Lyndon B. Johnson: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Parsoid bug phab:T107675
mNo edit summary
Linje 18:
| parti= [[Demokratiske parti (USA)|Demokraterne]]
}}
'''Lyndon Baines Johnson''', ([[27. august]] [[1908]] – [[22. januar]] [[1973]]), [[USA]]'s 36. præsident ([[1963]] – [[1969]]), valgt for [[Demokratiske parti (USA)|Demokraterne]]. Han var [[Senatet (USA)|senator]], [[Kongressen (USA)|kongresmedlem]] og [[John F. Kennedy]]s vicepræsident ved [[Amerikanske præsidentvalg 1960|valget i 1960]], og han overtog præsidentposten efter mordet på Kennedy den [[22. november]] 1963.
 
Født syd for [[Austin (Texas)|Austin]] i staten [[Texas]], søn af Samuel E. Johnson og Rebekah Baines. Hans far sad i det texanske repræsentanternes hus i 10 år. På trods af dette voksede han op under meget trænge kår.<ref>Caro, Robert (1982) A. The Years of Lyndon Johnson Vol. 1: Path to Power. Alfred Knopf</ref>
 
Hans politiske karriere startede som sekretær for Kongresmedlem Richard Kleberg i [[1931]]. Efter fire års arbejde som sekretær blev han udnævnt til leder af den Texanske afdeling af the National Youth Administration (NYA), der skulle som en del af daværende Præsident [[Franklin D. Roosevelt]]'s [[New Deal]]. Han var kun 27 år gammel og blev dermed den yngste statsadministrator for the National Youth Administration.
 
I [[1937]] vandt han over flere erfarne kandidater i kampen om at repræsentererrepræsentere Texas' tiende distrikt. Han repræsenterede dem de næste 11 år.
 
I [[1941]] forsøgte han at vinde plads i Det Amerikanske [[Senatet (USA)|Senat]] i en kampagne mod den siddende Guvernør, Wilbert Lee "Pappy" O'Daniel, og fik støtte fra en række prominente Texsanere i [[Washington D.C.]], heriblandt Formanden for Repræsentanternes hus [[Sam Rayburn]]. Han tabte imidlertid valget med 1.311 stemmer. I [[1948]] forsøgte han igen at få plads i senatet i et valg imod den tidligere Guvernør Coke Stevenson. Lyndon B. Johnson vandt valget med 87 stemmer. Han blev senere anklaget af hans modstandere for at have snydt sig til sejren. En anklage der efter al sandsynlighed var korrekt.<ref>Caro, Robert A. (1990): The Years of Lyndon Johnson Vol. 2. Means of Ascent. Alfred Knopf.</ref>
 
Han sad i senatet i 12 år, indtil [[1960]], og var fra [[1954]] flertalsleder for [[Demokratiske parti (USA)|Demokraterne]]. Han stod i [[1957]] bag den første borgerrettighedslov[[borgerrettighed]]slov i næsten 100 år, der søgte at gøre det muligt for det Sorte mindretal i [[sydstaterne|Syden]] at stemme.
 
I [[1960]] forsøgte han at blive Demokraternes Præsidentkandidat, men blev slået af [[John F. Kennedy]]. Han blev i stedet hans Vicepræsident. Han spillede kun en beskeden rolle i de første tre år af Kennedys administration. I November 1963 blev han Præsident efter Kennedys død.
 
Op mod valget i [[1964]] gennemførte han Kennedys borgerretighedslovborgerrettighedslov og en beskatningsændring, som havde været strandet i Den Amerikanske Kongres. Han fokuserede derudover på og gennemførte en række centrale sociale lovforslag under overskriften "The Great Society".
 
Han blev [[Amerikanske præsidentvalg 1964|genvalgt i 1964]]. Hans flertal over [[Barry Goldwater]], der var den Republikanske kandidat, var det største flertal en præsident har fået af stemmer i Amerikas historie . Efter valget gik det imidlertid langsomt men sikkert ned ad bakke med Lyndon B. Johnsons popularitet på grund af hans engagement i [[Vietnamkrigen]].
 
Lyndon B. Johnson valgte ikke at stille op til valget i [[1968]], for i stedet at kunne fokusere på at få afsluttet Vietnamkrigen. Her genopstillede [[Richard Nixon]] mod [[Hubert Humphrey|Hubert H. Humphrey]] og vandt.
 
== Se også ==