George Foreman: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 34:
 
== Professionel karriere – Del 1 ==
Georges Foreman debuterede som professionel den [[23. juni]] [[1969]], da han i [[Madison Square Garden]] i [[New York City|New York]] stoppede Don Waldheim i 3. omgang. Han vandt de første 7 kampe før tid, herunder over den rutinerede Chuck Wepner, der senere i sin karriere skulle blive en af de få boksere der scorede et knockdown på Muhammad Ali.
 
Efter 27 sejre i træk, hvoraf kun 3 gik tiden ud, fik Foreman chancen for sin første professionelle titel, da han [[10. maj]] 1971 blev matchet mod argentineren Gregorio Manuel Peralta i en kamp om det Nord-amerikanske mesterskab (NABF). Peralta var en af de få boksere, der tidligere havde gået tiden ud mod Foreman, og havde året forinden været den eneste bokser, der havde været i stand til at presse Foremann i en kamp. Peralta havde 96 kampe med kun 6 nederlag, og var således ganske rutineret for den kun 20-årige Foreman. Foreman vandt dog igen over Peralta, der blev stoppet i 10. omgang efter at have leveret en modig indsats mod Foreman.
Linje 48:
== Professionel karriere – Del 2 – The Rumble in the Jungle ==
[[Fil:Don King.jpg|thumb|Don King, der arrangerede ''The Rumble in the Jungle'']]
Efter kampen mod Norton var der lagt op til et opgør mod den tidligere verdensmester Muhammad Ali. Kampen fandt sted i [[Kinshasa]] i det nuværende [[Republikken Congo|Congo]] (dengang Zaïre), og blev benævnt ”The Rumble in the Jungle”. Interessen for kampen var enorm. Ali havde forinden fået kneben revanche for sine nederlag mod Frazier og Norton, men da Foreman havde knust de samme boksere i sine titelkampe, var Foreman massiv favorit, 4-1, i opgøret mod Ali. Ali var 32 år, og var af de fleste anset som værende fortid, og bestemt ikke en bokser, der kunne true den 7 år yngre Foreman.
 
Rammerne om kampen var ganske ekstraordinære. Matchen blev arrangeret af Don King, der arrangerede sin første professionelle boksekamp. Begge boksere fik et rekordstort vederlag for kampen, idet hver bokser modtog 5 millioner dollars, hvilket langt oversteg de 5 millioner, som Frazier og Ali delte få år forinden i ”århundredes match”. Kampen blev den første VM-kamp i sværvægt nogensinde arrangeret i [[Afrika]], og Zaïres daværende præsident [[Mobuto Sésé Seko]] spillede en fremtrædende rolle i forbindelse med arrangementet. Arrangementet trak omkring 60.000 tilskuere og tiltrak sig massiv interesse også langt uden for boksesporten.