Georgij Sjukov: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+pov-afsnit og kilder, afsnit
Linje 4:
== Karriere ==
 
{{kilder|afsnit}}
[[Fil:Allies at the Brandenburg Gate, 1945.jpg|thumb|Zjukov i Berlin efter indtagelsen (1945)]]
Zjukov gjorde tjeneste i den russiske hær som værnepligtig under [[1. verdenskrig]]. Han blev forfremmet til underofficer og fik to [[St. Georgs Kors]] på grund af sin tapperhed under kampene. Ved [[oktoberrevolutionen]] i [[1917]] gik han ind i kommunistpartiet og deltog på den "røde" side i den russiske borgerkrig.
 
Linje 12:
 
I [[1944]] og [[1945]] ledede Zjukov flere offensiver mod tyskerne. Som [[Josef Stalin]]s yndlingsmarskal var det Zjukov, som fik til opgave at indtage [[Berlin]]. [[Slaget om Berlin]] blev indledt fra floderne [[Oder]] og [[Lausitzer Neiße|Neisse]] den [[16. april]] [[1945]]. Imidlertid havde Zjukovs [[Den Røde Hær]] store problemer med at bryde den tyske modstand ved [[Seelow]]-højderne. Derfor gav Stalin hans rival, marskal [[Ivan Konjev]], til opgave at vende sine styrker mod Berlin. Af den grund blev det to marskaller, som ledede militæroperationerne, som førte til den endelige erobring af [[Tyskland]]s hovedstad.
{{POV-afsnit}}
 
[[Fil:Allies at the Brandenburg Gate, 1945.jpg|thumb|Zjukov i Berlin efter indtagelsen (1945)]]
[[Fil:RR5110-0008R.gif|thumb|Ryttermonument af Zjukov, på en erindringsmønt for 50-året for sejrsparaden i Moskva.]]
Efter Tysklands betingelsesløse kaputilation den [[8. maj]] [[1945]] blev Zjukov chef for den sovjetiske besættelse i Østtyskland. Den store sejrsparade fandt sted i Moskva den [[24. juni]] 1945 anført af Zjukov, som red over [[Den Røde Plads]] på en [[skimmel (hest)|skimmel]]. Efter sigende gjorde det Stalin jaloux. Zjukovs problemer begyndte for alvor, da han ikke ud til at ville nedtone sine betydelige bidrag til Sovjetunionens krigssejre. Med tiden ønskede Stalin at blive fremstillet som hovedarkitekten bag triumfen; han ville ikke dele æren med nogen, uanset deres retmæssige krav. Han så derfor på Zjukov med stærk mistro. Stalins ønske om, at generalerne skulle kende deres plads, førte til, at mange blev arresteret. Zjukov slap imidlertid med at dele skæbne med dem. Han var for populær, måtte Stalin sande.