Majorat: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat intern henvisning |
||
Linje 13:
I Danmark blev majorater indført efter [[enevælde]]ns indførelse i 1660 som følge af [[konge]]ns behov for at skabe et nyt lag af loyale personer. I to forordninger kendt som Grevernes og Friherrernes Privilegier fra 1671 blev lovgrundlaget for den nye titeladel i form af [[lensgreve]]r og [[lensbaron]]er skabt, og i 1683 blev i forbindelse med [[Danske Lov]] fastsat bestemmelser om andre former for stamhuse. Allerede inden enevælden havde der dog i [[1500-tallet]] været tre tidligere forsøg på at oprette enkeltstående majorater, bl.a. [[Hesselagergaard]]. De blev imidlertid alle ophævet igen efter nogle år.<ref>Erichsen og Tamm (2014), s. 25f.</ref>
[[Lensafløsningen]] i 1919 afskaffede majoraterne i Danmark. [[Grundloven]] af [[1849]] havde allerede ophævet privilegierne forbundet med besiddelse af et majorat, men selve majoraterne levede videre indtil 1919. Ved vedtagelsen af lensafløsningsloven eksisterede der i alt 74 majorater med jord: 21 grevskaber, 14 baronier, 31 stamhuse og otte fideikommisgodser og slægtsgodser.<ref>Erichsen og Tamm (2014), s. 147.</ref> Dertil kom 42 båndlagte kapitaler, dvs. pengefideikommiser og substitutioner - det sidste var betegnelsen for pengeformuer, som på et tidspunkt havde erstattet et jordmajorat.
== Se også ==
| |||