Senmoderne samfund: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra Larspilesen (diskussion | bidrag)
Linje 1:
'''Det senmoderne samfund''' er et [[sociologi]]sk begreb, som forsøger at beskrive det nuværende [[samfund]], hvor industrien spiller en aftagende rolle til fordel for tjenesteydelser (serviceydelser). At beskrive samtiden er yderst kompliceret, idet kun fremtiden kan vise, hvilke tendenser, som vil komme til at præge fremtiden. Det senmoderne samfund kaldes også informationssamfundet, risikosamfundet. Det er tilimidlertid delsikke sammenfaldendeblot med,det hvadpostindustrielle noglesamfund. kalderDen engelske sociolog [[informationssamfundAnthony Giddens]]<nowiki/>et mener, at begrebet blandt andet dækker over forhold som: [[detGlobalisering]], postindustrielleopbrud samfundi de traditionelle værdier ([[aftraditionalisering]] og), [[risikosamfundetindividualisering]]., at alle livsområder er præget af valg og refleksivitet, øgede menneskeskabte risici.
 
Den engelske sociolog [[Anthony Giddens]] mener, at begrebet blandt andet dækker over forhold som: [[Globalisering]], opbrud i de traditionelle værdier ([[aftraditionalisering]]), [[individualisering]], at alle livsområder er præget af valg og refleksivitet, og den tyske sociolog [[Ulrich Beck]] taler om risikosamfundet med dets øgede menneskeskabte risici. Overgangen fra det moderne [[industrisamfund]] til det senmoderne samfund fandt ifølge nogle forfattere sted i slutningen af [[1960'erne]], altså omkring [[Ungdomsoprøret i Danmark|ungdomsoprøret]].
 
== Urbanisering ==
Det senmoderne samfund kan karakteriseres som præget af store [[by]]er, hvis [[indbygger]]e er beskæftiget i [[serviceerhverv]]. [[Industrialiseringen]] er for længst gennemført, og den igangværende it-revolution ændrer samfundet radikalt. Mange af det senmoderne menneskes relationer er handelsrelationer, som er baseret på nytteværdi-overvejelser. MensI størstepartendet afsenmoderne befolkningensamfund (90-95kommer pct.)en iny [[Traditionellesocialkarakter]], samfund|det traditionelle[[udefrastyrede samfundmenneske]]. varSom beskæftigetnavnet antyder, er det meget fokuseret på omgivelserne, som det spejler sig i, landbrugetdet kaldes [[refleksivitet]]. Det giver et individualiseret menneske, som er detomstillingsparat, nærmestfleksibelt og uden faste værdier. Disse egenskaber er omvendtefterspurgte i det senmoderne samfund,. hvorUrbaniseringen dekan flestesiges menneskerat borvære, inår størrefolk ellerfra mindrelandet flytter til byer for at arbejde og leve.
 
== Globalisering ==
I senmoderniteten opstår begrebet [[globalisering]]., Konsekvensernekonsekvenserne af dette er meget omfangsrige, men kan kort beskrives som grænseoverskridende processer, som er betinget af en teknologisk udvikling og en voksende frisættelse af [[markedskræfter]]ne. Det betyder verdensomspændende sociale relationer, øget international afhængighed og øget handel, men også et udvisket alders- og kønshieraki, som bygger på [[ligestillingsideologi]] og kvalifikationer.
 
