Sophie Amalienborg: Forskelle mellem versioner

'''Sophie Amalienborg''' var et [[Barokken|barokslot]] i [[København]], fraopført [[1667]]-[[1673]] og forgænger for [[Amalienborg]]. Slottet, der brændte den [[15. april]] [[1689]], var opkaldt efter [[dronning Sophie Amalie]]. Ca. 180 mennesker omkom ved branden.

Området, hvor [[Frederiksstaden]] ligger i dag, blev først indlemmet i [[København]] ved den store byudvidelse, som [[Christian 4.]] foretog. Området øst for [[Bredgade]] blev dog opgivet som handels- og boligkvarter. I [[1660]] havde [[Frederik 3.]]s dronning, [[Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg|Sophie Amalie]], opkøbt en række grunde i dette ubebyggede område for her at opføre et lystslot til erstatning for hendes landejendom [[Dronningens Enghave]] uden for [[Vesterport (København)|Vesterport]], der var ødelagt under [[Københavns belejring (1658-1660)|svenskernes belejring]] af København 1658-60. På trods af de dårlige tider efter svenskekrigene lykkedes det dronningen at skaffe midler, så hun 1667-73 kunne opføre lystslottet Sophie Amalienborg. Arkitekten var formentlig [[Albertus Mathiesen]].

Bygningen var ikke stor. Den var udformet i barokstil som en italiensk [[villa]], et "''casino''" med høj underetage, en hovedetage og en lav mezzanin. Hovedfløjen havde fladt tag, der afsluttedes med en balustrade. I midten et tårn, udformet som et "''Belvedere''". Dronning Sophie Amalie holdt meget af sit nye lystslot, og her døde hun i [[1685]]. 4 år senere nedbrændte det blot 16 år gamle slot. I anledning af [[Christian 5.]]'s 44 -års fødselsdag [[15. april]] [[1689]] blev der afholdt en festforestilling i et operahus, en midlertidig træbygning bygget tæt op ad slottet. Kongen var begejstret for forestillingen, hvorfor han ønskede den gentaget for offentligheden. Ved denne nye forestilling var operahusets udsmykning med [[silke]]tapeter, [[mos]], [[enebær]]ris og [[frugt]]er nu knastør. Ved et uheld væltede en af de 800 olielamper, hvorved ilden fik fat i dekorationen og antændte bygningen. Da alle dørene tillige vendte indad, blev det sørgelige resultat, at 180 mennesker indebrændte, og både operahuset og slottet forvandledes til en ruindynge.<ref>Bo Bramsen (red.): "''København – før og nu – og aldrig"'' bind 6: Frederiksstaden og Nyhavn pag. 167-171. Kbh 1987-1993 – ISBN 87-7248-034-3</ref> Der findes en del minder fra katastrofen rundt om i København. Inden for [[port (indkørsel)|port]]en til [[Ny Vestergade]] nr. 20 står der følgende på en tavle: <blockquote>"''Johan Jürgen, en af [[stadens 32 mænd]] og directeur for [[Tugt- og Børnehuset|Børnehuset]], byggede denne gård i [[1683]]. [[Skæbne]]n brat hans lykke vendte, tvende døtre indebrændte, da Amalienborg i flammer, lyste over stadens jammer.''" <ref>R. Broby-Johansen: ''Det gamle København'' (s. 98), forlaget Thanning og Appel, København 1978, ISBN 87-413-6347-7</ref></blockquote>