Forskel mellem versioner af "Mariehøns"

1.095 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 87.55.68.92 (diskussion | bidrag)
m (Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 87.55.68.92 (diskussion | bidrag))
</ref>
 
== Syvplettet mariehøne er der kun en der der lever i dk og den er blå ==
Den almindeligste mariehøne er den 5-8 mm store [[Syvplettet mariehøne|syvplettede mariehøne]], hvis røde farve og sorte prikker menes at tjene som advarselsfarver. Disse farver sammen med en frastødende smag, gør den mindre eftertragtet blandt insektædende dyr.
 
== Levevis ==
De fleste arter af mariehøns er rovdyr og lever af andre insekter, især [[bladlus]] og [[skjoldlus]]. Dog lever den [[Toogtyveplettet mariehøne|toogtyveplettede mariehøne]] udelukkende af [[skimmelsvamp]]e. De fleste arter bliver derfor opfattet som nyttedyr, da byttedyrene oftest er [[skadedyr]].
 
Om foråret flyver mariehønsene omkring, for at finde planter med bladlus. Her lægger de deres æg. Når æggene klækker, begynder larverne straks at søge efter byttedyr. Larverne er livlige, langbenede, vortede og grå dyr, der ligesom de voksne oftest lever af bladlus. Efter få uger er de fuldvoksne og forpupper sig. [[Puppe]]n er broget farvet og er fasthæftet frit fremme på planterne. En uge senere kommer den nye bille frem af puppen. Resten af sommeren lever mariehønsene af bladlus, således at op til 40% af deres tørvægt om efteråret kan bestå af fedt. Sidst på sommeren flyver de omkring, for at finde et egnet sted for overvintring. Nogle arter kan træffes tæt sammen i store mængder. De kan f.eks. overvintre under løs bark på træer. Om vinteren går de i en dvaletilstand, hvor de forbruger deres fedtreserver. De kommer frem ved de første varme solskinsdage om foråret.
der var engang en pige hun hed Anne og havede to vininder der hed simone og søs.
 
== Ny invasiv art ==