Et resultat af globaliseringen er det [[multikulturalisme|multikulturelle samfund]], skabt ved omfattende indvandring af folk med en anden kultur end det land, de indvandrer til. I stedet for at tilpasse sig samfundet danner indvandrerne ghettoer og fastholder eget sprog og kultur. Resultatet er, at samfundet falder fra hinanden, opløses i minoriteter og at demokrati bliver en umulighed. "Det multikulturelle samfund er i sin konsekvens et babelstårn."<ref>Jensen, s. 212</ref> I takt med, at indvandringen vokser, forsøger indvandrerne at gennemtvinge modtagerlandets omstilling til indvandrerkulturen frem for omvendt. Allerede i 1974 erklærede den algeriske præsident [[Houari Boumedienne]] på [[FN]]s generalforsamling: "''En dag vil millioner af mænd forlade denne planets sydlige halvkugle for at skylle ind over den nordlige. Men ikke som venner. De vil skylle ind for at erobre, og de vil erobre ved at befolke den med deres børn. Sejren vil komme til os fra vores kvinders skød.''"<ref name="Jens212">Jensen, s. 210</ref> Denne udvikling understøttes, ifølge forfatteren Henrik Jensen, af "nyttige, vestlige idioter".<ref name="Jens212"/> En norsk mullah, Krekar, erklærede i 2006: "''Vi vinder over Vesten - vi forandrer ''jer'', ikke omvendt - for muslimske kvinder føder 3,5 børn hver, vestlige kun 1,4 så i 2050 vil 30% af den europæiske befolkning være muslimsk. Det er logik for burhøns.''"<ref name="Jens212"/>
== Aftraditionalisering ==
Den tyske professor i pædagogik, [[Thomas Ziehe]], peger på [[aftraditionalisering]] som et af de vigtigste kendetegn ved det senmoderne samfund. Aftraditionalisering fører til kulturel frisættelse, hvilket giver individet en større frihed til selv at vælge livsvej, livsstil osv., altså en øget individualisering. Den kulturelle frisættelse har dog også andre konsekvenser, herunder en voksende usikkerhed og et stigende krav om selvrefleksion.
 
== IndividualiseringAftraditionalisering og refleksivitetindividualisering ==
Hvor [[Jean-Jacques Rousseau]] i bogen "''Samfundspagten''" beskrev forholdet mellem samfundsfællesskabet og individet som en stiltiende aftale, hvor individet giver afkald på sin ubetingede frihed og indgår en forpligtelse til at respektere og overholde de love og regler, som samfundet hviler på<ref>Jean-Jacques Rousseau, s. 83-85</ref>, så er princippet i det senmoderne samfund, at denne samfundspagt er opsagt. Konsekvenserne er vidtgående: i et sådant samfund indtræder der "''en relativisering af moralen, vi går fra moral til ‘etikker‘ og derfra til ‘hvordan det føles‘. Den globaliserede verden er uordentlig, længe før den bliver kaotisk. Hvor nomos - loven - rådede, indtræder anomi - normopløsning''", skrev Henrik Jensen i bogen"''Det ordentlige menneske''"<ref>Jensen, s. 171</ref> og fortsætter: "''Anomi er en tilstand, der opstår, når muren eroderer eller ligefrem kollapser, og der ikke længere er faste moralske sigtepunkter til at afgrænse, lede og fastholde menneskers og gruppers handlinger i den sociale helheds interesse.''"<ref>Jensen, s. 175</ref> Resultatet bliver det, han kalder "moderne barbarer"<ref>Jensen, s. 176</ref> kendetegnede af ansvarsløshed<ref>Jensen, s. 197</ref>, korruption<ref>Jensen, s. 198f</ref>, anarki<ref>Jensen, s. 143ff</ref>, åbenlyst snylteri på det offentlige baseret på "rettighedskulturen"<ref>Jensen, s. 105</ref> og psykopatisk adfærd<ref>Jensen, s. 142</ref> fx at stjæle biler, køre cyklister ned og bestjæle dem<ref>Jensen, s. 154</ref>, hvilket bliver accepteret eller bagatelliseret.
Mens individet i det moderne, industrielle samfund var indrestyret (styret af internaliserede værdier i form af et stærkt over-jeg), fremstår i det senmoderne samfund en ny [[socialkarakter]], det [[Gruppestyret|ydre- eller gruppestyrede menneske]]. En øget individualisering er sat ind, og da individet ikke i så høj grad længere kan trække på traditioner og nedarvede værdier, må det det i stigende grad rette sin opmærksomhed mod omgivelserne, som det spejler sig i. Herved skabes en ny, mere narcissistisk socialkarakter. Individet må i stigende forholde sig [[refleksivitet|refleksivt]] til sig selv for at navigere i det kulturelt frisatte samfund.
 
== Risikosamfund ==