog [[Duqaq]] inheritedarvede henholdsvis [[Aleppo]] andog [[DamascusDamaskus]] respectively, further dividingSyrien Syriablev amongstyderligere emirsopdelt antagonisticmellem towardsemirer eachsom other,var fjendtlige asoverfor wellhinanden assamt [[Kerbogha]], the [[atabeg]]en ofi [[Mosul]].<ref>{{harvnb|Holt|1989|pp=11, 14–15}}.</ref>
 
Egypt and much of Palestine were controlled by the [[Arab people|Arab]] [[Shia Islam|Shi'ite]] [[Fatimid Caliphate]], which was significantly smaller since the arrival of the Seljuqs. Warfare between the Fatimids and Seljuqs caused great disruption for the local Christians and for western pilgrims. The Fatimids, under the nominal rule of [[caliph]] [[al-Musta'li]] but actually controlled by [[vizier]] [[al-Afdal Shahanshah]], had lost Jerusalem to the Seljuqs in 1073 (although some older accounts say 1076);<ref>{{harvnb|Gil|1997|pp=410, 411 note 61}}.</ref> they recaptured it in 1098 from the [[Artuqids]], a smaller Turkish tribe associated with the Seljuqs, just before the arrival of the crusaders.<ref>{{harvnb|Holt|1989|pp=11–14}}.</ref>
14.955

redigeringer