Majorat: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat intern henvisning
No edit summary
Linje 1:
'''Majorat''' (af [[latin]]: ''major'' 'større') betegner en gods- eller formuemasse, der nedarves efter særlige, fastsatte successionsregler. Typisk dækker begrebet ordninger, hvor den ældste søn succederer frem for andre [[arving]]er. Besidderen har brugsret over godset, men ikke ret til at pantsætte eller sælge det. Det betragtes altså som tilhørende slægten snarere end den enkelte besidder.
 
I [[Danmark]] tales som regel om [[len]], [[stamhus]]e og [[fideikommis]]er, der alle er forskellige typer af majorater. Et fideikommis kan på dansk dog også benyttes om en almindelig stiftelse eller et legat, der ikke er bundet til en familie (f.eks. [[Det Classenske Fideicommis]]). Ordet '''familiefideikommis''' bruges derfor også som synonym for majorat.<ref>Erichsen og Tamm (2014), s. 15f.</ref> IGrundloven Danmarkaf blev1849 alleforbød majorateroprettelse afskaffetaf vedlen, stamhuse og fideikommiser og pålagde lovgivningsmagten at vedtage hvordan de allerede eksisterende kunne overgå til fri ejendom. Ved [[lensafløsningen]] i [[1919]] blev alle majorater afskaffet.
 
== Majorater i Europa ==