Anne Boleyn: Forskelle mellem versioner

'''Anne Boleyn''' ( født enten i [[1501]] eller i [[1507]] – død den [[19. maj]] [[1536]]) var dronning af [[England]], efter [[Henrik 8. af England|Henry 8. af England]] fik sit ægteskab med [[Katharina af Aragonien]] annulleret, fra 1533 – 1536. Hun var datter af [[Thomas Boleyn]] og hans hustru [[Elizabeth Boleyn]], og søster til [[Mary Boleyn]] og [[George Boleyn]].

Kong HenryHenriks interesse for Anne blev vækket omkring [[1526]], men Anne havde intet ønske om at blive endnu en af Henriks elskerinder; hun ville være dronning. Henriks begær efter Anne blev ikke mindre af den grund, og Henrik var stærkt opsat på at få ægteskabet med Katherina af Aragonien annulleret, men [[Pave Clemens 7.]] ville ikke acceptere dette. Henrik brød derfor med den [[Romerskkatolske kirke]] i Rom, og grundlagde [[Den engelske kirke]] hvor han var overhovedet.

Anne fik titel af [[Marquess af Pembroke]], en sjælden udnævnelse for en kvinde, og den [[25. januar]] [[1533]] blev hun gift med HenryHenrik 8., og den [[7. september]] fødte hun den senere dronning [[Elizabeth 1. af England]]. [[Thomas Cranmer]], den nyudnævnte [[ærkebiskop af Canterbury]], erklærede i maj ægteskabet mellem Henrik og Katharine for ugyldigt, og at ægteskabet mellem Anne og HenryHenrik var gyldigt.

HenryHenrik 8'.s diplomat Thomas Boleyn havde mange beundrere inklusiv Margaret af Østrig, datter af kejser [[Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)|Maximilian 1.]]. På det tidspunkt regerede hun Holland på sin fars vegne og blev så imponeret over Boleyn familien at hun tilbød deres datter Anne en plads i sin husholdning. En pige skulle minimum være 12 for at kunne tilbydes en sådan plads, men Anne kan muligvis have været yngre, da Margaret omtalte hende som ”la petite Boulin” (den lille Boulin). Anne gjorde et godt indtryk i Holland med sine gode maner og lærenemhed. Margaret skrev til hendes forældre at hun var:”'' så præsentabel og behageligt, til trods for sin unge alder, at jeg er mere dig tak skyldig, end du er til mig''” <ref>[http://www.a-london-tourist-guide.com/anne-bolyn.html ANNE BOLYN, OR ANNE BOLEYN, Second of Henry VIII's Wives<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Anne var i Holland hos Margaret fra foråret 1513 til hendes far arrangeret at hun skulle ledsage Henrik 8.s søster [[Maria Tudor (fransk dronning)|Maria Tudor]], der skulle til Frankrig for at blive gift med [[Ludvig 12. af Frankrig|Ludvig 12.]] i oktober 1514.

== Ved HenryHenrik VIII's8. hof ==

Anne blev hentet hjem til England for at indgå ægteskab med sin irske fætter, James Butler, der var adskillige år ældre end hende og opholdte sig ved det engelske hof. Ideen om ægteskab opstod da den gamle jarl af Ormond døde i 1515, hvor de efterladte arvinger bestod af, Margaret Boleyn og Anne St. Leger. I [[Irland]] protesterede Piers Butler mod dette og forlangte titlen til sig selv, mens Thomas Boleyn også mente at den rettelig tilhørte ham. Kong HenryHenrik blev indblandet i striden, og da han var bange for at det ville udvikle sig til en borgerkrig i Irland, bestemte han at løsningen blev at Piers søn, James, skulle indgå ægteskab med Anne Boleyn. Dette ville bringe fred i familiernes stridigheder. Planen blev dog ikke til noget hvilket måske hang sammen med Thomas forhåbninger om et bedre parti til sin datter eller hans ærgerrighed. James Butler giftede sig senere med Joan Fitzgerald.

[[Mary Boleyn]] blev i 1519 hentet hjem fra Frankrig, angiveligt på grund af hendes affære med den franske konge og hans hofmænd, og hun indgik ægteskab i 1520 med [[William Carey]], på Greenwish, hvor kongen deltog. Kort efter brylluppet blev Mary kongens elskerinde, og rygterne cirkulerede at kongen skulle være den biologiske far til enten et eller begge hendes børn, [[Catherine Carey]] og [[Henry Carey]]. Kong HenryHenrik anerkendte dem dog ikke som sine, ligesom han havde gjort ved [[Henry FitzRoy]], sin uægte søn med [[Elizabeth Blount]].

Kong HenryHenrik faldt for Anne, og han prøvede at forføre hende ligesom de andre elskerinder han havde haft, men Anne nægtede at blive endnu en af dem, og tog efterfølgende tit til Hever Castle. Men inden der var gået et år friede han til hende, og hun accepterede. Begge antog at en annullering af kongens ægteskab med Katharina ville være hurtig overstået i løbet af et par måneder, men paven i Rom nægtede at give dem det, og kongen brød efter afslaget med kirken i Rom og grundlagde den engelske kirke i stedet. HenryHenriks kærlighedsbreve til Anne danner grund for at tro at de ikke havde noget seksuelt forhold til hinanden imens annulleringen stod på, hvilket tog omkring syv år.

