Forskel mellem versioner af "Løvfældende"

1.832 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
Sammenskrevet jf. sammenskrivningsforslag
(Sammenskrives med Løvfald)
(Sammenskrevet jf. sammenskrivningsforslag)
[[Image:Autunno.JPG|thumb|Efterår i en skov.]]
{{SammenskrivesTil|Løvfald|dato=maj 2016}}
En plante kaldes '''løvfældende''', når den taber [[blad (plantedel)|bladene]] hverti en proces kaldet '''løvfald''', i [[Danmark]] typisk om [[efterår]]et. Løvfældning er en tilpasning til [[niche (økologi)|nicher]], hvor risikoen for energitab og udtørring overstiger gevinsten ved at opretholde blade med [[fotosyntese]].
 
Planter kan af samme grund være løvfældende i både varme og kolde egne. Det er påvist, at vinteren påvirker planterne som en tørkeperiode. Derfor svarer vinterløvfald ganske til tørtidsløvfald. Løvfald er styret af flere forskellige faktorer:
En plante kaldes '''løvfældende''', når den taber [[blad (plantedel)|bladene]] hvert [[efterår]]. Løvfældning er en tilpasning til [[niche (økologi)|nicher]], hvor risikoen for energitab og udtørring overstiger gevinsten ved at opretholde blade med [[fotosyntese]].
*[[Tørke]]
*[[Skygge]]
*[[Lys]]mangel
*[[Arveanlæg]]
 
Visse stueplanter, som normalt er [[stedsegrøn]]ne, kan reagere med løvfald, hvis [[ånding]]stabet overstiger fotosyntesegevinsten (i kombinationen: stuevarme og svagt dagslys). Et velkendt eksempel er [[Birke-Figen (Ficus benjamina)|Birke-Figen (= Stuebirk) (''Ficus benjamina'')]] (= Stuebirk).
Planter kan af samme grund være løvfældende i både varme og kolde egne. Det er påvist, at vinteren påvirker planterne som en tørkeperiode. Derfor svarer vinterløvfald ganske til tørtidsløvfald.
 
Når de ydre og indre faktorer udløser processen, går planten i gang med at tømme bladene for [[kulhydrat]]er og de [[Næringsstof (plantenæring)|næringsstof]]fer, som kan flyttes (i først række [[kvælstof]], [[kalium]] og [[fosfor]]). Stofferne oplagres på beskyttede steder i planten, og i samme takt ændrer bladene farve fra grøn til gullige eller rødlige farver. Når bladene er tømt, dannes et løsningslag af [[kork]] mellem bladfoden og grenen. Det forhindrer stoftransport mellem bladet og planten, og dermed er bladet dødsdømt, mens grenen er beskyttet mod fordampningstab og angreb af skadegørere. Når korklaget er færdigt, er det kun et spørgsmål om tid, før bladet [[afkastning|afkastes]].
Visse stueplanter, som normalt er [[stedsegrøn]]ne, kan reagere med løvfald, hvis [[ånding]]stabet overstiger fotosyntesegevinsten (i kombinationen: stuevarme og svagt dagslys). Et velkendt eksempel er [[Birke-Figen (Ficus benjamina)|Birke-Figen (''Ficus benjamina'')]] (= Stuebirk).
 
For [[nedbryder]]ne er det vigtigt, at planten ikke kan tømme bladene helt for [[energi]]rigt kulhydrat og mineralske stoffer. Det betyder, at de nedfaldne blade ([[førne]]n) kan bruges som fødekilde og grundlag for hele nedbryder[[fødekæde]]n. Det viser sig, at der er stor forskel på, hvor effektivt planterne tømmer deres blade. Træer som [[Almindelig Ask]] (''Fraxinus excelsior''), [[Småbladet Lind]] (''Tilia cordata'') og [[Rød-El]] (''Alnus glutinosa'') og buske som [[Almindelig Hyld]] (''Sambucus nigra'') og [[Almindelig Hassel]] (''Corylus avellana'') lader energi- og mineralrige blade falde til jorden. Det tiltrækker [[regnorm]]e, som skaber [[muld]] i [[krummestruktur]]. Derfor kaldes den slags planter for "mulddannere".
 
== Se også ==
{{commonscat|Deciduous forests}}
{{wiktionary|løvfald}}
* [[Høstfarve]]
* [[Løvfald]]
* [[Stedsegrøn]]
* [[Vintergrøn (botanik)|Vintergrøn]]
 
== Eksterne henvisninger ==
*[http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-taber-traeer-og-buske-deres-blade-om-efteraret Hvorfor taber træer og buske deres blade...]
 
[[Kategori:Biologi]]
[[Kategori:Plantetyper]]
[[Kategori:Botanik]]
12.537

redigeringer