NSAID: Forskelle mellem versioner

Selv om nogle af disse stoffer er meget ældre, var det i 1960, at denne kategori blev indført. Formålet var, ved benævnelsen "non-steroid", at skabe afstand fra de kortisonpræparater, der havde såret så mange patienter i det seneste årti, når nye anti-inflammatoriske lægemidler blev indført.<ref name="buer2014"> Buer JK, [http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs10787-014-0211-2 "Origins and impact of the term 'NSAID'"], ''Inflammopharmacology'' 2014, bind 22, udgave 5, s. 263-7, [https://www.researchgate.net/publication/264248818_Origins_and_impact_of_the_term_'NSAID' læs online/wsid], doi 10.1007/s10787-014-0211-2, ISSN 0925-4692 {{cite journal |author= |year= |title= |journal= |publisher= |volume= |issue= |pages= |url= |doi= |pmid=25064056}}</ref>
Det blev senere klart, at NSAID og kan have alvorlige bivirkninger. NSAID kan påvirke nyrerne og nedsætte funktionen af disse, så der fremkaldes [[hyperkaliæmi]], [[hyponatriæmi]] og [[ødem]]er.{{kilde mangler|dato=januar 2016}} En ny dansk undersøgelse fra [[Aarhus Universitetshospital]] (offentliggjort maj [[2012]]) viser, at brugere af NSAID betændelsesdæmpende stoffer har mindre risiko for udvikling af [[hudkræft|spinocellulær hudkræft]] og [[modermærkekræft]]. Der er især personer, der gennem længere tid har haft et stort forbrug af pillerne, der har mindre risiko for at udvikle hudkræft. Undersøgelsen omfattede 3.242 patienter med modermærkekræft, 13.316 patienter med [[basalcellekræft]], og 1.974 patienter med spinocellulær hudkræft<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/05/29/0529203141.htm Hovedpinepiller kan mindske kræftrisiko (DR-online 29-05-2012)]</ref>.