Thors kamp med Hrungner: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) |
Pugilist (diskussion | bidrag) Billede |
||
Linje 1:
[[File:Thor und Hrungnir.jpg|thumb|Thor kæmper mod Hrunger. Illustration fra 1865.]]
'''Thors kamp med Hrungner''' er en fortælling fra den [[Nordisk mytologi|nordiske mytologi]].
Line 11 ⟶ 12:
Da han truede med at ville drikke alt [[aser]]nes øl, dukkede [[Thor]] op og hævede Mjølner
til slag. Hvis ikke Hrungner havde pointeret at det er usselt at dræbe en våbenløs mand, havde
Thor dræbt ham øjeblikkeligt. Det blev i stedet besluttet af de skulle mødes i en duel på et senere tidspunkt, hvor de begge måtte medbringe en hjælper.
Da Hrungners jættevenner hørte om kampen, byggede de en lerjætte [[Mokkurkalfe]] der skulle hjælpe ham i kampen. Desværre for jætterne pissede Mokkurkalfe af skræk ved synet af Thor, med det resultat at hans ben gik i smat, hvorefter Thors hjælper [[Tjalfe]] fældede lerjætten uden besvær
Hrungner var bevæbnet med en slibesten og havde – ud over sit stenansigt – et skjold som selv [[Mjølner]] ikke kunne gennemtrænge. Men når råstyrke ikke er tilstrækkeligt, kan man heldigvis altid bruge list.
Da kampen skulle til at begynde, skreg Tjalfe til Hrungner, at Thor gravede sig gennem jorden på vej mod ham, og straks stillede Hrungner sig på sit skjol. I virkeligheden kom Thor løbende hen imod Hrungner, hvilket han da også erfarede. I samme sekund som Thor kastede [[Mjølner]] kastede Hrungner sin slibesten – de mødte hinanden i luften, Mjølner smadrede stenen, fortsatte sin bane og knuste Hrungners hoved, mens Thor faldt om med en splint fra jættens slibesten i panden og kom til at ligge så uheldigt at han var ved at blive kvalt under jættens fod. I sidstek øjeblik blev han reddet af sin søn [[Magni]], der – skønt han kun var tre nætter gammel – som den eneste af guderne var i stand til at løfte jættens fod. Som belønning fik han – til [[Odin]]s slet skjulte misundelse – jættehesten [[Guldfaxe]].
Historien er berettet i [[Skáldskaparmál]], med udgangspunkt i et kvad af [[Thjodolf den Hvinverske]].
| |||