Hormon: Forskelle mellem versioner

Hormonernes [[sekretion]] kontrolleres ofte af [[feedback#Feedback i naturen|feedback]]-systemer. Humane hormoner er [[steroid]]er eller aminosyrederivater ([[aminosyreraminosyre]]r, [[peptid]]er eller [[protein]]er).

[[Steroidhormon]]er og [[peptidhormon|aminosyrederivathormoner]], som igen inddeles i [[aminosyreraminosyre]]r, [[peptid]]er eller [[protein]]er, alt efter antallet af aminosyrer i hormonet. Måden, hvorpå et hormon er bygget, er væsentligt for, hvordan hormonet fungerer og opfører sig i kroppen. Steroidhormoner er [[hydrofob]]e og dermed [[lipofil]]e og kan derved let trænge igennem [[cellemembran]]en, både på den endokrine celle, hvori hormonet produceres, og i modtagercellen. Der er til gengæld også visse hormoner, som er [[hydrofil]]e, og de kan dermed ikke selv trænge igennem en cellemembran. Disse bliver udskilt fra [[vesikel|vesikler]] i den producerende endokrine celle og kommunikerer med modtagercellen via [[receptor]]er på cellemembranen i processer, som benævnes [[signaltransduktion]], se også [[G-protein-koblede receptorer]], [[GPCR]].<ref>[http://www.rndsystems.com/molecule_group.aspx?g=3086 Peptide Hormone G Protein-Coupled Receptors. R&D systems]</ref>. Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og udøver den pågældende biokemiske virkning, er de hydrofile hormoner nødsaget til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når disse [[receptor]]er stimuleres, udsender de en såkaldt sekond messenger, [[:en:cAMP|cAMP]] eller [[:en:cGMP|cGMP]], som fører signalet fra hormonet videre ind til f.eks. [[cellekerne]]n.