2 arter af Elm er hjemmehørende i Danmark, [[Skov-Elm]] (''Ulmus glabra'') og [[Småbladet Elm]] (''Ulmus minor''), mens en 3. art - [[Skærm-Elm]] (''Ulmus laevis'') - i Danmark erses meget sjældensjældent i [[løvskov]]e og skovsumpe i det østlige [[Lolland]] og vestlige [[Falster]]. Elm invandrede først i Danmark lang tid efter istidens afslutning ca. 7.000 f.kr. ved starten af den [[Atlantisk tid|den atlantiske varmetid]] hvor klimaet var varmere end i dag. Nu invandrede de store løvtræer som [[Skov-Elm]], [[Eg]] og [[Almindelig Ask|Ask]] og Danmark blev dækket af [[klimaks-urskov]] fra kyst til kyst, en tæt mørk skov med ringe vegetation i skovbunden. Ca. 3.000 f.Kr. kan man i pollendiagrammer se et kraftigt fald i kurverne for især elm, men også for [[eg]] og [[lind]] - dette kaldes for [[elmefaldet]]. Årsagen til elmefaldet er omstridt. Johannes Iversen, den danske geolog og botaniker som navngav fænomenet i 1941 betragtede elmefaldet som repræsenterende overgangen mellem landbrug og jægerstenalder og blev forårsaget af at de første landmænd rydede skov bort som hovedsageligt bestod af elm på de bedste og de mest passende avlsmarker.<ref>Europæiske kulturlandskaber - Hvordan mennesket har formet Europas natur , Urban Emauelsson., 2009.s. 76-77</ref>, mens andre har peget på at årsagerne kunne være massiv [[Stævningsskov|stævnning]] af elm, klimaforandringer, [[elmesyge]]n mm.
Alle planter af Elme-familien angribes af [[elmesyge]] forårsaget af svampen ''[[Ophiostoma ulmi]]'', hvis sporer spredes til raske træer af elmebarkbiller (slægten [[Scolytus|''Scolytus'']]).
