Otto von Stülpnagel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Autoritetsdata moved to Wikidata |
m ændre sorteringsnøgle; kosmetiske ændringer |
||
Linje 19:
}}
'''Otto Edwin von Stülpnagel''' ([[16. juni]] [[1878]] i [[Berlin]] - [[6. februar]] [[1948]] i [[Paris]]) var en tysk officer, som endte med at blive general af infanteriet. Fra oktober 1940 til februar 1942 var han øverstkommanderende i den af Tyskland besatte del af Frankrig.
== Familie ==
Linje 27:
== Levned ==
Stülpnagel blev i 1897
=== Reichswehr (1918–1931) ===
Efter krigen blev han overført til [[Reichswehr]] hvor han i 1921 blev leder af folkeretsafdelingen i fredskomissionen med range af [[oberstløjtnant]]. På denne post udgav han herefter talrige skrifter og artikler, hvor han imødegik de allierede påstande om tyske krigsforbrydelser under verdenskrigen. I 1925 blev han forflyttet til staben for 14. infanteriregiment og forfremmet til oberst.
Året efter blev han sendt afsted som den tyske hærs repræsentant ved [[Nedrustningskonferencen i Geneve|Folkeforbundets forberedende nedrustningskonference]]. I starten af 1927 blev han forsat til 7. preussiske infanteriregiment i [[Świdnica|Schweidnitz]], hvor han blev regimentschef og herefter efterfulgte [[Lothar Fritsch]]. I starten af 1929 blev han forsat til staben for Gruppenkommando 1 i
=== Luftkrigsskole (1934–1939) ===
Linje 39:
Ved starten på 2. verdenskrig blev han stillet til rådighed for hæren og ved mobiliseringen blev han udnævnt til kommanderende general for den stedfortrædende generalkommando 17 og øverstkommanderende for [[Wehrkreis]] XVII i [[Wien]]. I oktober 1940 blev posten som øverstkommanderende i Frankrig oprettet, og den fik Stülpnagel. Som øverstkommanderende ville han ikke overlade opgaver til Sicherheitsdienst i SS, men samarbejdede i stedet med [[RSHA]] og den tyske ambassade. I midten af maj 1941 lod han 3.700 udenlandske jøder internere. I midten og slutningen af august lod han efter opfordring fra [[Theodor Dannecker]] tusinde franske og udenlandske jøder internere i [[Sammellager Drancy]] og i december lod han et stort antal personer fængsle. Størstedelen af de fangne blev myrdet, enten i Frankrig eller i udryddelseslejrene i Østeuropa.
Den 27. september 1940 indførte Stülpnagel anmeldelsespligt for jøder og den 18. oktober for jødiske virksomheder i det besatte Frankrig. I november 1940 meddelte han sine militærdistrikter, at [[Walther von Brauchitsch]] havde givet ordre til konfiskation af jødiske formuer. Konfiskeringen blev foretaget af ''Service du Controle'' under Vichy-regeringen, men Stülpnagel forbeholdt sig ret til at udpege forvaltere for jødiske industrivirksomheder for at kunne begunstige tyske købere.<ref>Raul Hilberg: ''Die Vernichtung der europäischen Juden'', Band 2, Fischer Taschenbuch 1990, ISBN 3-596-24417-X, S. 650</ref> Den 17. december 1941 pålagde han jøderne i den besatte del af Frankrig en bøde på 1 mia. franc, som skulle betales i rater i takt med jøderne i Frankrig blev bragt sammen.<ref>[http://www.ihtp.cnrs.fr/prefets/de/d1241_0142mbf.html ''Lagebericht des Militärbefehlshabers von Paris, 31. Januar 1942''], hentet 14. august 2015</ref>
[[
Mens han den 21. august var i Berlin, blev der i Paris begået et attentat på den tyske soldat Alfons Moser i metrostationen Barbès-Rochechouart. Efter yderligere to attentater på soldater fra besættelsesstyrken, feltkommandant Hotz i [[Nantes]] og krigsforvaltningsråd Reimers i [[Bordeaux]], fik Stülpnagel ordre fra Hitler om at lade 100 franske gidsler skyde. Stülpnagel ville gerne forhandle antallet ned, da han var betænkelig overfor de mulige politiske konsekvenser. Foreslog i stedet at et større antal jøder skulle deporteres østpå - dvs. til udryddelseslejre. Til sidst blev ialt 98 gidsler i [[Nantes]] og [[Châteaubriant]] skudt på hans befaling.
Linje 70:
{{Autoritetsdata}}
{{FD|1878|1948|
[[Kategori:Generaler fra Tyskland]]
[[Kategori:Personer fra Berlin]]
| |||