T-banen i Oslo: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Opdateret efter køreplansskift |
Kilde, småret |
||
Linje 4:
T-banen drives af [[Sporveien T-banen]], et datterselskab af [[Sporveien Oslo|Sporveien Oslo AS]], på kontrakt med [[Ruter|Ruter AS]]. Den benyttes af ca. 250.000 passagerer om dagen, svarende til 88 mio. om året (2014)<ref name=ridership>{{cite web |url=http://www.tbanen.no/Content/2570287/%C3%85rsrapp_2014_sporveien%20webpdf_final.pdf |title=Årsrapport 2014 |publisher=Ruter |format=pdf |page=7 |year=2014 |accessdate=2016-01-16}}</ref>. I myldretiden sker hver tredje rejse til og fra centrum med T-banen.<ref>[http://www.sak.oslo.kommune.no/dok/Byr/2010/BR1/2010018437-796763.pdf Byrådssak 172/10], [[Oslo|Oslo kommune]], 2. juli 2010.</ref>
Traditionelt benyttes der to forskellige navne for T-banen. I det vestlige Oslo og i [[Bærum]], hvor T-banen har mere præg af forstadsbane og kun i begrænset omfang går i tunnel, kaldes den af historiske årsager for ''trikken'', der også betyder sporvognen.<ref>[http://www.aftenposten.no/nyheter/oslo/article3941592.ece ''«T-bane» eller «trikk»?''] af Espen Hofoss. [[Aftenposten Aften]], 9. december 2010.</ref> I det østlige Oslo hvor egentlig tunnelbane er mere almindelig, kaldes den for ''T-banen'' eller ''banen''. Den østlige navn er den officielle betegnelse for hele nettet. Frem til midten af 1990'erne var de vestlige og østlige baner adskilte, og der var en del forskelle i f.eks. billetsystemet.
== Historie ==
Linje 11:
T-banen kan skrive sin historie tilbage til 1898, hvor [[Holmenkollbanen]] åbnede som den første af de fire vestlige baner mellem Majorstuen og Besserud, fra 1916 forlænget til Frognerseteren. I 1912 åbnedes [[Røabanen]] mellem Majorstuen og Smestad, hvorfra den senere blev forlænget i flere omgange, så den siden 1972 ender i Østerås. I den modsatte ende kom den første tunnelbane til med en forlængelse under centrum fra Majorstuen til Nationaltheatret. Som tredje vestlige bane åbnedes [[Sognsvannsbanen]] i 1934 mellem Majorstuen og Sognsvann. Endelig åbnede [[Kolsåsbanen]] som en afgrening fra Røabanen til Jar, hvor den overtog sporvejen [[Lilleakerbanen]]s strækning til Kolsås.
I øst startede [[Lambertseterbanen]] som [[sporvej]] fra Brynseng (på Østensjøbanen) til Bergkrystallen i 1957.
De østlige baner blev forlænget mod vest til Sentrum
I 1993 blev Sognsvannsbanen ombygget fra drift med køreledning til strømskinne og fik desuden længere perroner og ingen niveauoverskæringer. I 1995 fulgte Røabanen, i 2006-2014 Kolsåsbanen og i 2010 Holmenkollbanen som den sidste.
I begyndelsen af 2001'erne etblerede [[T-baneringen]], der går fra Ullevål stadion på Sognsvannsbanen i en bue til Carl Berners plass på Grorudbanen. Første etape af ringen fra Ullevål stadion med de to nye stationer Nydalen og Storo åbnede 20. august 2003. Resten af ringen åbnede 21. august 2006 sammen med den nye station Sinsen. 3. april 2016 åbnedes [[Lørenbanen]], der forbinder med T-baneringen med Grorudbanen med en ny Løren
== Linjenet ==
|