Versionen fra 31. jan. 2016, 14:18 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m småret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. maj 2016, 18:49 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m sprogret Gå til næste forskel →
Linje 7: == Baggrund == Lensgodserne var etableret i den tidlige [[enevælde]], og de kunne ~~qua~~i egenskab af [[stamhus]]e ikke sælges eller deles ved [[arv]]. Denne ejerform var i modstrid med det [[Liberalisme\|liberale]] samfunds principper, og [[lensafløsningen]] i 1919 fastslog, at stamhusbesidderne kunne overtage godserne til fri omsættelighed, hvilket ville være en betragtelig gevinst for den enkelte [[godsejer]], mod at betale 20 % af værdien til staten (25 % i de tilfælde, hvor der var hjemfaldspligt, dvs. statutterne fastslog, at majoratet tilfaldt staten i de tilfælde, hvor mandslinjen i besidderens familie døde ud) og overdrage staten en tredjedel af jorden mod erstatning. Fordelingen af jorden derefter skete ironisk nok heller ikke efter liberale principper. Især Det Radikale Venstre var præget af den [[USA\|amerikanske]] [[økonom]] og [[filosof]] [[Henry George]]s ideer om samfundets principielle ret til at eje al jord og overdrage den til brugerne mod, at disse betalte en løbende [[jordrente]] af jordens værdi. Jordloven blev stort set vedtaget efter disse retningslinjer. Husmanden ejede bygninger, besætninger og forbedringer af jorden, men han kunne ikke sælge jorden og indkassere værditilvæksten, som samfundets udvikling havde medført. Begrebet jordrentebrug (også omtalt som [[statshusmandsbrug]]) opstod og fandt anvendelse langt op i 20. århundrede.

Statens Jordlovsudvalg: Forskelle mellem versioner