Bachelor: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Patchfinder (diskussion | bidrag)
m Fjernede Kategori:Akademiske grader; Tilføjede Kategori:Bachelorgrader ved hjælp af Hotcat
lidt oprydning
Linje 1:
{{Danske forhold}}
En '''bachelor''' eller '''bachelorgrad''' ([[lat.]]: ''baccalaureus'') er en [[akademisk grad]], som erhverves når man har fuldført og bestået en [[videregående uddannelse]], typisk af mindst tre års varighed, inden for et specifikt fagområde. En bachelorgrad er normalt på lavere niveau end en [[kandidatgrad|kandidat-]] eller [[mastergrad]], men er en forudsætning for at kunne læse videre og opnå en højere grad.
 
''Bachelor''gradenBachelorgraden er ihar sin nuværende form relativt nyrod i [[Danmark]], da man i [[1775]] forlod brugen af ''baccalaureus''-graden, der eksisterede ved alle [[universitet]]er i [[middelalder]]en. I nogle lande blev den med tiden afskaffet, men i bl.a. [[England]] og [[Frankrig]] bevarede man den, og dens nuværende internationale betegnelse, ''bachelor'', er hentet fra de engelsktalende lande. I Danmark blev den indført på de fleste universitetsuddannelser fra efteråret [[1993]].
 
''Bachelor''graden er i sin nuværende form relativt ny i [[Danmark]], da man i [[1775]] forlod brugen af ''baccalaureus''graden, der eksisterede ved alle [[universitet]]er i [[middelalder]]en. I bl.a. [[England]] og [[Frankrig]] bevarede man den, og dens nuværende betegnelse, ''bachelor'', er hentet fra de engelsktalende lande. I Danmark blev den indført på de fleste universitetsuddannelser fra efteråret [[1993]].
==Bachelorgrader i Danmark==
Bachelorgraden er i sin nuværende form relativt ny i [[Danmark]], da man i [[1775]] forlod brugen af ''baccalaureus''-graden. Bachelorgraden blev genindført på de fleste danske universitetsuddannelser fra efteråret [[1993]]. Der findes to forskellige slags bachelorgrader i Danmark:
Der findes to forskellige slags '''bachelorgrader''' i [[Danmark]]:
* [[Bachelor#Universitetsbachelor|''Universitetsbachelor'']] – en [[akademisk grad]], der tildeles af et [[universitet]].
* [[Bachelor#Professionsbachelor|''Professionsbachelor'']] – en ikke-akademisk grad, der tildeles af en [[professionshøjskole]] eller et [[erhvervsakademi]].
Professionsbachelorgraden tildeles efter gennemførelse af en [[Mellemlange videregående uddannelser i Danmark|mellemlang]] [[Videregående uddannelser i Danmark|videregående]] [[uddannelse]] (MVU).
 
=== Universitetsbachelor ===
''Bachelor'' eller ''baccalaureusUniversitetsbacheloren'' er en [[universitetsgrad]], man kan få efter at have fuldført 3 års fuldtidsstudier ved et [[universitet]]. I Danmark findes følgende tre bachelorgrader på universiteterne:
 
===Bachelorgrader - universiteterne===
I Danmark findes følgende tre bachelorgrader på universiteterne:
* ''Bachelor of Science'' (''BSc''), der opnås på baggrund af en bacheloruddannelse med hovedvægt inden for det [[naturvidenskab]]elige, [[lægevidenskab]]elige eller [[teknik|teknisk]]-videnskabelige område.
* ''Bachelor of Arts'' (''BA''), der opnås på baggrund af en bacheloruddannelse med hovedvægt inden for det [[humaniora|humanistiske]], [[teologi]]ske eller [[retsvidenskab|juridiske]] område.
Line 20 ⟶ 18:
Både ''Bachelor of Science'' og ''Bachelor of Arts'' kan opnås ved uddannelser inden for det [[samfundsvidenskab]]elige område, alt efter det konkrete uddannelsesindhold.
 
I den engelsktalende verden er Bachelor of Science traditionelt og stadig en teknisk uddannelse som udklækker Ingeniøreringeniører, Astronomerastronomer, Fysikerefysikere, Matematikerematematikere, kemikere og meget mere. Sådan var det også førhen i Danmark, hvor [[Teknikum]] (som var eten betegnelse for en statsanerkendt universitetingeniørhøjskole), eksempelvis uddannede Bachelorer med diverse ingeniørspecialer, fysikspecialer etc. Indholdet af disse uddannelser var præcis det samme, som man stadig i dag ser det hos eksempelvis University of Oxford.{{kilde mangler}} I dag er Teknikum nedlagt og ingeniørerne bliver i dag kaldt Diplomingeniør[[diplomingeniør]], hvilket er en mere teknisk end videnskabelig målrettet uddannelse, som har sin rod i Tyskland.
 
Kort sagt, da det er komplekst, er ''Bachelor of Engineering ''(''BEng''), trods mange misforståelser og selvmodsigelser fra selv det offentlige Danmark<ref group="Note">Der er direkte modsigelser mellem statens ansættelsespraksis for ingeniør-akademiskestillinger og diplomingeniørers lovbestemte association til professionsbachelorgraden. Se [[Diplomingeniør]] for mere information.</ref> fuldt akademisk anerkendt både i alle tænkelige danske og internationale akademiske og faglige relationer. Den er også de facto anerkendt via specifikke ansættelseskrav og lovkrav inden for sikkerhed og mange andre brancher, der fuldt ligestiller civil- og diplomingeniører, og hvor selv relevante masteruddannede naturvidenskabelige personer sjældent vil kunne ligestilles.{{kilde mangler|dato=Uge 12, 2014}} Se [[Diplomingeniør]] for mere information.
 
=== Professionsbachelor ===
Professionsbachelorgraden blev oprettet i 2001, blandt andet som led i en øget internationalisering af de danske uddannelser. Professionsbachelorgraden tildeles ved gennemførelsen af en af en lang række af [[Mellemlange videregående uddannelser i Danmark|mellemlange]] [[Videregående uddannelser i Danmark|videregående uddannelser]] (MVU) på et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller et universitet. Dette gælder f.eks. [[uddannelse]]rne til [[bygningskonstruktør]], [[webudvikler]], [[socialrådgiver]], [[lærer]], [[fysioterapeut]], [[pædagog]], [[sygeplejerske]], [[radiograf]], bioanalytiker og ergoterapeuter. Professionsbacheloren er kendetegnet ved at have et særligt samspil mellem teori og praksis. :
===Professionsbachelor - kendetegn===
Professionsbachelorer er kendetegnet ved:
* en praksisviden og erfaring inden for en profession (teknik, kultur, værdier og regler), samt
* en faglighed, der bygger på teoretisk, videnskabeligt og professionsetisk grundlag.