Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
en masse kilde mangler - det kan være at samme påstande er kildebelagte længere nede i artiklen, men i så fald bør de også være det i introen
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat noter
Linje 35:
'''Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg''' ([[24. marts]] [[1628]] – [[20. februar]] [[1685]]) var [[dronning]] af [[Danmark]] og [[Norge]] fra [[1648]] til [[1670]]. Hun var den ældste datter af hertug [[Georg af Braunschweig-Lüneburg]] og [[Anna Eleonora af Hessen-Darmstadt]] og gift med [[Frederik III]]. Hun var en drivkraft i opgøret med adelen, ikke mindst Christian IVs uægte døtre og deres ægtemænd, og menes at have spillet en væsentlig rolle ved indførelsen af [[enevælden]].{{km}}
 
Hun yndede at jage. Hun drev forsøgslandbrug ved [[Furesø]]en og stod bag væsentlige byggerier, således på [[Hirschholm]] og opførelsen af [[Sophie Amalienborg]] i [[København]] (som dog brændte få år efter hendes død). Vilkårene for bønderne på hendes [[livgeding]] på [[Falster]] var hårde, og hun mildnede derfor gang på gang situationen fx ved at sælge brændselstræ til nedsat pris, ved at give dem fri gærdsel og ved at eftergive bønderne deres gæld.{{km}}<ref name="Fritz 108"/><ref>Fritzbøger, s. 34,35, 36</ref>
 
Under svenskekrigene, som hun givetvis også havde medansvar for{{km}}<ref name="Fridericia 170"/>, udviste hun stort personligt mod ved at ride rundt og opmuntre forsvarerne, blandt andet under selve stormnatten den 11. februar 1659.{{km}}<ref name="Fridericia 170"/>
 
== Barndom og ægteskab ==
Linje 111:
I 1662 havde Sophie Amalie konstateret, at præster havde indebrændt svin med eget brændejern til [[olden]]. Hun befalede, at de fremover kun måtte ske med kronens [[brændejern]].<ref>Fritzbøger, s. 181</ref> Senere, i 1683, krævede enkedronningen hårde indgreb mod betjente og undersåtter, der holdt ulovlige svin på olden i skovene. Der synes dog ikke at være afholdt noget retssager i den anledning.<ref>Fritzbøger, s. 182</ref>
 
Fra 1670 foreligger to resolutioner fra Sophie Amalie om livgedingets skove, hvorefter livgedingets bønder fik frit gærdsel "såvidt til deres [[gærde]]rs lukkelse og indhegnelse kan haves fornøden..", mens båndstager, tækkevender og lysespid skulle udvises mod betaling. For overtrædelser med hensyn til udnyttelse fra skovene forbeholdt enkedronningen sig ret til selv at afgøre straffens størrelse.<ref name="Fritz 108">Fritzbøger, s. 108</ref> Salg af brændsel skete i enkedronningens tid både til borgere og til bønder til priser, der var væsentlig lavere end de priser, der var fastlagte i [[skovforordningen af 1670]] for landet som helhed.<ref>Fritzbøger, s. 118</ref>
 
I de første år efter Sophie Amalies overtagelse af [[Nykøbing Amt]] som livgeding skete omfattende byggearbejder vedrørende slot og ladegårde, hvortil gik store tømmermængder.<ref>Fritzbøger, s. 147</ref>