Ideen om at annullerer, og ikke få en skilsmisse, ægteskabet til Katharina har kong HenryHenrik muligvis tumlet med længe før Anne Boleyn kom på banen, og har måske grundlag i hans store ønske om at få en søn til tronen. Katharina havde ikke formået at bringe en levedygtig søn til verden, og HenryHenrik ville undgå enhver strid om den næste tronfølger. Katharina var først kommet til England for at ægte [[Arthur Tudor]], men han døde af den engelske svedesot efter kun et par måneders ægteskab. Derefter var der tvivl om hvad man skulle gøre med den unge enke, men resultatet blev en dispensation fra paven i Rom, så HenryHenrik kunne indgå ægteskab med sin brors enke. Men HenriyHenrik ville bruge dette tidligere ægteskab for at opnå en annullering af ægteskabet som han mente var forbandet, og grunden til at han ingen sønner havde til tronen.

Anne så en mulighed i HenryHenriks forelskelse og det moralske dilemma. Hun fastslog, at hun kun kunne give sig hen til ham hvis hun blev hans anerkendte dronning. Hun begyndte at tage Katharinas plads ved hans side i politik og i statsanliggender, men indtil videre holdt hun sig fra hans seng <ref name="anwers.com">[http://www.answers.com/topic/anne-boleyn Anne Boleyn: Biography from Answers.com]</ref>.

Der findes forskellige udtalelser fra lærde og historikere om, hvor dybt Annes forpligtelse var til reformationen, om hun måske kun gjorde det af personlige ambitiøse grunde, og hvor meget hun havde at gøre med Henriks brud med paven. George Wyatt siges der at han fra hendes tidligere hofdame, Anne Gainsford, havde hørt at det var Anne der fik HenryHenriks opmærksomhed hen på en kættersk lov, måske Tyndale;”The Obedience of the Christian Man”; eller en fra Simon Fish kaldet:” Supplication for Beggars”, som anbefalede monarker til at tøjle de onde udskejelser fra den katolske kirke. Yderligere kan man i den seneste udgave af Ives´ biografi læse, at Anne meget vel kunne have haft en personlig spirituel opvågnen i sin ungdom, som ansporede hende, ikke blot som katalysator, men også som den der fremskyndte Henriks reformation, selvom processen tog en årrække.

I [[1528]] brød en svede sygdom ud med stor kraft. I [[London]] var dødeligheden stor, og hoffet blev spredt. HenryHenrik forlod London af frygt for sygdommen, og skiftede hyppigt bopæl for at formindske risikoen. Anne Boleyn trak sig tilbage til Boleyn familiens bopæl på [[Hever Castle]], men fik alligevel sygdommen, og hendes svoger, [[William Carey]], døde af den. HenryHenrik sendte sin egen læge til Hever Castle for at passe hende, og hun overlevede. Det blev derefter hurtigt den store besættelse HenryHenrik at få ægteskabet med Katharina annulleret, og han satte sin lid til en direkte appel til pavestolen, der handler uafhængigt af kardinal Wolsey, til hvem han i første omgang holdt dette hemmeligt. I [[1527]] sendte kongen sin sekretær, William Knight, til [[Pave Clemens 7.]] for at søge om annullation, med den begrundelse at dispensationen fra [[Pave Julius 2.]] havde været på falsk grundlag.

Paven blev på dette tidspunkt holdt fange af [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl 5.]], som en følge af plyndringen af Rom i maj 1527, og den udsendte Knight havde svært ved at få foretræde for paven. Til sidst måtte han vende tilbage med uforrettet sag og uden den ønskede dispensation. Henrik havde nu intet andet valg end at lægge sagen i hænderne på Wolsey, der gjorde alt, hvad han kunne for at sikre en beslutning i HenryHenriks favør. Wolsey gik så langt som til at indkalde en kirkelig domstol i England, med en speciel udsending, Lorenzo Campeggio, fra paven selv, til at afgøre sagen. Men paven havde aldrig givet ham disse beføjelser til at træffe nogen beslutning, og da paven stadig blev holdt som gidsel af Karl 5., der var nevø til HenryHenriks dronning, Katharina, kom der brev fra Rom om at paven forbød Henrik at indgå et nyt ægteskab, før en beslutning var blevet truffet i Rom, og ikke i England. Overbevist om, at Wolsey´ loyalitet lå hos paven, og ikke i England, blev Wolsey afskediget fra offentlige embeder i 1529, og sendt i [[Tower of London]]. Var han ikke blevet syg og døde i 1530, var han sikkert blevet henrettet for forræderi. Et år senere, i 1531, var dronning Katharina forvist fra hoffet, hendes værelser givet til Anne, og [[Maria 1. af England]] erklæret for bastard og fjernet fra tronfølgeloven.