|
[[Fil:Frederik V statue in Amalienborg Palace Copenhagen 2014 01.jpg|thumb|Frederik 5. statue på Amalienborg Plads]]
'''''Amalienborg Plads''''' er et maleri af [[Vilhelm Hammershøi]],. malerietMaleriet er dateret 1896 og findes på [[Statens Museum for Kunst]]. Maleriet er det mest monumentale og storslåede af Hammershøis [[arkitekturmaleri]]er. Vilhelm Hammershøi er en af de absolut mest betydelige danske kunstnere fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og hans ry er formentligt nået længere uden for Danmarks grænser end nogen anden dansk maler.
Hammershøis arkitekturbilleder er som regel menneskeforladte ligesom dette.<ref name=":2">[{{cite web|url=http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/vilhelm-hammershoei-amalienborg-plads/ |title=Vilhelm Hammershøi: (1864-1916), Amalienborg Plads -1896|publisher=[[SMK]]|accessdate=26 StatensMaj Museum for Kunst]2016}}</ref> Fra anden salen i Levetzaus Palæ, nu [[Christian 8.s Palæ]],<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18</ref> har Hammershøi malet udsigten mod [[Jacques-François-Joseph Saly]]s [[Frederik V (rytterstatue)|rytterstatue]] af [[Frederik 5.]] og [[Schacks Palæ|Christian 9.s Palæ]]. Maleriet har et tåget sløret skær.<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 15</ref> "I sin elegance og tilsyneladende forladthed rummer Hammmerhøis ''Amalienborg Plads'' nationens historie, dens kulturelle aspirationer, dens nedtur og dens genopbygning."<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 16</ref> Det er ikke det moderne storbyliv og de nye bygninger Hammershøi maler, men derimod det gamle 1700-tallets klassiske København med dens monumentale palæarkitektur.<ref>Kasper Monrad, ''Hammershøi og Europa'', 2012, ISBN 978 87 920 23 56 8, side 182</ref> Det er en død plads, der alene henviser til fortiden og de døde helte; bygmesteren Nicolai Eigtved (1701-1754) og billedhuggeren Saly. Med maleriet indførte Hammerhøi igen det arkitektoniske motiv, som dyrkedes i [[den danske guldalder]].<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18</ref>
Blandt Hammershøi kendere er der langt fra enighed i fortolkningen af hans værker. Dog kan der oftest enes om, at værkerne foruden den særlige Hammerhøiske æstetiske sensibilitet også indeholder noget andet i de stille stuer og affolkede pladser. Om dette andet så er melankoli, uhygge, tomhed, fremmedgjorthed, blokering eller andre følelser, der forholder sig til de eksistentielle udfordringer på tærsklen til det moderne liv - det står hen i det uvisse.<ref>Kasper Monrad, ''Hammershøi og Europa'', 2012, ISBN 978 87 920 23 56 8, side 182</ref>
|
