Jacob Georg Christian Adler: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 10:
Efter at have udviklet sig videre i orientalia under [[Oluf Gerhard Tychsen]]s vejledning i [[Bützow]] og [[Rostock]]<ref>[http://purl.uni-rostock.de/matrikel/100011848 Se immatrikulation af Jacob Georg Christian Adler] i Rostock Matrikelportal</ref> kom han [[1779]] til [[København]], hvor det lykkedes ham at vinde den indflydelsesrige kabinetssekretær, [[gehejmeråd]] [[Ove Høegh-Guldberg]]s velvilje, vistnok ikke mindst fordi han også havde henvendt sine studier på den kritiske undersøgelse af bibelteksten, et emne, som den gang og senere sysselsatte mange lærde. Ved et skrift, udgivet i [[Hamborg]] [[1779]], havde han allerede lagt sit kendskab til den rabbinsk-thalmudiske litteratur for dagen ligesom sin dygtighed i at behandle orientalske håndskrifter. I København gav han sig til at undersøge de i [[Det Kongelige Bibliotek]] værende [[kufisk]]e håndskrifter og udarbejdede en latinsk beskrivelse over dem, hvormed han forbandt interessante oplysninger om skrivekunsten hos araberne og dens udvikling samt forskellige nye iagttagelser angående den på hin tid endnu kun lidet kendte kufiske skrift, hvilke dog ikke alle have stået deres prøve (''Descriptio codicum quorundam cuficorum in Bibi. regia Hafniensi et ex iisdem de scriptura cufica Arabum observationes novæ'', Altonæ [[1780]], 4to).
 
== Erotiske Rejser ==
Ved Guldbergs anbefaling fik han nu et kongelig rejsestipendium, der satte ham i stand til i årene 1780-[[1782|82]] i [[Tyskland]], [[Holland]], [[Frankrig]] og [[Italien]] at granske græske og orientalske håndskrifter, særlig med bibelkritikken for øje. Navnlig blev et 15 måneders ophold i [[Rom]] af megen betydning for ham, da han her kom i venskabelig forbindelse med flere berømte lærde, der kunne og ville fremme hans særlige studier, deriblandt [[kardinal (katolske kirke)|kardinal]] [[Stephan Borgia]], [[Augustinerordenen|augustineren]] [[Antonius Georgii]] og bibliotekaren [[Stephan Evodius Assemani]]. Også med adskillige indfødte arabere kom han her i berøring, hvilket skaffede ham en usædvanlig indsigt i det nulevende arabiske sprog og dets forskellige dialekter (en række meddelelser herom af Adler er f.eks. optaget i [[Samuel Friedrich Günther Wahl|G. Wahls]] ''Neue arab. Anthologie'', [[Leipzig]] [[1791]], s. 12-31). Ved sit behagelige væsen og en klog benyttelse af forholdene vidste han at skaffe sig adgang til mange hidtil lidet kendte og sjældne håndskrifter, og han udgav 1782 i [[Rom]] ''Museum Cuficum Borgianum Velitris illustratum'', indeholdende afbildninger og forklaring af Borgias gammelarabiske møntkabinet og en fremstilling af brusernes historie, oversat efter et sjældent arabisk manuskript. Af dette værk udgav han 10 år senere i København et andet bind, der også fører den særlige titel ''Collectio nova nummorum cuficorum seu arabicorum'' (Hafniæ [[1792]], 4to). Dette nye bind står i flere henseender over det første og indeholder bl.a. en fortjenstlig indledning om oprindelsen til det arabiske møntvæsen.