Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach: Forskelle mellem versioner

På det Hirschholm Slot tilhørende gods gjorde Sophie Magdalene i årene fra 1759 til 1761 bønderne til [[arvefæste]]re, det vil sige i realiteten til selvejere med fri rådighed over deres gård så længe, de betalte den årlige afgift, og bøndernes [[hoveri]] og [[tiende|korntiende]] blev erstattede af en pengeafgift.<ref name = "Feldbæk251">Feldbæk, s. 251</ref> Hun var derved en af pionererne for de senere [[Landboreformerne|landboreformer]] i Danmark. Først nogle år senere fulgte andre dette eksempel: 1763-68 indførte Københavns magistrat arvefæste på byens gods Bistrup ved Roskilde, i 1766 gav kongen fæstebønderne på krongodset vest for København arvefæsteskøder, 1765-1767 gennemførte [[J.H.E. Bernstorff]] afløsning af hoveriet, salg af gårdene til bønderne samt udskiftning af jorderne og udflytning af gårdene.<ref name = "Feldbæk251"/>

 

:"''Ved en mageløs velgierning gav Dronning Sophia Magdalena paa den ældre Grev Stolbergs Raad og efter hans Indretning i Holsteen dette, som det kalder sig Dronningens Gods, Friehed og Eiendom, paa en Tid, da hele den danske agerdyrkende Verden bar Lænker; men hvad hjælper det, at man rækker den Syge et Sundhedsmiddel, naar man ikke tillige viser ham Maaden, paa hvilken han skal bruge det?''"<ref>Hein, s. 58</ref>

Andre havde en anderledes positiv indstilling. Således fremhæves enkedronningen af [[Gregers Begtrup]] i hans værk om "''Agerdyrkningens Tilstand i Danmark''" fra 1803.<ref>Gr. Begtrup: ''Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark''; Første Bind: Sjelland og Møen; Kjøbenhavn 1803; s. 142 og s. 186, hvor hun fremhæves som "det første Exempel"</ref>