Rådgivende provinsialstænderforsamlinger: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m småret
Linje 47:
 
På de første møder i Roskilde og Viborg var [[Anders Sandøe Ørsted|A.S. Ørsted]] ''kongelig kommissarius''. I denne stilling blev han populær som ''Kongens og folkets mand''. Senere blev stillingen som kongens repræsentant overtaget af [[Peter Georg Bang|P. G. Bang]].
 
== De første stænderforsamlinger 1835–36 ==
I de første stænderforsamlinger [[1835]]–[[1836|36]] blev kravet om afløsning af hoveriet rejst fra bondeside, og i [[1838]] opfordrede kongen i overensstemmelse med stænderforsamlingerne til en frivillig afvikling og dette skete også i et betydeligt omfang. I 1835 var omtrent halvdelen af alle fæstegodser hoverifrie, og udviklingen fortsatte i de følgende år og styrkedes i 1850 ved en lov, der gav jordejeren eller en tredjedel af de hoverigørende fæstere ret til at kræve hoveriet afløst mod en pengeydelse.<ref>Nævnte lovbestemmelser <!-- på ovenstående to sider --> er læst på [http://www.arhuslokalhistorie.dk arhuslokalhistorie.dk] samt [http://www.danskekonger.dk Danske konger][http://www.danskekonger.dk Danske konger]</ref>
 
I [[1840'erne]] skete også en omfattende afvikling af det offentlige hoveri.
Fæstebønderne kunne nu igangsætte deres egne gårde, og gjorde dette med iver, da de nu var frie og kunne styre deres egne foretagender.
Desuden oprettedes den kongelige [[kreditkasse]], der hermed gav samtlige fæstebønder muligheden for selveje. Et positivt afkast af dette var nye former for afgrøder og nyudviklede landbrugsredskaber, der effektiviserede yderligere.<ref>Materiale fra [http://www.aarhuslokalhistorie.dk AarhusLokalhistorie.dk]</ref>
 
== Stændernes betydning ==