Offer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
småret |
Sarrus (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: knogle → knogle (anatomi) |
||
Linje 11:
== I religionen ==
Religions- og missionshistorien viser, at alle folkeslag har bragt deres guder ofre. Ofret er en gave, som frembæres, fordi der hos mennesket er en indre trang til at skænke guderne noget. Den trang kan tilfredsstilles på forskellige måder. [[Homer]] beretter om sine helte, at de ved [[hekatomber]]ne selv nød det skære [[kød]], men ofrede guderne [[knogle (anatomi)|knogle]]rne og det øvrige af dyret, så lod ofret være vel indsmurt i [[fedt]] for at det tog sig bedre ud i gudernes øjne. I [[Frygien]] ofrede kvinder deres ære ved [[gudstjeneste]]n, og mændene lemlæstede sig selv. I almindelighed består offergaverne i markens frembringelser og i kvæg. Om menneskeofre hører man fx hos [[føniker]]ne og [[mexikaner]]ne. Trangen til at ofre guderne noget må inderst inde føres tilbage ikke alene til en almindelige afhængighedsfølelse over for dem, men også og fortrinsvis til en følelse af skyld.
Ved ofre håber man at formilde guderne eller i hvert fald erhverve sig deres gunst. Af afgørende betydning er, at ofret tages ud af vedkomnes ejendom: man kan kun ofre det, som virkelig tilhører en selv. Heri ligger tanken om soning gemt. Men også det stedfortrædende ligger i ofrets begreb. Når offerdyret slagtes på gudens [[alter]], er tanken den at give liv for liv, dyrets liv i stedet for menneskets, og slagtningen er i så henseende betydningsfuld, thi livet tænktes knyttet til blodet. Med blodets udgydelse gives også livet hen (jævnfør fx [[1. Mosebog]]). I [[jødedom]] spiller ofre en hovedrolle (således [[Kain]] og Abel i 1. Mosebog, 4, 3-5 og [[Isak]] i 1. Mosebog, 22, 1-12), og i [[kristendom]]men er [[syndsforladelse]]n på det nøjeste knyttet til [[Kristi]] offer på [[kors]]et.
| |||